Kongressen.com
Feature Premium

Trump har stadig magten til at henrette – og ventes at bruge den igen denne uge

Antallet af føderale henrettelser under Donald Trump har været det højeste i 130 år i USA. Og selv om præsidenten i øjeblikket er ude i politisk stormvejr, så har han stadig beføjelserne til at fortsætte de planlagte føderale henrettelser – og han ser ud til at bruge den magt

Siden præsident Donald Trump i sidste uge talte til de fremmødte demonstranter i Washington D.C., som efterfølgende marcherede mod og stormede dem amerikanske kongres, har lovgivere og medlemmer af hans eget kabinet overvejet, om han er for farlig til at fuldføre de sidste dage af sit præsidentembede. Twitter, Facebook, og Snapchat har da også besluttet at han i øjeblikket er udelukket fra sine sociale mediekonti på deres platform. 

Men præsidenten har stadig magten til at dræbe. 

I løbet af sin sidste fulde uge som præsident, planlægger Trumps administration at henrette tre personer på den føderale dødsgang, og afslutte en historisk seks måneders henrettelsesperiode. 

I øjeblikket befinder disse dødsdømte indsatte sig i en juridisk og politisk gråzone hvor de næste dages udfald er svær at spå om. Flere organisationer advokerer for at standse de planlagte henrettelser grundet den politiske uro der i øjeblikket hersker i Washington. Men uden juridisk præcedens og med Trump stadig ved magten, står de med få kort på hånden til at stoppe henrettelserne.

Det er uvist hvilke konsekvenser det vil have for de tre indsatte hvis Trump bliver afsat via en rigsretssag eller ved hjælp af artikel 25 i forfatningen, hvilket foreskriver, at en præsident kan blive afsat, hvis denne er ude af stand til at varetage opgaven. 

I mellemtiden har adskillige fremtrædende politikere opfordret kongressen til at handle nu. To kongresmedlemmer, Senator Dick Durbin, kommende demokratisk formand for senatets retsudvalg, og medlem af Repræsentanternes Hus for Massachusetts, Ayanna Pressley, afslørede i går planer om lovgivning der vil afslutte den føderale dødsstraf og sætte fokus på spørgsmålet, når deres Demokraterne overtager fuld kontrol af både Kongressen og Det Hvide Hus den 20. januar. Lovgivningen, hvis den vedtages, vil afslutte dødsstraf på føderalt niveau og kræve en ny dom af alle føderale indsatte, der i øjeblikket sidder på den føderale dødsgang.

Til NPR udtaler Pressley og Durbin at de opfordrer kongressen til at handle straks. 

“Statssanktioneret mord er ikke retfærdighed,” understreger Pressley. “Her står vi, i de sidste timer af Trump administrationen, hvor det ikke kan gå for hurtigt med at benåde alle deres venner for føderale forbrydelser, mens de samtidig sætter eksprestempo på henrettelser af personer der har siddet på dødsgangen i flere årtier. Det er bare urimeligt.” 

Selv hvis det lykkedes Pressley og Durbin at få lovforslaget præsenteret for kongressen er det dog stadig uklart, om et sådant forslag vil skabe støtte blandt republikanere, og hvorvidt det vil være i tide til at stoppe de kommende henrettelser. 

En historisk rekord
De seneste dages politiske kaos er dog ikke det eneste der er hidtil uset fra Trumps præsidentid. Tværtimod. Stik imod traditionelle konventioner offentliggjorde det amerikanske justitsministerium i efteråret, at i alt fem indsatte på dødsgangen i USA vil blive henrettet inden den 20. januar – dagen hvor Joe Biden indsættes som præsident. 

To af de fem fanger, Brandon Bernard og Alfred Bourgeois, er allerede blevet henrettet. Det skete tilbage i december, og hvis det går efter planen, vil der med de sidste tre personer på dødsgangen være eksekveret i alt 13 henrettelser siden juli sidste år. Det største antal føderale henrettelser i over 130 år og det første år med henrettelser efter 17 års pause.

Planen om de mange henrettelser går imod traditionen om, at en præsident på vej ud af embedet, i den såkaldte ‘lame-duck’ periode fra valget til indsættelsen, lader den kommende præsident bestemme politikken på områder, hvor parterne står meget i kontrast til hinanden, fastslår Robert Dunham, der er direktør for den ikke-politiske organisation, Death Penalty Information Center. 

Så sent som i december sidste år udtalte han til Associated Press (AP):

“Det er svært at forstå, hvorfor nogen på dette stadie af præsidentembedet føler det nødvendigt at dræbe så mange mennesker. Specielt når det amerikanske folk har stemt på en anden, og at denne person har sagt, at han er imod dødsstraf. Det er en komplet historisk afvigelse,” lyder pointen fra Dunham.

Ikke siden Grover Clevelands præsidenttid i slutningen af 1800-tallet har en amerikansk regering henrettet føderale indsatte under en transitionsperiode. Cleveland var samtidig den sidste præsident, for hvem antallet af føderale henrettelser nåede et tocifret antal med 14 henrettelser i 1896. 

“Folkets vilje”
I øjeblikket sidder omkring 2.500 indsatte på dødsgangen i USA, hvoraf omkring 50 er føderale fanger. De fleste af disse 50 er placeret i det føderale højsikkerhedsfængsel i Terre Haute, Indiana. Under den nutidige Trump-administration er der foreløbigt foretaget 10 henrettelser, og hvis den lykkes med resten af de planlagte henrettelser, vil den have henrettet næsten 25 procent af alle føderale dødsdømte, siden man genoptog henrettelserne den 14. juli 2020. 

Dette på trods af en historisk lav opbakning til dødsstraf blandt både demokrater og republikanere samt modstand fra flere prominente religiøse og nonprofitorganisationer. Flere hundrede tidligere stats- og føderale dommere, anklagere, og retshåndhævende embedsmænd, samt familiemedlemmer til drabsofre har underskrevet en række breve, der opfordrer regeringen til at standse henrettelserne.

William Barr, indtil for nylig justitsminister under Trump, forsvarede brugen af henrettelser i en transitionsperiode med, at det er folkets vilje:
“Hvis du beder juryen om at dømme med dødsstraf, og juryen pålægger den, så bør den udføres. Jeg mener ikke, det er et politisk spørgsmål,” har William Barr udtalt til AP.

Juridiske benspænd 
Trump-administrationen meddelte i juli 2019, at man ville genoptage føderale henrettelser, men allerede i 2017 påbegyndte de planer om at genoptage udførelsen af den føderale dødsstraf. Afventende juridiske udfordringer hyrede justitsministeriet et advokatfirma i Arizona til at vurdere, om stoffet pentobarbital kunne bruges som erstatning for det lægemiddel, der tidligere blev brugt til henrettelser. 

Den nye lægemiddelprotokol var nødvendig, fordi forsyningerne af det tidligere anvendte stof var svundet ind, da flere medicinalfirmaer nægtede at levere stoffet med henblik på, at det ville blive brugt til henrettelser. Medicinalfirmaernes afslag på at sælge disse lægemidler til USA, blandt andet det danske firma H. Lundbeck, har kvalt lovlige forsyningskanaler for den føderale regering samt stater som Texas, Missouri og de 26 andre stater, der stadig bevarer dødsstraffen.

Efter at have sikret en ny forsyning af lægemidler blev Trump-administrationen ramt af juridiske udfordringer fra indsatte, der hævdede, at den nye protokol ikke kun er i modstrid med den føderale dødsstrafs lov, men at de anvendte stoffer ville forårsage “ekstrem smerte og unødvendig lidelse”, hvilket strider mod den amerikanske forfatnings artikel 8, der udelukker grusom og usædvanlig straf.

I det amerikanske føderale system hviler den endelige beslutning om at søge dødsstraffen hos den amerikanske justitsminister, tidligere William Barr. Dette adskiller sig fra staterne, hvor lokale anklagere har det sidste ord uden involvering fra justitsministeren. Generelt ligger en forbrydelse under føderal jurisdiktion, når den overtræder føderal lovgivning, eller når den anklagede fortsætter den kriminelle aktivitet over flere stater såsom ved bedrag og narkotikahandel.

Folkeligt ønske om afskaffelse
Anti-dødsstraf-grupper har opfordret den kommende præsident Joe Biden til at sætte en stopper for de mange henrettelser på trods af, at Biden sandsynligvis ikke kan gøre meget for at ændre Trumps ordrer. Dette skal samtidig ses i lyset af, at Trump ikke før i sidste uge erkendte sit nederlag og har fortsat med at sprede udokumenterede påstande om stemmesnyd og vælgerbedrag. 

Spørgsmålet om holdning til dødsstraf er dog ikke uden problemer for Joe Biden, idet han tilbage i 1994 netop gik ind for dødsstraf. Han spillede også en central rolle i vedtagelsen af den kontroversielle Crime Bill, som inkluderede nye provisioner til den føderale dødsstrafs lov som udvidede antallet af dødsstrafsberettigede forbrydelser til omkring 60. 

Aktivister argumenterer for, at loven fra 1994 er behæftet med graverende fejl, og det sætter et øget pres på den kommende præsident. Flere af de indsatte, som allerede er blevet henrettet, var da også dømt for blandt andet kidnapning og bilkapring, som er et par af de nye forbrydelser, der kan udløse dødsstraf. 

Corona-udsættelser
Eksekvering af de planlagte henrettelser stødte dog på et uventet problem, som skyldes den store stigning af Covid-19 smittede i fængslerne. Så sent som for et par dage siden vedtog en føderal dommer i Indiana et midlertidig forbud mod de tre kommende henrettelser indtil fængselsmyndighederne foretager væsentlige ændringer i forebyggelsen af Covid-19 foranstaltninger. 

I forrige uge blev henrettelsen af Lisa Montgomery også midlertidigt udsat på grund af et udbrud af Covid-19 blandt hendes advokater. Montgomery er dømt for at myrde en gravid kvinde for derefter at skære babyen ud. Hvis hendes henrettelse udføres, vil hun vil blive den første kvinde, som henrettes føderalt i næsten seks årtier. 

Bekymringen omkring at fortsætte henrettelser under den nuværende pandemi er blevet forstærket yderligere, efter det amerikanske justitsministerium afslørede, at flere medlemmer af det føderale henrettelsesteam var testet positive for Covid-19, efter de havde deltaget i den seneste henrettelse i december. 

En henrettelse i USA samler typisk over 100 mennesker, som udøver og hjælper til med forskellige opgaver inklusive advokater, dommere, vagter, læger, religiøse ledere samt diverse assisterende personale. Bekymringen går nu på, at de mange mennesker kan blive smittet med Covid-19, hvis den amerikanske regering fortsætter henrettelserne. Ifølge Johns Hopkins University seneste opgørelse 10. januar 2021 er mere end 370.000 mennesker i USA døde med Covid-19. 

Racespørgsmål?
En anden problematik, fremhævet af aktivister, er den overvældende procentdel af de indsatte som er sorte. Næsten 50 procent af de føderale henrettede under Trump er sorte, på trods af, at sorte kun udgør lidt under 14 procent af den samlede befolkning.

Kritikere påpeger, at henrettelserne er politisk motiverede med det formål at få Trump til at fremstå som en ‘lov-og-orden-præsident’. Valget om først at henrette en række hvide mænd, der var dømt for at myrde børn, syntes også at være beregnet til at gøre de senere henrettelser nemmere at kapere midt i protester på landsplan over racemæssig bias i retssystemet. Den første føderale henrettelse fandt sted den 14. juli og var af Daniel Lewis Lee, der var dømt for at myrde en Arkansas-familie i 1990’erne.

Mange stater med indsatte på dødsgangen har dog standset deres planlagte henrettelser over bekymring for, at den voldsomme spredning af Covid-19 i fængsler vil udsætte advokater, vidner, og andet personale for stor smitterisiko. På grund af disse restriktioner har staterne også henrettet det laveste tal siden genindførelsen af dødsstraffen i USA i 1976 med kun 7 henrettelser i 2020 sammenlignet med 22 i 2019. 

‘Hvad nu, Mr. President’?
Forventningen er, at Biden vil afslutte Trump-administrationens politik om at udføre føderale henrettelser så hurtigt, loven tillader det, selvom den kommende præsidents langsigtede planer stadigt står uklare.

Obama opsatte et moratorium for føderale henrettelser under sin præsidenttid, men han lod døren stå åben for fremtidige præsidenter til at genoptage dem. Obama, for hvem Biden fungerede som vicepræsident, benyttede aldrig muligheden for at ændre alle føderale dødsdomme til livstid.

Selv hvis demokraterne mislykkedes med at stoppe denne uges planlagte henrettelser, står dog stadig spørgsmålet om fremtiden for den føderale dødsstraf. Som præsident kunne Joe Biden forsøge at overtale Kongressen til at afskaffe den føderale dødsstraf eller blot påberåbe sig sine kommuteringsbeføjelser til at konvertere alle dødsdomme til livstid i fængsel.

Om det sker, står endnu hen i det uvisse, som Robert Dunham også har luftet i en udtalelse til AP:
“Biden har sagt, at han agter at afslutte den føderale dødsstraf. Vi bliver nødt til at vente og se om det sker.”

En ting er dog sikkert: De næste dage efterlader os med en masse ubesvarede spørgsmål om de tre indsatte fangers skæbne. Deres bedste chance for at undgå den dødelige sprøjte hviler med stor sandsynlighed på de mange søgsmål fremsat mod Trump-administrationen som primært udfordrer Covid-19 relaterede protokoller, eller individuelle omstændigheder som Lisa Montgomerys psykiske lidelser eller Dustin Higgs mentale handicap – som begge er forfatningsstridige. 

Så sent som I nat dansk tid udsatte en dommer Montgomerys henrettelse med 24-timer, indtil man kan vurdere, om hun er kompetent til at modtage dødsstraf under den nuværende lov. Flere af disse påbud er dog tidligere blevet appelleret med succes og om de tre indsattes liv skal indgå i en historisk rekord, som afgående præsident Donald Trump har skrevet ind i den amerikanske historie, må vi vente med et svar på. 

Allerede medlem? Log ind her. Har du ingen adgangskode, så klik på "glemt/mangler din adgangskode?" nedenfor:

Læs også

Dagen, hvor Washington blev Bidens

Kongressen

Schumer ny flertalsleder: Flittig og med forbindelserne i orden

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Welcome Mr. President

Mads Høeg-Mikkelsen

Trumps sidste benådninger

Emil Friis Lauszus

Fra sammenbrud til sammenhold: Bidens inspirationskilder til indsættelsestalen

Mark Herron

Bidens indsættelse skiller sig ud på mange måder, men symbolikken er stort set den samme

Mads Oddershede