1,5% – og hvad så? Fortsat løftet pegefinger fra USA

De danske politikere kunne med stor tilfredshed i sidste uge fortælle, at man nu øger det danske forsvarsbudget, så man i 2023 kommer til at bruge 1,5% af BNP på forsvarsbudgettet. Tættere på kravet fra præsident Trump om 2 %. Trods stigningen var der alligevel løftede pegefingre fra den amerikanske ambassadør ved reception i anledning af amerikansk flådebesøg i København.

Det var en anledning og et publikum, som under normale omstændigheder skulle give anledning til god stemning. Den amerikanske destroyer USS Porter var i sidste uge på besøg i København efter at have afsluttet manøvrer i Østersøen. I den anledning havde den amerikanske ambassade inviteret til reception i Nordhavn. Til receptionen var en masse militærfolk, embedsmænd og få pressefolk. Når danskere og amerikanere mødtes i militære sammenhænge har der i mange år ikke været det store drama – Danmark var en trofast og værdsat allieret, som stillede op når der blev kaldt.

Budskabet fra den amerikanske ambassadør til Danmark, Carla Sands var at Danmark selvfølgelig stadig var en værdsat allieret og ven. Men venner skal også tale alvorsord med hinanden.
For på trods af at de danske politikere i sidste uge kunne præsentere en yderligere forøgelse af det danske forsvarsbudget, således at man i 2023 ender på at bruge 1,5% af BNP på forsvarsbudgettet, så er man ikke tilfredse i Washington D.C. – eller Bruxelles. Man efterlyser konkrete kapaciteter, som man mener, at Danmark har lovet at være med til at stille til rådighed for NATO-alliancen. Amerikanerne kan ikke finde disse kapaciteter til forsvarsbudgettet, og derfor er der stadig løftede pegefingre fra ambassadøren.

I venners lag

Destroyeren USS Porter har i den forgangne tid været på øvelser i Østersøen, hvor man har opereret sammen med andre NATO-lande. Undervejs blev der ifølge officerer på skibet også tid til at vinke til russiske skibe, som fulgte tæt på NATO-skibene. Russerne kom indenfor en kilometer af det amerikanske skib, men alt foregik helt professionelt og efter gældende regler til søs. Men det siger noget om det aktuelle sikkerhedspolitiske miljø, at amerikanske skibe igen regelmæssigt er på øvelse i Østersøen, og at de følges tæt af deres russiske modstykker.

På vej ud fra Østersøen lagde USS Porter til i København, og i den anledning var der inviteret til reception i Nordhavn. Det er et stort skib, som besøgte København, så det var naturligvis helt ude i den yderste del af Nordhavn, at den amerikanske destroyer lagde til. Noget man til sin fortrydelse finder ud af, hvor langt væk er, når man er med offentlig transport og dermed til fods gennem Nordhavnsområdet.

Til receptionen var inviteret en lang række danske topfolk fra Forsvaret, og til at tage imod var officerer og befalingsmænd fra det amerikansk skib.
Primært var gæstelisten fyldt med embedsmænd og militærfolk, og altså en lille gruppe pressefolk også. Hyggesnakken gik blandt folk, og man kunne kort komme ombord og se dækket på den amerikanske destroyer, som i 2017 var med til at sende Tomahawk-missiler mod Syrien efter den syriske diktator Bashar al-Assad havde brugt kemiske våben mod civile.

Chef for USS Porter, Commander Craig Trent byder velkommen

Men trods det hyggelig selskab, venskabelige taler fra ambassadøren og chefen for USS Porter, så var der alligevel en anspændt stemning i hyggesnakken blandt de danske og amerikanske gæster.

Fint – men ikke godt nok

Den anspændte stemning som krøb sig ind i mange af samtalerne i Terminal 3 i Nordhavn, skyldtes en vished blandt danskerne i selskabet om fortsat amerikansk skepsis og måske endda utilfredshed. Selvom Folketinget netop har annonceret, at det danske forsvarsbudget i 2023 vil svare til 1,5% af BNP i stedet for 1,3, så er der ikke rygklappen og forståelse på vej fra Washington D.C.

Selvom der var pæne ord i Carla Sands’ velkomsttale, om at USA sikrede sine allierede, så var der efterfølgende et budskab til danskerne: USA havde opfattelsen har, at Danmark har lovet nogle kapaciteter til NATO, og man kan ikke finde dem i det danske forsvarsbudget. Det drejer sig om overvågningskapaciteter og lufttankningskapaciteter (noget ikke særlig mange i selskabet helt kunne forklare).

USA’s ambassadør til Danmark, Carla Sands byder velkommen

Alligevel blev ambassadøren ved med at understrege, at det jo i sidste ende ikke var et anliggende mellem København og Washington D.C., men mellem København og Bruxelles. Ambassadør Sands blev ved med at understrege, at Danmark jo havde lovet disse kapaciteter til NATO, og at det jo derfor i sidste ende ikke var fordi USA var utilfredse, men at man ikke levede op til sine løfter til sine allierede.

Men lige meget hvordan man vender og drejer det – og hvordan ambassadør Sands ønsker at fremstille det – så er det præsident Trump og hans kritik af USA’s allierede, som har skubbet til processen om flere penge til Forsvaret.
Utrygheden ved præsidentens kritik og hvad det kan føre til, præger i øjeblikket alle relationer i alliancen, hvor man for alt i verden søger at undgå at give præsidenten til at tage et opgør med USA’s største sikkerhedspolitiske alliance. Man vil helst undgå topmøder mellem alliancens stats- og regeringsledere for ikke at opleve et tumultarisk topmøde, som det man oplevede sidste år i Bruxelles – eller måske endda en amerikansk udmeldelse. Fejringen af alliancens 70-års fødsesldag er af samme årsag blevet degraderet fra et stats- og regeringschefsmøde til et forsvarsministermøde. Det er i det lys, at man skal se Folketingets regnskabsmanøvre, hvor man på magisk vis flytter nogle budgetposter over på forsvarsbudgettet (og finder 1,5 mia. ekstra) for at nå 1,5% i 2023.

Alt sker for at købe USA’s fortsatte kærlighed.

Udenrigsredaktør Philip Chr. Ulrich ombord på USS Porter