Kongressen.com
Feature

Vejen til 270: Wisconsin

Wisconsin blev før 2016 anset for at være en del af ”the blue wall states”, altså stater som mere eller mindre konsekvent gik til demokraterne. Det var måske også derfor, at Clinton fravalgte at slå et eneste visit forbi Wisconsin i de sidste syv måneder af valgkampen i 2016. Man kan altid sidde og kloge sig retrospektivt, men faktum er, at selvom demokraterne havde vundet Wisconsin siden 1988, har marginen mellem vinder og taber i perioden 2000-2016 været under 1%-point  tre ud af fem gange. Clinton blev måske forblindet af Obamas meget solide præstationer i den nordlige stat, da hun fravalgte at besøge den, og det har hun nok omkring 30.000 grunde til at fortryde den dag i dag.

I denne artikel dykker vi ned i tallene for at se på, hvor det gik galt for demokraterne i 2016, og hvad der skal gøres for, at de kan genvinde Wisconsins 10 valgmænd. Tre ting er afgørende for, at demokraterne igen kan trække sig sejrrige ud af Wisconsin.

Demokraternes muligheder og udfordringer

For det første er det ekstremt vigtigt for demokraterne at genvinde nogle af de stemmer der i 2016 gik til ”3. party candidates”. Som det fremgår af grafikken nedenfor, skete der en stigning på næsten 4%-point i andelen der stemte på 3. party candidates fra 2012 til 2016. Det er en markant stigning der i høj grad vidner om, at der ikke var noget solidt flertal, der kunne samle sig bag nogen af de to mainstreamkandidater.

For det andet står Biden og demokraterne med samme udfordring i Wisconsin, som de gør i både Michigan og Pennsylvania: Den hvide arbejderklasse fravalgte i 2016 i høj grad det demokratiske parti og boostede Trumps stemmetal. I grafikken nedenfor kan man se udviklingen fra 2012 til 2016 i andelen af hvide ikke collegeuddannede vælgere som stemte på henholdsvis demokraterne og republikanerne.

For det tredje er det helt afgørende, at demokraterne formår at øge valgdeltagelsen blandt den afroamerikanske del af Wisconsins befolkning. I 2012 stemte 74% af stemmeberettigede afroamerikanere i Wisconsin. I 2016 var den andel faldet til 55%. Langt største delen afroamerikanere stemte både i 2012 og 2016 demokratisk. Med andre ord: Hvis Biden skal have en chance for at slå Trump, er det bidende nødvendigt, at han formår at øge turnout blandt afroamerikanerne. Med udgangspunkt i de uroligheder der har været i forbindelse med mordende på sorte mennesker og de efterfølgende Black Lives Matter protester, virker det ikke usandsynligt, at Biden kan kanalisere vreden mod systemisk racisme ind i stemmeboksen. Man skal dog ikke glemme, at selvom Biden har forsøgt at tale til netop afroamerikanske vælgere ved at udnævne en sort vicepræsidentkandidat, og (modsat Trump) støttet BLM-bevægelsen, har han med sine tough-on-crime politikker som senator, ikke den bedste record ift. at kunne appellere med 100% troværdighed i kampen mod systemisk racisme.

Lige nu tyder meget på, at Biden kan vinde i Wisconsin: Han fører i målingerne, og endda ret stort, samtidig med, at der indtil videre har været et rekordhøjt antal ”early-voting” stemmer, hvilket taler for, at vi kommer til at se en meget høj valgdeltagelse, som alt andet lige vil være en fordel for Biden. Biden og demokraterne bruger også langt flere penge på reklamer i Wisconsin end Trump og co., hvilket i en tid præget af pandemi kan have større effekt end normalt, fordi traditionelle metoder som dør-til-dør er langt mere begrænset.

Læs også

”Vi bliver nødt til at lære, hvordan vi rent faktisk snakker med hinanden”

Victoria Bogetoft

Manden, der aldrig blev gammel, fylder 60

Anders Agner Pedersen

Obama er godt, veloplagt og sjovt litterært selskab

Anders Agner Pedersen

Valget der satte nye standarder for negative kampagner

Dorte Rasmussen

Trump forsøger at gøre olie til et valgtema for at vinde Texas

Christian Damgaard Qvist

Vejen til 270: Pennsylvania

Otto Lykketoft