Kongressen.com
Analyse

Trumps Twitter-dekret kan skade særligt en: ham selv

Det ironiske ved Trumps nyeste præsidentielle dekret er, at det bl.a. vil røre ved section 230 i the Communications Decency act, som giver de sociale platforme immunitet, så de ikke skal stå til ansvar for indhold delt af brugerne. Trump er en af de personer, der nyder allerbedst af disse regler.

USA’s præsident underskrev som ventet torsdag et præsidentielt dekret, der giver mulighed for at ændre i en lov, som beskytter de sociale medier.

Loven er den såkaldte ”the Communications Decency act, section 230”, som groft sagt giver sociale platforme som Twitter og Facebook en form for immunitet, så de ikke skal stå til regnskab for, hvilket indhold brugerne deler på deres platforme.

Lovgivningen beskytter bl.a. de sociale medier mod søgsmål over indhold delt på deres platforme, fordi de netop bliver anset som sådan: ”platforme” med og ikke ”udgivere” af indhold.

Men efter Twitter i denne uge fakta-tjekkede to af præsidentens tweets, fik piben i Det Ovale Kontor altså hurtigt en anden lyd, og torsdag underskrev præsidenten således sit dekret.

Trump havde forinden udsendt et tweet, hvori han – hvad der reelt set er faktuelt forkert – skrev, at muligheden for såkaldte ”mail-in ballots” ville føre til øget snyd ved det kommende præsidentvalg, fordi de ville nå ud til alle i delstaten Californien og ikke kun til dem, der har registreret sig som vælgere.

Og det valgte Twitter altså at markere som vildledende indhold.

Ytringsfriheden er på spil
Trumps dekret giver bl.a. den føderale kommission for kommunikation og den amerikanske forbruger- og konkurrencestyrelse (FTC) mulighed for at undersøge, om de kan pålægge nye regler for de sociale medier.

Det er imidlertid ikke faldet i god jord hos netop disse instanser.

Her er, hvad Jessica Rosenworcel, medlem af netop den føderale kommission for kommunikation, kort efter har sagt i en udtalelse fra kommissionen:

”This does not work. Social media can be frustrating. But an Executive Order that would turn the Federal Communications Commission into the President’s speech police is not the answer. It’s time for those in Washington to speak up for the First Amendment. History won’t be kind to silence”.

Stærke ord om, hvordan netop amerikanernes rettighed over dem alle – forfatningens First Amendment, der beskytter amerikanernes ret til ytringsfrihed, er på spil ifølge kommissionen.

Twitter er Trumps digitale megafon
Trump har længe stået på spring for at kunne kontrollere netop de sociale medier og Big Tech, som han ligeledes har som en del af hans evige narrativ om, hvordan en særlig medie-elite kontrollerer, hvad han kan gøre som præsident, og hvor langt han kan gå.

Twitters seneste faktatjek gav således blot præsidenten mulighed for at slå til.

Trump har dog ingen interesse i at forbyde Twitter, der har fungeret som hans personlige digitale megafon de sidste fire år som præsident, men han er interesseret i at kunne kontrollere, hvad han kan bruge platformen til.

Twitter er nemlig netop også blevet den platform, der giver præsidenten mulighed for hele tiden at skubbe til grænsen for, hvordan en præsident kan kommunikere, og hvor langt han kan gå.

Og så er den med til at sprede hans politik og præsidentielle mærkesager, når han tweeter, og de traditionelle medier skriver om det.

Og det skal Twitter selv altså ikke have medbestemmelse i, mener præsidenten, der vil have lov til at dele akkurat, hvad han har lyst til på platformen, uden at tech-firmaerne dømmer hans opslag.

Men et sådant dekret, som præsidenten altså nu har underskrevet, kan ironisk nok gå værst ud over en særlig person: nemlig ham selv.

Uden mulighederne for section 230 vil sociale medier som Twitter nemlig skulle være mere aggressive i deres redigering af, hvilket indhold der er tilladt på platformen, og hvilket der ikke er.

F.eks. indhold, der kommer fra præsidenten selv.

Det interessante – og ironiske – ved Trumps seneste dekret er altså, at det angriber lige præcis den rettighed, som Trump indtil nu har brugt til at kunne skrive, hvad der passer ham på platformen, og som i stor stil har været en del af hans kommunikationsstrategi som præsident.

Trumps tweets og retweets indeholder således ofte angreb, chikane, konspirationsteorier og faktuelt forkerte budskaber.

Ifølge New York Times, der har undersøgt Trumps tweets, fra han landede i Det Hvide Hus til november sidste år, tweetede præsidenten f.eks. intet mindre end 5.889 gange et angreb på nogen eller noget.

1.710 gange brugte præsidenten sin Twitter til at promovere konspirationsteorier, 1.308 gange angreb han nyhedsorganisationer med sin platform, og 851 gange brugte han den til at angribe minoritetsgrupper. Blot for at nævne et par eksempler fra en lang liste udført af New York Times.

Trump var da heller ikke sen til netop at ty til Twitter, efter han havde underskrevet sit dekret.

Her postede han en video, der viser ham underskrive dekrettet.

Og så fortsatte han i øvrigt, hvor han slap, og på netop det emne Twitter for første gang faktatjekkede præsidenten på: nemlig på debatten om de såkaldte ”mail-in ballots”.

I et tweet skrev han endnu engang, at disse vil føre til stort snyd ved det kommende november-valg.

Men denne gang har tweetet, i hvert fald i skrivende stund, fået lov til at stå på platformen uden Twitters faktatjekkende indblanding. 

Læs også

Rigtig god sommer fra alle os på Kongressen.com

Anders Agner Pedersen

Frafaldne Republikanere går til angreb på Trump

Mads Høeg-Mikkelsen

Over 300 virksomheder boykotter Facebook

Katrine Villarreal Villumsen

Her lurer nogle af overraskelserne ved kongresvalget i november

Lars Græsborg Mathiasen

Russisk dusør for drab i Afghanistan bekymrer på flere niveauer

Philip Chr. Ulrich

Præsidentvalgkamp set gennem en græsrods øjne

Camilla Sebelius Winther