Connect with us

Hvad søger du?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Åbent konvent – gør dig klar til et gedemarked uden lige

I de næste måneder kommer du til at høre om muligheden for kampvalg ved det republikanske konvent. Men hvad er et åbent konvent egentlig, og hvad kommer der til at ske? Kongressen.com guider dig igennem stemmerunder, frie agenter, og hvordan bestikkelse kan komme til at spille en nøglerolle.

Åbent konvent. Kampvalg. Frie delegerede. Mytteri. Optøjer og vold. Kaos! Anarki! Dommedag! Enden på det republikanske parti!

Det vrimler med sensationelle overskrifter om, hvad der kommer til at, hvis det republikanske konvent starter uden en flertalskandidat. Trump er den eneste kandidat, der har en mulighed for at skaffe et flertal af delegerede inden konventet. Men muligheden for, at han fejler består. Formanden for partiet varslede forleden, hvordan partiet planlægger sådan et scenarie:
”Et mindretal af delgerede bestemmer ikke over flertal,” lød det fra Reince Priebus.

Delegerede-matematikken gør det direkte urealistisk, at Cruz kan nå et flertal. Og for Kasich er det umuligt. Der er ikke delegerede nok tilbage. Så vi ved en ting med sikkerhed:

Det er Donald Trump eller kampvalg.

Så hvad er et kampvalg, og hvad kommer der til at ske i Clevelands Quicken Loans Arena? Tag med på udflugt til en de mest besynderlige og uudforskede kroge af amerikansk partipolitik. Et hjørne hvor demokrati er indhyllet i nullermænd og bakterier. Hvor venlighed svarer til svaghed. Hvor handler under bordet, tvang og trusler trumfer.

Jo mere du lærer om reglerne, jo mere går det op for dig, at der ikke er nogen køn måde at sige det på. Ingen malerisk metafor.

Et kampvalg bliver batshit crazy.

Fra røgfyldte baglokaler til primærvalg
Lad os starte med lidt historie og nogle helt grundlæggende ting om konventet. Betragt det som dine forældre, der forlanger, du spiser dine grønsager, før du kan få dessert. Det er nødvendigt. Det er for dit eget bedste. Og du værdsætter chokoladekage mere efter en gang broccoli i dit ansigt.

Hvert fjerde år holder partierne deres konventer. Her samles de en særligt udvalgt gruppe af partiaktivister fra alle stater og territorier for at stemme om, hvem der skal repræsentere deres parti på stemmesedlen til november.

Forestil dig at diskutere politik med et par venner, som du er uenige med. Eller gå på Facebook og se en hvilken som helst kommentartråd om et politisk emne. Forestil dig så en sportshal med omkring 2.500 af de mest dedikerede partimedlemmer og hele partitoppen, der ikke bare er uenige om, hvem der er den bedste kandidat — de er også overbeviste om, at USA går under, hvis deres favorit ikke bliver den nominerede.

Historisk har vælgerne ikke haft indflydelse på, hvem den nominerede var. Det var de delegerede, der mødtes til konventet og blev enige om en kandidat. Og vælgerne tændte fjernsynet under konventet og så, hvem deres parti havde valgt. Det er den proces, du tit hører refereret som handlerne i de røgfyldte baglokaler.

Det var først i 1960’erne, at staterne begyndte at holde primærvalg og dermed gav vælgerne indflydelse i, hvem der blev partiets bannerfører. Siden da har de delegerede lidt forsimplet været tvunget til at afgive stemmer baseret på resultaterne i de enkelte stater. De stemte altså baseret på vælgernes vilje.

I de sidste mange år har der ikke været tvivl om, hvem der blev den nominerede. Konventerne har effektivt fungeret som fire dage med partipropaganda. Amerikanerne er derfor blevet forvænt med, at kandidaten der vinder primærvalget også vinder nomineringen.

Med alle de bizarre episoder og overraskende resultater, vi har set i 2016, er det passende, hvis det ikke blev tilfældet i år.

Forpligtet eller ej
De foreløbige resultater peger på et scenarie, der ikke er sket, siden det moderne primærvalgssystem blev indført i 1960’erne: kampvalg ved konventet.

Så lad os kigge nærmere på, hvad det egentlig vil sige.

Et åbent konvent bliver aktuelt, hvis ingen af de republikanske kandidater opnår et flertal af delegerede efter primærvalget er overstået. Du hører det også refereret til som et ”contested” konvent.

Forestil dig et scenarie, hvor Donald Trump slutter med i omegnen af 1.150 delegerede, Cruz omkring 800 og Kasish omkring 250. Der er altså ingen kandidat, der har kunnet mobilisere et flertal af partiets vælgere.

Men hvis første stemmerunde slutter uden en nomineret, bliver konventet ”brokered” — det vi refererer til som kampvalg.

Skulle det ske tilfalder alt magten over, hvem der bliver partiets næste nominerede til de delegerede. Det gentager vi lige. Beslutningen om, hvem der vinder den republikanske nominering bliver taget væk fra vælgerne og i stedet dikteret af de delegerede.

Inden vi forsvinder ind i konventets politik, så er der nogle grundregler, der er gode at få på plads.

Målet ved et konvent er at finde en kandidat med et flertal af delegerede. Det sker ved, at der afholdes stemmerunder. Lavpraktisk minder det om afgørelsen af et melodigrandprix, men hvor hver deltagerstat er i lokalet. Hver enkelt stat bliver råbt op fra konventets formand og rapporter på skift deres resultat ud til resten af flokken. Når alle har stemt tæller stemmerne op.

Uden et flertal for én kandidat afholdes der en ny stemmerunde. Er der stadig ikke konsensus, resulterer det i en tredje runde. Den proces gentages lige så mange gange, som det er nødvendigt. Ja, du læste rigtigt. Lige så mange gange, som det er nødvendigt. I 1924 tog det eksempelvis demokraterne 16 dage og 103 stemmerunder, inden de havde fundet deres nominerede.

Langt størstedelen af de delegerede går til konventet som såkaldt forpligtede delegerede. De er bundet til at stemme på en bestemt kandidat under første stemmerunde. Men kun under første stemmerunde.

Før vi kigger på, hvad der så kan ske, så er der faktisk et scenarie, der kan give Trump sejren ved første stemmerunde, selv hvis han ikke har de magiske 1.237 delegerede på konventets første dag. En række stater plus 54 af Pennsylvanias delegerede er uforpligtede og kan altså stemme på den kandidat, de har lyst til. Desuden er en række af de delegerede, der var bundet til Rubio også blevet frie agenter, efter han droppede ud. Vi snakker om et sted mellem 150 og 200 delegerede, og hvis Trump kan overtale nok af dem til at stemme på ham, kan det lykkedes at ramme et flertal ved den første afstemning. Det skete for eksempel i 1976 ved valget mellem Gerald Ford og Ronald Reagan.

Der flyver også rygter om, at John Kasich kunne svinge sine delegerede til Trump mod at få tilbudt pladsen som vicepræsident. Hvis han gør det under første stemmerunde, undgår vi et ”brokered” konvent

Som nævnt, så har det kun været nødvendigt for de delegerede at stemme en enkelt gang i moderne primærvalgshistorie. Men slutter den første stemmerunde, uden at en kandidat opnår de magiske 1.237 delegerede, bliver konsekvensen et officielt kampvalg.

Og det er her kaosset begynder.

Hvem er de delegerede egentlig?
Hvad er det så, der gør situationen kaotisk? Efter første stemmerunde frigøres mere end 1.800 af de delegerede fra deres stats resultat. De er frie til at stemme på den kandidat, de har lyst til. De kan stemme på Jeb Bush. De kan stemme på Paul Ryan. De kan stemme på du og jeg. Ved tredje stemmerunde vil endnu flere delegerede blive fritstillet.

Fritstillingen skaber en helt ny dynamik, hvor kandidaterne og deres kampagner, sammen med deres mest trofaste støtter, kommer til at kime de delegerede ned, rende rundt og sikre sig, at de stadig har støtte fra bestemte personer, mens de forsøger at få folk til at skifte deres alliance før hver ny stemmerunde.

Det bliver stort set umuligt at få et overblik over, hvem der støtter hvem, og kampagnerne selv kommer efter alt sandsynlighed til at miste overblikket. Det er trods alt 2.472 personer, de skal forsøge at holde styr på.

Med så meget magt placeret hos de delegerede, så er det helt gigantiske spørgsmål: Hvem er de delegerede egentlig?

I skrivende stund ved vi faktisk ikke, hvem størstedelen kommer til at være. Udvælgelsesprocessen er stadig i gang i 45 af de 56 stater og territorier, der sender delegerede af sted til Cleveland. Som du nok har regnet ud, så betyder det alt for kandidaterne, hvem der ender som delegerede i tilfældet af et kampvalg.

Kongressen.com har tidligere skrevet om, hvordan de delegerede bliver valgt, og hvordan kandidaterne fører en skyggekampagne for at få deres folk på gulvet i Quicken Loans Arena. Jeg vil anbefale at tage et par minutter til at sætte dig ind i processen.

I 44 stater er selve primærvalget blot det første trin i processen. De delegerede bliver personligt først valgt på møder og konventer af de lokale partiforeninger, derefter ender de som kandidat på statsniveau. Det er først her vælgerne beslutter, hvem der personligt skal til Cleveland. Alt dette sker et godt stykke tid efter det officielle primærvalg er blevet afgjort. En anden variant er, at de delegerede bliver direkte valgt af partibosser andre dele af partiets elite.

Og så er der stater som Illinois. The Prairie State er en af de få, hvor kandidaterne selv har valgt deres delegerede. Og derfor ved vi, at Donald Trump har en delegerede, der til dagligt arbejder som pædagog på en kristen skole, en hundeopdrætter, en arbejdsløs juridisk assistent, en ejer af en fiskegrejsbutik og en kyllingeavls-aktivist.

Både Ted Cruz og John Kasichs strategi er ikke længere at vinde nok delegerede til at få et flertal før konventet. Det er at sørge for, at de delegerede, der skal til Cleveland er loyale overfor dem, hvis første stemmerunde ender uden en vinder.

Ted Cruz kampagne er velorganiseret og har mange ressourcer investeret i field. Hans kampagne er yderst aktiv i at rekruttere kandidater til rollen som delegerede og screene partimedlemmer, der allerede er opstillet, for, hvem de støtter. Med den viden kan han opfordre vælgere til at stemme på bestemte delegerede-kandidater. Altså kan han pakke konventet med sin egne støtter.

Denne proces er en klar ulempe for Donald Trump, der ikke har investeret i sit ground game. Samtidig stemmer typiske Trump vælgere kun sporadisk aktive, og det er derfor sværere at få dem til at stemme på delegerede-konventer i de forskellige stater.

I tilfældet af kampvalg, vil det ikke overraske nogen, hvis Cruz overtager føringen fra Trump efter anden stemmerunde. Og så står han pludselig som favorit.

Studehandler, jobtilbud og bestikkelse
Nu spørger du sikkert: Er det ikke udemokratisk at ignorere vælgernes beslutning og lade de delegerede afgøre præsidentkandidaten?

Både og.

Det republikanske parti er en privat organisation, og der er ikke noget i amerikansk lovgivning, der bestemmer over dem. De er kun bundet af deres egne regler. Der er selvfølgelig bekymring hos partiledelsen, hvad der kommer til at ske, hvis Trump når konventet tæt på et flertal, men at de delegerede i stedet vælger Cruz eller Kasich. Det kan få alle hans vælgere til at blive hjemme i november, hvilket sikrer den demokratiske kandidat en sejr. Og det kan potentielt splitte partiet.

Cruz og Kasich argumenterer begge for, at vælgernes vilje netop bliver fulgt, hvis Trump ikke har nok støtte til at samle et flertal efter alle primærvalg er blevet afholdt. Det er samme logik som Reince Priebus’. Mindretallet kan ikke bestemme over flertallet. Derfor er det som sådan ikke udemokratisk.

Til gengæld vil processen mellem stemmerunderne få mange amerikanere til kigge en ekstra gang på deres flag og undre sig over, om det stadig er USA og ikke en bananrepublik.

For kandidaterne forsøger ikke bare at appellere til de delegerede gennem normale politiske argumenter. Det betyder selvfølgelig noget for Kasich, at han i flertallet af målingerne klarer sig bedst i november mod Hillary Clinton. Og en kandidat, der har vundet i de traditionelle svingstater har et stærkt argument.

Men kampagnerne kommer til at bruge alle hajtricks, du kan forestille dig for at overbevise de delegerede om at flytte deres stemme. Fra listige løfter til machiavellistiske manøvrer.

En guvernør eller medlem af kongressen kan måske overtales med en ministerpost. Eller en chefstilling i føderale afdelinger som HUD eller den amerikanske flåde. Donorer vil være ambassadører eller have den kommende præsident som taler eller attraktion til fremtidige arrangementer. Lokale partiledere kan lokkes med poster i deres hjemstater eller trues med at blive udstødt politisk.

Og så er der alle partisoldaterne, der kan fristes med vennetjenester, besøg i Det Hvide Hus eller finansielle goder. For nogle delegerede koster konventet over 20.000 kroner med hotelværelse og andre udgifter. Det er ikke utænkeligt, at en super PAC eller en af kandidaterne tilbyder at betale hele turen for en delegerede i bytte for deres stemme. Trump har for eksempel sine hoteller og sine steaks.

Det er endda forskellige fortolkninger af, hvorvidt det ville være ulovligt at købe en stemme for kolde kontanter. Som Josh Putnam fra FHQ bemærker, så er der absolut ingenting i partiets regelbog, der forbyder det. I nogle stater vil de delegerede være undtaget fra etiske love. I Ohio inkluderer korruptionsloven for eksempel ikke ”en person, der skal vælge en præsident eller en delegerede til et nationalt konvent.”

Et civiliseret konvent? Næppe
Politisk bliver det sværere at nægte Trump nominationen, jo tættere han ender på 1.237 delegerede. En stor del af de delegerede frygter uden tvivl offentlighedens og vælgernes reaktion. Partiets allerede blakkede ry ville være i frit fald, hvis de med hele landets opmærksomhed frarøvede kandidaten med flest stemmer nomineringen. Særligt fordi de delegerede aldrig har bestemt partiets nominerede, siden vælgerne fik indflydelse. Det burde gøre dem mere rationelle. Det er også værd at huske på, at en anseelig del af de delegerede er loyale overfor deres kandidat.

Omvendt virker alt form for civiliseret opførsel som en ligeså stor drøm som Jeb Bush’ i Det Hvide Hus.

I de seneste måneder har det republikanske primærvalg affødt overskrifter om størrelser på pissemænd og opråb til at geninstituere religiøs forfølgelse. Så sent som i sidste uge var tophistorierne en Twitter-krig om kandidaternes koners udseende og en ikke-bekræftet tabloid-historie om Ted Cruz’ affærer med fem forskellige kvinder, hvoraf den ene arbejder som Trumps nationale talskvinde.

Og der er stadig over tre måneder til konventet starter.

Samtidig er det to usædvanlige kandidater, der er i krig. Trump og til dels Cruz appellerer til deres vælgeres frustrationer og vrede. Voldelige episoder er allerede en realitet ved Trumps arrangementer. Hans kampagneleder er blevet fanget på kamera i at rive fat i kraven på en demonstrant. Og når medierne stiller spørgsmål om, hvad han spår vil ske, hvis konventet skulle vende sig imod ham, så svarer han ”optøjer og oprør”.

Et republikansk kampvalg ville blive en af de mest sensationelle historier i moderne amerikansk politik. Og hvis det sker ved du nu, hvad det republikanske parti skal igennem. Konsekvenserne er sværere at spå om, men ingen af dem vil være til gavn for deres offentlige profil, deres interne fløjkrig eller deres politiske chancer i 2016.

Så hvis de røde, hvide og blå balloner falder fra loftet og overdækker den nominerede efter et kampvalg, markerer det ikke en sejr for ham, lige så meget som det bebuder et nederlag for partiet.

Både i Cleveland og til november.

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Han er medforfatter til bogen 'Krigen på Capitol hill' og har bidraget til bøgerne 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'JFK100'. Bor til daglig i Washington D.C. og er tilknyttet Kongressen.com som politisk analytiker.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen