Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Ukraine i stormens øje i amerikansk politik

Ukraine er fanget i en uerklæret krig med Rusland og har flere gange været laboratorium for de nyeste russiske militære opfindelser og initiativer. Nu er landet så blevet brik i amerikansk politik. Nu handler det om en samtale mellem præsident Trump og Ukraines Volodymyr Zelensky og tilbageholdelsen af støttemidler – en sag der har fået demokraterne til at indlede en undersøgelse mod præsidenten.

I slutningen af august kunne mediet Politico fortælle, at Trump-administrationen holdt igen med amerikanske midler til Ukraine. Pengene blev ifølge historien holdt tilbage på baggrund af en ”interagency process”, som skulle vurdere om det fortsat var i USA’s interesse at støtte Ukraine. Der var bl.a. tale om $250 mio. i militær støtte til det ukrainske militær, som kæmper mod både russiske styrker og ukrainske separatister i den østlige del af landet.

Det faktum at pengene blev tilbageholdt kobles nu sammen med en telefonsamtale mellem præsident Trump og Ukraines Volodymyr Zelensky tilbage i juli. I samtalen kan vi vha. et referat af samtalen se USA’s præsident ”ask for a favor” af Ukraines præsident. Det drejer sig om en undersøgelse af korruption, som involverer tidligere vicepræsident og nuværende demokratisk præsidentkandidat Joe Bidens søn, Hunter Biden.

Det er denne ”favor”, som nu er fokus for en undersøgelse i Repræsentanternes Hus, som er en forundersøgelse til en mulig “impeachment”. Reelt beder USA’s præsident, lederen af et andet land om at bidrage til sin præsidentkampagne ved at finde smuds på en politisk modstander. Dette er dybt problematisk.
Der skal dog læses mellem linjerne for at finde en trussel eller pres mod den ukrainske præsident. Der kommer ikke et direkte udsagn fra præsidenten, om at hvis ikke de ukrainske myndigheder bidrager med en efterforskning af Biden, så vil man holde pengene tilbage. Men i det samtalen foregår samtidig med at pengene holdes i limbo vil man i Kiev sagtens kunne opfatte det sådan.

Vi ved, at de ukrainske myndigheder før har ladet sikkerhedspolitiske hensyn til USA påvirke forhold internt i Ukraine. For eksempel standsede man i februar sidste år en ukrainsk efterforskning af præident Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort, da man ikke ville risikere at en sådan kunne påvirke amerikansk villighed til at sælge hårdt tiltrængte våben til Ukraine. Der er altså tidligere set en historik med politiske hensyn til USA, som har påvirket ukrainske forhold. Derfor er det også en problematisk kontekst, at opkaldet og præsidentens forspørgsel finder sted i, da det ikke er utænkeligt, at hensynet til at fastholde et godt forhold til USA kunne påvirke en efterforskning i Ukraine.

Men det vil helt klart være op til den igangsatte undersøgelse i Repræsentanternes Hus at bevise en sammenkobling mellem opkaldet og tilbageholdelsen af midler, da hverken referatet eller whistlebloweren udsagn viser dette direkte.

Det vi dog får ud af det offentliggjorte dokumenter, som tegner et problematisk billede er af en præsident, som søger udenlandsk hjælp til sin valgkamp – og som faktisk lader til at implicere USA’s justitsminister i denne indsats. Flere gange i opkaldet til Zelensky lægger præsident Trump op til et samarbejde mellem den ukrainske statsanklager og justitsminister William Barr. Dette er ud over en problematisk rolle for præsidentens personlige advokat Rudy Giuliani, som virker til meget aktivt at have forsøgt at blande sig i forholdet mellem USA og Ukraine til at finde smuds på sin klients politiske modstander – noget han selv har erkendt i interviews.

Trods de mange problematiske aspekter ved opkaldet til den ukrainske præsident, et efterfølgende forsøg på at dække over opkaldet, whistleblower klagen og Rudy Giulianis rolle, så er dette langt fra en sikker sag for demokraterne. Der er koblinger, som skal bevises, og i sidste ende skal man huske, at en ”impeachment process” er en politisk proces og ikke en juridisk.
Dette vil blive dækket yderligere i morgen her på Kongressen.com.

Læs også

“Jeg tror ikke, vi har set det værste fra White Power-bevægelsen endnu”

Anders Agner Pedersen

Den større risiko ved at efterlade kurderne

Philip Chr. Ulrich

Thule beskytter stadig USA i det kolde nord

Morten Tastum

Højspændte højesteretsdramaer i vente

“America First” efterlader USA’s allierede på kamppladsen

Philip Chr. Ulrich

Trumps primærvalgsudfordringer

Mads Høeg-Mikkelsen