Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Kampen mod Islamisk Stat er langt fra slut

De begivenheder som vises i den nye danske film ”Ser du Månen, Daniel” skulle meget gerne have været af et overstået kapitel i verdenshistorien. Præsident Trump erklærede i slutningen af sidste år krigen mod Islamisk Stat for vundet, og mange andre har haft samme opfattelse. Men sådan er det altså bare ikke, og ifølge en amerikansk tænketank kan Islamisk Stats genkomst blive meget værre, end det vi så i 2014.

Organisationen blev dannet ud fra resterne af ”Al Qaeda i Irak”, som frem til 2011 var blevet decimeret til en størrelse, som kunne tælles i hundreder. Over de næste tre år genskabte gruppen sig, og i foråret og sommeren 2014 erobrede den store områder i Irak og Syrien. Det var en voldsom og velorganiseret kampagne, som efterlod den irakiske hær desorganiseret og store befolkningsgrupper enten som flygtninge, besat eller ofre for omfattende myrderier.

Organisationen kaldte sig ”Islamisk Stat” (IS) og grundlagde, hvad de selv kaldte et kalifat i de områder, de havde besat i Irak og Syrien. Af vestlige regeringer blev de udråbt til en terrorgruppe, og en langstrakt militær kampagne blev indledt i sommeren 2014 for at slå IS tilbage.
Efter tilbageerobringen af alt territorium som IS havde underlagt sig, erklærede præsident Trump i slutningen af sidste år kampen mod IS for at være slut, og amerikanske styrker kunne begynde at blive trukket hjem.

Men ifølge en rapport fra tænketanken The Institute for the Study of War, som følger situationen i Irak og Syrien tæt, så tegner der sig et dystert billede.

Da USA forlod Irak i 2011 anslår man, at der var omkring 700-1000 Al Qaeda krigere tilbage efter mange års kampe. Det var disse krigere, som endte med at udgøre fundamentet for IS.
I dag taler amerikanerne igen om en tilbagetrækning, og at kampen mod IS er ovre. Men ifølge rapporten og Defense Intelligence Agency, så anslås det at der er omkring 30.000 krigere tilbage i Irak og Syrien. Disse krigere har fortsat et veletableret økonomisk netværk rundt om i verden, og aftaler og samarbejder med grupper overalt i verden, som kan assistere dem på forskellige måder.
Det er altså en langt mere velfunderet organisation, som man potentielt set efterlader i Irak og Syrien.

Udviklingen som IS har gennemgået i de seneste år udstiller også den problematiske tendens til ”kun” at omtale organisationen som en terrorgruppe. Allerede i de senere faser af tilbageerobringen af det territorium, som IS holdt viste organisationen tegn på at vende tilbage til klassiske oprørstaktikker.

Nogle af organisationens seneste handlinger opsummeres således: ”ISIS’s insurgency will grow because areas it has lost in Iraq and Syria are still neither stable nor secure. In Iraq, ISIS has systematically eliminated village leaders and civilians who cooperated with anti-ISIS forces. Its goal is to weaken resistance and to fuel the population’s distrust of the Government of Iraq. It has re-imposed taxes on local populations in its historical support zones, displacing civilians and de facto controlling small pockets of terrain in Iraq.

Dette er altså klassiske tiltag for en oprørsbevægelse, som søger at undergrave centralregeringens legitimitet, og opnå kontrol med områder, som kan bruges som udgangspunkt for senere operationer. IS som organisation har gennemgået en process, som vi tidligere har set i historien, hvor grupper som Viet Cong ændrede frem og tilbage mellem konventionelle operationer og oprørsbevægelse alt efter den modstand som blev mødt på kamppladsen. Et konventionelt nederlag blev efterfulgt af en fase, hvor fokus var på befolkningsfokuserede operationer for at underminere centralregeringens styrke og troværdighed. Det samme ser ud til at være tilfældet med IS.

En anden fare for IS’ tilbagekomst kommer fra store flygtningelejre i f.eks. Syrien, hvor den militære næstkommanderende for koalitionen imod IS, generalmajor Alex Grynkewich udtaler: “The real danger to me is it’s the next generation of ISIS that’s being programmed right there in those camps,” he said in a recent interview. “I see this as the greatest long-term strategic risk to the overall global campaign against ISIS.

Man så samme udvikling igennem flere år i Irak, hvor flygtninge- og fangelejre fungerede som uddannelsesplads for ekstremister, som i mange tilfælde endte med at slutte sig til IS. Denne problematik er i høj grad aktuel også i områder i både Irak og Syrien, hvor vigende kontrol med lejrene og en potentiel amerikansk tilbagetrækning vil svække kontrollen med lejrene og give grobund for yderligere indflydelse fra IS. Det anslås at 130.000 kvinder og børn opholder sig i sådanne lejre.

Med udgangspunkt i en langt højere pulje af krigere sammenlignet med 2011, et omfattende globalt økonomisk netværk, logistisk og ideologisk støtte fra grupper i andre dele af verden og fortsat ustabilitet i de befriede områder anslår The Institute for the Study of War, at ”ISIS’s next breakout success could be even more devastating than its 2014 campaign.

Denne problematik er man også nødt til at tage med i diskussioner om den fremtidige kurs i Irak og Syrien. Ellers vil fejlene blive gentaget, og nødvendigheden af endnu en militær intervention kan opstå.
Desværre er det altså langt fra en overstået og historisk konflikt som fremstilles i den nye danske film ”Ser du Månen, Daniel”, men i høj grad en fortsat eksplosiv problemstilling, som ingen lader til at have gode svar på.

Læs også

USA, Kina, Rusland, SoMe, sikkerhedspolitik, valgkamp…

Kongressen

Kan nogen stoppe Joe Biden?

Anders Agner Pedersen

Pence og Haley i republikansk positionskamp

Mads Høeg-Mikkelsen

John Bolton ude: En af de mindst overraskende Trump-fyringer

Philip Chr. Ulrich

Hvordan glemmer et land, at man er i krig?

Philip Chr. Ulrich

“America First” dagsordenen aflivede fredsmøde med Taleban

Philip Chr. Ulrich