“Amerikanerne er på midten, men det er partierne ikke”

Trods en turbulent politisk sommer i Trumps tegn, viser målingerne fortsat en komfortabel føring til Hillary Clinton hos Demokraterne og tæt kamp mellem de republikanske spidser. Dog står det klart, at to af favoritterne, Jeb Bush og Marco Rubio, med en meget ens platform slider mere på hinanden end de andre, vurderer RealClearPolitics’ Carl Cannon.

Af Anders Agner Pedersen og Frederik Worup

De har mange ting til fælles, Jeb Bush og Marco Rubio. De er begge fra Florida. De har nogenlunde samme politiske udgangspunkt. De har begge en stærk tilknytning til latinovælgerne, og nå ja, de er for øvrigt også gamle venner. Gennem adskillige år var de to nære allierede i Florida, hvor relationen ofte bliver beskrevet som et mentor/mentee forhold. Derfor har det utvivlsomt irriteret Jeb Bush gevaldigt, at Marco Rubio også havde udset sig 2016 som valgkampen, hvor han ville give præsidentdrømmen et skud. For det ville formentlig betyde, at ville komme til at dele en masse vælgere imellem sig, i stedet for at den ene af dem kunne stå stærkt. Og det er netop, hvad der er sket. Ser man på målingerne, står Jeb Bush lige nu til 9,8 procent af stemmerne, mens Marco Rubio indtager pladsen herefter med 7,3 procent. Ikke en situation, nogen af dem kan være rigtig tilfredse med.
I spidsen ligger fortsat Donald Trump, hvilket det langt fra kan udelukkes, at han vil gøre et stykke tid endnu. I hvert fald går Trump mania næppe over lige med det samme, hvor gerne de øvrige republikanske kandidater så det.
Hos Demokraterne har det indtil videre set nogenlunde stabilt ud i målingerne. Bernie Sanders har ganske vist haft en fin sommer, men er stadig ikke en reel trussel mod fru Clinton. Det kan vicepræsident Joe Biden imidlertid vise sig at blive, hvis de mange vedvarende rygter om, at han stiller op, viser sig rigtige. Hvad vi fortsat har til gode at se.
I denne måneds udgave af Cannons Q & A, ser Carl Cannon, chef for RealClearPolitics’ Washington redaktion nærmere på en begivenhedsrig sommer i amerikansk politik. Herunder Republikanernes Trump-hovedpine og Hillarys Biden-kvaler.

Hillary fører stadig i målingerne, men hvordan læser du de seneste udviklinger i forhold til Bernie Sanders? Skyldes det at den venstreorienterede del af Demokraterne lever på stemningen om at blive et nyt Danmark eller skyldes det mere en slags utilfredshed med Hillary Clintons overlegenhed?
“Jeg tror begge dele spiller ind. Alle i de amerikanske medier snakker om hvor langt Republikanerne har flyttet sig mod højre i løbet af de seneste 15-20 år, men Demokraterne har gjort præcis det samme bare i den anden retning. Midten af amerikansk politik lige nu er måske der hvor amerikanerne er, men det er ikke der hvor de politiske partier er. Bernie Sanders render rundt og snakker om eksempelvis at hæve minimumslønningerne og al den slags økonomiske populisme. Det er appellerende, især for de unge amerikanere. Men Hillary har allerede flyttet sig til venstre på en række punkter. Ikke nødvendigvis så meget på grund af Bernie Sanders, men mere på grund af, hvad han repræsenterer. Den er en måde at se på Sanders lige nu. Den anden måde, man kan se på Sanders, har at gøre med hans måde at argumentere, for egentlig ville man ikke vide at han stiller op, hvis man ikke vidste bedre. Det skyldes at han aldrig kritiserer Hillary. Han snakker aldrig om e-mails eller den slags, hvilket ellers ville tvinge hende til at forholde sig til Sanders.”

Der har været mange spekulationer de seneste uger om hvorvidt Joe Biden vil stille op eller ej. Hvad mener du om det? Ser du nogen som helst realisme i det eller er det igen bare en tendens mod Hillarys overlegenheden for at have nogen til at udfordre hende i primærvalget? Hvad skal vi forvente?
“Der er en række argumenter om Biden. Det første handler om, hvorvidt han rent faktisk har lysten til at stille op. Det er ret klart. Han har gjort det to gange før. Men han er efterhånden en anelse gammel og jeg tror at han kan få et problem med nogle af Demokraterne på grund af dette, fordi de er bekymrede for om han holder partiet tilbage. Men det er sandsynligvis mere vind i sejlene for Biden end der umiddelbart ser ud til i meningsmålingerne. Så jeg tror at det er muligt.”

Angående GOP, der lige nu har en enkelt mand ´in charge´ – Donald Trump. Hvordan ser på det lige nu, altså ´the Trump Mania´?
“Der er 16 republikanere, der har annonceret at de vil være Republikanernes kandidat. Men Trump er ikke en republikaner og han er bestemt heller ikke en politisk person. Han er en forretningsmand og en tv-fyr og hans største talent ser ud til at være at forarge. For faktisk får han ikke særlige høje procenter i meningsmålingerne. Han får 20 procent. Det er faktisk ret lavt. Jeg forventer at han kan forblive omkring de 20 til 25 procent, hvis han formår at blive i processen længe nok.”

I forhold til Jeb Bushs kampagne, så tegner der sig et paradoks. På den ene side går fundraising delen strygende, men på samme tid er den offentlige stemning omkring hans kandidatur efterhånden gået i stå og endda på retræte, hvilket er afspejlet i de sidste meningsmålinger. Hvad sker der?
“Der er et par vigtige pointer omkring det her. Det første er at Jeb faktisk slet ikke har lyst til at toppe sin popularitet lige nu. Fordi valget er en så lang proces, som det er, betyder at han ikke har lyst til at toppe lige nu og her, men derimod når det faktisk gælder. På den anden side kan han heller ikke trække det ud for længe, altså før han begynder at score vælgere igen. Vi er i slutningen af august og Republikanerne skal stemme om 6 måneder i New Hampshire og Iowa. Så længe kan han naturligvis ikke vente. Det skal til at vende for ham i den nærmeste fremtid.
Et handicap, der modvirker Bush i øjeblikket, er det samme problem, som Marco Rubio har. De er begge fra Florida. Bush er en slags politisk mentor for Rubio og så er de begge to mere liberale i spørgsmålet om hispanics. Rubio stammer fra Cuba og Bush er gift med en mexicansk amerikaner. Men jeg tror ikke at der er plads til dem begge to i den kommende kamp.”

Scott Walker ser ud til at have det svært lige nu. Hvad læser du af de seneste udviklinger?
“Jeg tror virkelig ikke at Walker er klar til at blive præsident endnu. Han er i 40’erende og ser ikke ud til at være præsidentielt moden. Over for de republikanske og uafhængige vælgere, som er vælgerne, Walker skal fiske, udviser han virkelig ikke den samme erfaring som kan findes hos folk som Ted Cruz, Rand Paul eller Marco Rubio. Walker har slet ikke samme politiske vægt som dem. Det er hans problem. Derimod er den største overraskelse på mange måder Rick Santorum. Han kan blive en ”dark horse”, der kan blive interessant at følge i den nærmeste fremtid.”