Der har i mange år været snakket om, at Demokraterne havde en ”blå mur” af delstater, hvor Demokraterne kunne føle sig sikre på sejren. Takket være denne blå mur skulle demokratiske præsidentkandidater blot sørge for at vinde en håndfuld svingstater for at få nøglerne til det Hvide Hus.
Men ligesom med så mange andre konventioner i amerikansk politik, så lader Præsident Trump sig ikke kue af den blå mur, og hans kampagne har udpeget en lille håndfuld ”demokratiske” delstater, hvor Trump nu forsøger at slå den blå mur ind.
Den blå mur er et kendt begreb i amerikanske politiske kredse og var op gennem 1990’erne og 2000’erne en væsentlig del af valgkampslogikken i begge partier. Begrebet dækker over en række delstater på øst- og vestkysten samt i Midtvesten, som udgjorde den demokratiske base, hvorfra præsidentkandidater kunne udbygge deres koalition af vælgere.
Sprækkerne i den blå mur er dog begyndt at forekomme i de senere år, særligt i Midtvesten. Ved det seneste præsidentvalg lykkes det Trump at hive tre vigtige mursten ud, nemlig delstaterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin. Opildnet af sejre i disse stater er Præsident Trump og hans kampagne gået på jagt efter at ryste andre ”sikre” demokratiske stater og dermed tvinge demokraterne til at dele deres fokus mellem svingstater og deres ellers sikre stater.
Minnesota
En valgsejr i Minnesota har længe været på Præsident Trumps ønskeliste. Staten er ellers overvældende demokratisk, og har kun en gang siden 1960 stemt republikansk ved et præsidentvalg. Alligevel har Præsident Trump taget sigte på delstaten, der ligger tæt opad af to Trumps overraskelser, Michigan og Wisconsin.
Præsident Trumps kampagne, der allerede har brugt mange resurser på Minnesota, hænger deres hat på, at Minnesota de senere år har gennemgået samme kulturelle og økonomiske skift, som andre rustbæltestater har oplevet. Samtidig kan George Floyds død og de efterfølgende uroligheder i netop Minnesota være med til at give grobund for Trumps ”lov og orden”-dagsorden.
Trumpkampagnen har da også gjort indhug i Joe Bidens føring i meningsmålingerne i Minnesota, men Trump har endnu til gode at føre i en af de store meningsmålinger. Der ligger derfor stadig et stort stykke arbejde forud for Trumpkampagnen, hvis det skal lykkedes dem at lokke ”the North Star-State” ud af den demokratiske blok.
Nevada
Nevada er en anden delstat, som Trumpkampagnen gerne vil ”flippe.” Delstaten, der ikke traditionelt regnes for en del af den blå mur, har ved de seneste tre præsidentvalg stemt demokratisk, og over de senere år er delstaten blevet mere og mere demokratisk både på lokalt plan og i national politik. Den bliver derfor mere og mere betragtet som en sikker del af den demokratiske blok.
Præsident Trump tabte Nevada ved seneste præsidentvalg og er da også bagefter i meningsmålingerne i delstaten. Økonomien, der i høj grad er knyttet til casinoerne og hotellerne i Las Vegas, er hårdt ramt i delstaten, hvilket under normale omstændigheder ikke ville tale for mulighederne for en siddende præsident.
Alligevel skal man ikke helt afskrive Præsident Trump. Trump var tæt på at vinde delstaten i 2016, og Nevada var tidligere en vigtig svingstat. Samtidig er mange Nevadans stadig ansat i traditionelt republikanske erhverv i mineindustrien og kvægdrift og kan præsident Trump mobilisere disse vælgere samtidig med, at Joe Biden ikke får mobiliseret delstatens latinamerikanske vælgere, så kan Nevada komme i spil.
New Hampshire
Trumpkampagnen har også New Hampshire i kikkerten. New Hampshire er den eneste reelle svingstat i det nordøstlige USA, og en af de sidste delstater i det nordøstlige USA, hvor Republikanerne stadig kan vinde valg.
Skønt Trump tabte delstaten ved seneste valg, så har Trumpkampagnen stadig et håb om at kunne flippe delstaten ved valget i november. Dette håb skyldes ikke mindst Joe Bidens dårlige performance ved det demokratiske primærvalg, hvor Joe Biden i ly af natten skyndte sig sydpå og væk fra et katastrofevalg, hvor delstatens demokratiske vælgere afviste Biden eftertrykkeligt.
Der skal dog en gedigen overraskelse til, hvis Trump skal ende med at vinde New Hampshire. Joe Biden har en solid føring i langt de fleste meningsmålinger i delstaten, og samtidig har Demokraterne et stærkere lokalt partiapparat at forlade sig på.
New Mexico
New Mexico stikker ud blandt de delstater, som Trump har valgt fokusere på. New Mexico blev tidligere betragtet som en del af republikanernes lejr eller den mindre navnkundige ”røde mur.” New Mexico har dog undergået store kulturelle skift over de seneste årtier, hvor delstatens latinamerikanske vælgere har bevæget sig fra Republikanernes lejr over til Demokraterne.
Dette skift blev ved midtvejsvalget meget tydeligt, da demokraten, Michelle Lujan Grisham afløste en anden latinamerikansk kvinde, republikaneren Susana Martinez som guvernør. Trumpkampagnen er dog overbevist om, at New Mexico ikke er den sikre demokratiske stat, Demokraterne regner med.
Ifølge Time Magazine bygger Trumpkampagnes forsøg på at føre kampagne i New Mexico på en forestilling om, at præsidentens økonomiske politik og immigrationspolitik kan overbevise tilpas mange latinamerikanske vælgere. En anden forklaring er måske, at Joe Biden har svært ved at mobilisere de latinamerikanske vælgere, og at Præsident Trump håber at kunne dele de latinamerikanske stemmer med Joe Biden, og derved skabe spænding om delstaten.
Trumpkampagnen har dog et stort arbejde foran sig – Et arbejde, der ikke bliver nemmere af, at Joe Biden for nylig allierede sig med førnævnte guvernør Lujan Grisham, der om nogen ved, hvordan man mobiliserer New Mexicos latinamerikanske vælgere.
Trumps planer har stadig lange udsigter
Det har stadig lange udsigter for Trump at skulle flippe stater som Minnesota, Nevada, New Hampshire og New Mexico, og Trump skal levere store overraskelser, hvis disse stater skal forlade den demokratiske lejr. Men hans forsøg på at skabe sprækker i den blå mur er ikke helt uvæsentlige, specielt ikke i hvad der ligner et tæt valgår.
Ved at åbne nye fronter på kortet, skal Joe Biden og hans kampagne pludselig til at sprede deres resurser over et større antal stater. Ikke alene kan det tvinge Joe Biden i defensiven i nogle af de ellers ”sikre” blå stater, men det kan også tvinge Joe Biden til at dirigere sin tid og penge væk fra vigtige og tætte svingstater. Samtidig kan det være med til at sikre at vaklende ”røde stater” som Georgia og Texas ikke bliver mål for Bidenkampagnen.
Trump er dog ikke alene om at forsøge at udvide valggeografien. Der har længe været snak om, hvorvidt Biden kunne blive den første demokrat i en menneskealder, der kan omsætte de demografiske ændringer i store republikanske stater som Georgia og Texas til valgmænd. Samtidig fører Biden i en række svingstater, så lige nu er det Trump, der skal hente ind, og det kan gøre det svært for Trump at åbne nye fronter.
Der er således masser af delstater i spil, og det er ikke umuligt, at der kommer flere delstater i spil ved dette valg end tidligere, for begge kandidater vil gerne gøre valgkortet så stort så muligt.
