Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

2016 – et skæbneår i amerikansk politik

Valgåret er i gang og for både Demokraterne og Republikanerne bliver der tale om et år, hvor mudderkastning bliver en fast del af hverdagen. Samtidig tager præsident Obama hul på sit sidste år som commander-in-chief og arbejdet på at sikre et godt eftermæle. Og at dømme ud fra første melding fra Obamas side, kommer det langt fra til at gå stille for sig.

Godt nytår og velkommen til 2016!

Året, hvor amerikanerne vælger deres næste præsident. Og året, hvor den siddende præsident vil kaste yderligere energi ind i arbejdet for sit eftermæle.

Sandsynligvis kommer vi til at høre mest om førstnævnte, om end det indtil videre har været Obama, der har sat dagsordenen i de første par dage af det nye år.

For dårligt havde folk fået rystet tømmermændene ud af hovedet efter nytårsfesterne, før Obama lod forstå, at han kraftigt overvejede at gøre brug af sine præsidentielle beføjelser til at stramme våbenlovgivningen. Et evigt kontroversielt emne i USA, og et emne, som Obama ved flere lejligheder har forsøgt at gøre noget ved. Men uden held.

Selv efter tragedien i Newtown for tre år siden, hvor mere end 90 procent af den amerikanske befolkning gik ind for et udvidet baggrundstjek i forbindelse med våbensalg, strandede lovgivningen på Capitol Hill, til Obamas store irritation. Derfor har Obama nu gjort det klart, at han ikke har tænkt sig at vente på en handlingslammet kongres længere og med stor sandsynlighed vil tage sagen i egen hånd. Nøjagtig som vi så det for godt et år siden i forbindelse med immigrationslovgivningen. Således vil Obama på torsdag aften fortælle mere om sine tanker og mulige handlinger på våbenområdet i et stort interview med CNN’s Anderson Cooper. Hvad præcist Obama har tænkt sig at gøre, ved vi i løbet af ganske få dage.

Sikkert er det imidlertid, at samtlige republikanske præsidentkandidater har skældt præsidenten huden fuld og garanteret at et sådant dekret vil blive tilbagerullet under en republikansk administration. Modsat har den demokratiske favorit, Hillary Clinton, erklæret sin støtte til præsidenten.

Med Obamas mulige våbendekret er der smidt endnu en dunk benzin på et i forvejen heftigt blussende bål, nemlig kampen om at blive hans efterfølger.

Hos Demokraterne skal der ske mindre mirakler, hvis ikke Hillary Clinton ender som partiets nominerede. Hverken Bernie Sanders eller Martin O’Malley ser ud til at kunne true fru Clinton, som både nationalt og i de enkelte delstatsmålinger ligger godt til.

Stik modsatte situation gør sig gældende hos Republikanerne. Donald Trump fører fortsat klart, men Tea Party-kandidaten Ted Cruz i skrivende stund indtager 2. pladsen i de nationale målinger og sågar fører over Trump i Iowa.

I ledelsen giver situationen fortsat anledning til stor bekymring. Dels fordi en duel mellem Hillary Clinton og Donald Trump ifølge målingerne vil resultere i en regulær afklapsning af the GOP og endnu en præsident Clinton. Derfor håber man fortsat at Trump – i nærmeste fremtid – falder sammen og at en af establishment-kandidaterne (formentlig Rubio) omsider bliver den samlende skikkelse i det splittede parti. Dette er imidlertid ikke sket endnu, hvilket giver anledning til stadig dybere panderynker på de republikanske ledelsesgange.

2016 bliver et på alle måder i historisk år i amerikansk politik. Og et skæbnevalg for begge partier. 2015 blev året, hvor især Donald Trump suspenderet normal politisk logik. Og hvor Hillary Clinton for alvor konsoliderede sig som dronningen af det demokratiske parti. Tendenser, der her i begyndelsen af 2016 ser ud til at fortsætte. En udvikling, som de uden tvivl er bedre tjent med hos Demokraterne end Republikanerne. Derfor krydses der også mere end bare et par fingre blandt mange republikanere for at Trump-showet snart slutter. Og at partiet snart kan samles om en af de mere traditionelle kandidater. Tal fra RealClearPolitics viser nemlig, at hvor Hillary ville slå Trump med stemmefordelingen 45,6 mod 40,8, måtte hun se sig knebent besejret af Rubio med stemmefordelingen 45,3 til Rubio mod 44,0 til Hillary. Tal, de er særdeles godt bekendte med i den republikanske ledelse. Dog foreløbig uden at være i stand til at tæmme Trump af den grund.

Med andre ord: Velkommen til, hvad der uden tvivl bliver et både spændende og dramatisk 2016. Året, hvor Amerika vælger ny præsident.

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Grundlagde Kongressen.com i 2012 og er en af landets mest benyttede USA-analytikere i både i tv og radio. Medvært på de populære podcastserier ‘POTUS’ og ‘Kennedyland’ og forfatter til flere bøger om amerikansk politik, blandt andet 'KENNEDY', 'De Største Taler' og senest 'Kampen Om Det Hvide Hus'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i 2025.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen