Kongressen.com
Analyse Æslet & Elefanten Nyheder

‘Æslet & Elefanten’ vender tilbage

En gammel kending her på Kongressen.com, nemlig det partipolitiske debatelement ‘Æslet & Elefanten’, vender nu tilbage. Fremover vil demokraten David Miller og republikaneren Stephan Helgesen skrive indlæg om amerikansk politik set gennem blå og røde briller

Det er ikke just hjertevarme følelser, der kendetegner forholdet mellem Demokraterne og Republikanerne i disse år. Tværtimod er polariseringen mellem de to partier markant, og det har været småt med samarbejdet mellem de to partier. Ikke mindst i Washington D.C., hvor dysfunktionaliteten har ligget som en dyne over Capitol Hill i årevis.

At kløften mellem de to partier er dyb, kommer nu også for alvor til udtryk i præsidentvalgkampen. Angrebene på tværs af partiskellene er mange, og ønsket ikke at se modparten overtage nøglerne til Det Hvide Hus dybfølt.

Spørgsmålet er imidlertid, hvordan valgkampen – og Amerika anno 2016 generelt – ser ud gennem henholdsvis demokratiske og republikanske briller? Det har vi her på Kongressen.com besluttet os for at finde ud af, så derfor er vi glade for at kunne præsentere ‘Æslet & Elefanten’. Trofaste læsere vil vide, at dette format for et par år siden var at finde her på Kongressen.com. Der er imidlertid tale om en ny udgave og en ny elefant.

Således er David Miller fra Democrats Abroad i Danmark nok engang at finde i det blå ringhjørne som ‘Æslet’, mens Stephan Helgesen, erklæret republikaner med base i New Mexico og forfatter til flere bøger om det republikanske parti, indtager det røde ringhjørne som ‘Elefanten’.

De to herrer vil løbende under valgkampen behandle aktuelle emner set ud fra hver deres politiske platform og utvivlsomt udveksle meninger og synspunkter. For enige, det er de bestemt ikke.

Vi håber, at I vil tage godt imod ‘Æslet & Elefanten’. Første indlæg i rækken er skrevet af Stephan Helgesen og kan læses her på Kongressen.com i dag, mens David Millers første indlæg er klart i næste uge.

Læs også

Nu vil Deval Patrick alligevel være præsidentkandidat

Anders Agner Pedersen

Trumps Mellemøst-kurs giver Putin frit spil

Kongressen

Langvarigt primærdrama venter for Demokraterne

Mads Høeg-Mikkelsen

USA’s nyeste hangarskib plaget af problemer

Philip Chr. Ulrich

Er Tyskland og USA stadigvæk ”Wunderbar together”?

Kongressen

Begyndelsen på slutningen for USA i Mellemøsten?

Kongressen