Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

“America First” efterlader USA’s allierede på kamppladsen

Kampen mod Islamisk Stat anses af præsident Trump for at være slut. Derfor har USA ifølge præsidenten reelt ikke nogen interesse i en fortsat tilstedeværelse i Syrien. Søndag kunne Det Hvide Hus derfor annoncere, at amerikanske styrker ville træde til side og lade tyrkiske styrker rykke ind i kurdiske områder i det nordøstlige Syrien. Præsident Trump får dermed med en realpolitisk manøvre rykket nærmere en indløsning af et valgløfte om tilbagetrækning fra USA’s mellemøstlige krige. Denne gang ved at overlade kurdiske allierede til deres skæbne.

I en serie tweets viste præsident Trump mandag eftermiddag meget klart, hvad det er hans ”America First” kurs går ud på. Ifølge præsident Trump er kampen mod Islamisk Stat slut, og derfor har USA reelt ikke noget at gøre fortsat i Syrien. Efter en telefonsamtale med Tyrkiets præsident Erdogan annoncerede Det Hvide Hus derfor søndag, at ”Turkey will soon be moving forward with its long-planned operation into Northern Syria. The United States Armed Forces will not support or be involved in the operation, and United States forces, having defeated the ISIS territorial “Caliphate,” will no longer be in the immediate area.” Denne besked lagde derfor op til at overdrage initiativet i det nordøstlige Syrien til Tyrkiet og andre aktører.
Dette var samme beslutning, som præsident Trump præsenterede i december sidste år, og som daværende forsvarsminister James Mattis og daværende særlige udsending til den internationale koalition mod Islamisk Stat, Brett McGurk begge valgte at træde tilbage i protest imod. Dengang mødte beslutningen dog udbredt modstand, så præsidenten måtte senere trække i land og fastholde amerikanske styrker i Syrien. Med søndagens meddelelse indledte han altså endnu et forsøg på at få USA trukket ud af landet. Dette sker på et tidspunkt, hvor præsidenten har skilt sig af med de sidste kritikere i administrationen af en så klar implementering af ”America First” dagsordenen, som i dette tilfælde betyder, at man efterlader en partner i en uholdbar situation i en mulig militær konfrontation.

Mandag bekræftedes det så, at amerikanske styrker havde begyndt tilbagetrækningen fra det nordøstlige Syrien. Ifølge beskeden fra Det Hvide Hus så skulle Tyrkiets præsident Erdogan have lovet, at man fra tyrkisk side nok skulle tage sig af tusinder af IS-fanger, som befinder sig i lejre i bl.a. Syrien. Dette er noget, som har betydet meget for præsident Trump, da han ikke har ønsket at skulle stå med ansvaret og udgifterne til disse lejre. Dette løfte kan altså meget vel have været det attraktive tilbud, som har fået præsident Trump til at acceptere Tyrkiets forslag.
Men derudover var det svært at overskue administrationens politik – især i forhold til forlydenderne om en snarlig tyrkisk offensiv.

Forvirring var omfattende

Fra forsvarsminister Mark Espers Twitter-konto blev der udsendt et tweet, hvor det blev skrevet, at Pentagon ”does not endorse a Turkish operation in Northern Syria.”. Dette tweet blev senere slettet, men dog ikke inden det blev kopieret af en Pentagon-reporter og delt på Twitter. Den pressemeddelelse som tweetet henviste til, var dog stadig aktivt mandag aften, og her understreges det i første sætning, at ”The Department of Defense made clear to Turkey – as did the President – that we do not endorse a Turkish operation in Northern Syria. The U.S. ArmedForces will not support, or be involved in any such operation.” Denne besked blev senere på aftenen også delt på U.S. Central Commands sociale medier.
Det havde jo ellers været beskeden fra Det Hvide Hus tidligere på dagen, at en tyrkisk operation var nært forestående, og at USA blot ikke ville stille sig i vejen for en sådan. Dette gav billedet af et amerikansk grønt lys til en tyrkisk operation.

Så fulgte præsident Trump op med endnu nogle bemærkelsesværdige tweets, hvor han lovede, at hvis Tyrkiet gjorde noget i en offensiv, som han ikke mente var i orden, ville han destruere Tyrkiets økonomi. I første omgang er det en meget markant trussel mod en NATO-allieret, men det rejser også et vigtigt spørgsmål. Skal man dermed forstå, at præsident Trump ikke accepterer en tyrkisk invasion af det nordøstlige Syrien? Det spørgsmål er endnu uafklaret.

Det virker dog plausibelt, at disse udtalelser i løbet af dagen og præsidentens tweets er et forsøg på at modvirke de mange negative reaktioner på, at man på den måde overdrog initiativet til Tyrkiet og ville acceptere en tyrkisk offensiv mod kurderne.

En benhård implementering af ”America First”

Som nævnt mødte præsidentens beslutning stor modstand tilbage i december, endda til en grad hvor forsvarsminister James Mattis trak sig i protest. Den yderligere modstand som kom fra Pentagon og udenrigsministeriet var nok til, at præsidenten måtte trække i land.

Nu har præsident Trump så efterhånden fået sat et sikkerhedspolitisk hold, som i højere grad vil støtte hans ”America First” kurs – eller i hvert fald ikke vil modarbejde den. Ligeledes har præsidenten med denne beslutning endnu en gang vist, at han foretrækker at arbejde udenfor de almindelige processer, og i stedet tage beslutninger baseret på egne opfattelser og personlige kontakter til andre statsledere.

I dette tilfælde er det kommet frem flere steder, at Pentagon ikke var underrettet om den seneste beslutning, og at det kom meget bag på militæret.

Men i præsidentens mange tweets om sagen så man også en af de klareste formuleringer af ”America First” doktrinen, og dens implikationer for i dette tilfælde Mellemøsten:

The Kurds fought with us, but were paid massive amounts of money and equipment to do so. They have been fighting Turkey for decades. I held off this fight for almost 3 years, but it is time for us to get out of these ridiculous Endless Wars, many of them tribal, and bring our soldiers home. WE WILL FIGHT WHERE IT IS TO OUR BENEFIT, AND ONLY FIGHT TO WIN. Turkey, Europe, Syria, Iran, Iraq, Russia and the Kurds will now have to figure the situation out, and what they want to do with the captured ISIS fighters in their “neighborhood.” They all hate ISIS, have been enemies for years. We are 7000 miles away and will crush ISIS again if they come anywhere near us!

USA er ifølge præsidenten færdig med at agere stormagt i denne konflikt, og andre magter må nu tage initiativet og så må man se, hvad det fører med sig.

Det er en klar implementering af ”America First” dagsordenen, og det er et klart forsøg på at leve op til et af de mest centrale udenrigspolitiske valgløfter fra 2016, nemlig at få USA ud af mellemøstlige krige.

Enorm risiko ved tilbagetrækning

Der er dog også en stor risiko forbundet med en amerikansk tilbagetrækning, eller i hvert fald at man på denne måde træder tilbage og overlade initiativet til andre. Det er for det første ikke fordi der mangler kandidater til at rykke ind i det vakuum, som amerikanerne efterlader. Både Rusland, Syrien, Tyrkiet, Iran og kurderne vil forsøge at rykke ind, men i kurdernes tilfælde er de hæmmet af manglende militære kapaciteter – mest betydningsfuldt manglen på et luftvåben.
Men også IS kunne meget vel drage nytte af dette vakuum. Som tidligere beskrevet her på Kongressen.com, så er amerikanske analytikere og militærfolk klare i mælet, når de vurderer, at IS bestemt ikke er nedkæmpet. Der er stadig tusinder af IS-krigere tilbage på slagmarken, men de fungerer nu som oprørsgrupper i stedet for store konventionelle enheder, som man så det i 2014. Men netop 2014 var kulminationen på en årrække, hvor IS havde kunne rykke ind i det magtvakuum, som borgerkrigen i Syrien havde skabt der, og interne stridigheder i Irak havde skabt der. Det sikkerhedspolitiske billede som vi lige nu ser i begge lande er dog meget lig det dengang. Der er i øjeblikket borgerkrigslignende tilstande i dele af Irak, og med en amerikansk tilbagetrækning vil der opstå et vakuum i Syrien (igen).

Samtidig vil en amerikansk tilbagetrækning også betyde, at man vil miste kontrollen eller i hvert fald opsynet med fangelejre med tusinder af IS-fanger, hvis skæbne man dermed ikke kan følge. Det helt store spørgsmål er, hvor mange der kan risikere at undslippe, og hvor mange civile der kan omkomme i lejrene.

Det amerikansk-kurdiske samarbejde

Det der gør den amerikanske tilbagetrækning yderligere problematisk er, at man i de seneste flere måneder har arbejdet sammen med kurdiske militser i det nordøstlige Syrien. Det har man gjort om at nedlægge kurdiske forsvarsstillinger og operationsbaser. Dette har man gjort som et tegn på god vilje overfor Tyrkiet, som var utilfredse med kurdiske stillinger så tæt på deres grænse.
Til at holde øje med disse nedrivninger, har amerikanske styrker foretaget fælles patruljer med tyrkiske styrker.

Dette samarbejde har Pentagon rost i det seneste stykke tid. Fredag udtalte forsvarsminister Mark Esper, at man overfor Tyrkiet havde understreget vigtigheden af dette samarbejde mellem parterne. Tidligere i den uge havde den amerikanske øverstbefalende i Europa, general Todd Wolters, at samarbejdet var meget produktivt, og at man forventede at det ville fortsætte i fremtiden.

Nu har amerikanske og tyrkiske styrker så overvåget nedrivningen af kurdiske forsvarsstillinger, og derfor anses det også for en dolk i ryggen på kurderne, at USA nu giver plads til en tyrkisk offensiv.
I et interview med mediet Defense One udtaler chefen for Syrian Democratic Forces, at “Honestly, we were surprised by this decision because the security mechanism was ongoing and it was working and we did our best.” Han forudser, at en confrontation mellem tyrkiske styrker og de kurdiske styrker vil bryde ud hurtigt: “If this decision is implemented, of course a fight is going to erupt between us and the Turks in the northern border. If our partners and our allies don’t put big pressure on Turkey, it is only a matter of days.

I en realpolitisk vurdering er præsident Trump altså kommet frem til, at man ikke længere har brug for de kurdiske allierede, og da man ikke længere ønsker en amerikansk tilstedeværelse i landet, så kan man trække sig ud.
Kurderne bliver altså dermed brik i et primært indenrigspolitisk spil for at tilgodese valgløfter som del af valgkampen frem mod november 2020.

Det der bliver interessant at følge i de næste dage bliver, om modstanden mod præsident Trumps beslutning får en større betydning i form af, at præsidenten endnu en gang må trække i land. Om dette er tilfældet med de nyeste udtalelser og tweets om Tyrkiet er det store spørgsmål lige nu.

Læs også

“Jeg tror ikke, vi har set det værste fra White Power-bevægelsen endnu”

Anders Agner Pedersen

Den større risiko ved at efterlade kurderne

Philip Chr. Ulrich

Thule beskytter stadig USA i det kolde nord

Morten Tastum

Højspændte højesteretsdramaer i vente

Trumps primærvalgsudfordringer

Mads Høeg-Mikkelsen

Iltmanglen mærkes nu i Washington

Philip Chr. Ulrich