Kongressen.com
Analyse Klimapanelet

Betyder Pruitts afgang noget for Trumps miljøpolitik?

Scott Pruitt, der med raketfart har omstødt stort set alle Obamas klima- og miljøpolitiske sejre, er efter et væld af skandaler trådt tilbage. På venstrefløjen og i miljøbevægesen var glæden over Pruitts exit ikke til at tage fejl af. Men efter Wheelers tiltræden er smilene begyndt at stivne.

Har du hørt om lotion-gate? Måske ikke. Lotion-gate blev det populære tilnavn på en af Pruitts mere bizarre skandaler, som gik ud på, at han havde sat sit sikkerhedsteam til at køre ham fra hotel til hotel for at skaffe en speciel fugtighedslotion fra Ritz-Carlton Hotels. Lotion-gate er blot en af mange skandaler, der har ramt Pruitt hen over foråret, og da Pruitt til sidst gik af, var det en festdag blandt klimaaktivister og miljøforkæmpere. Men tømmermændene er så småt begyndt at melde sig, for selvom manden, der så indædt har svunget leen over den amerikanske klima- og miljøbeskyttelse, nu er væk, så er kursen stadig den samme.

Oversat til dansk er the Environmental Protection Agency (EPA) et miljøbeskyttelsesagentur. At beskytte miljøet har dog ikke været øverst på prioritetslisten for Scott Pruitt i hans 16 måneder ved roret. Målet har været at indfri Donald Trumps valgløfter om deregulering, og specielt regulativer fra Obama-eraen har været udsat for kritiske øjne og er blevet ophævet eller annulleret. Under Pruitt har EPA derfor i praksis snarere fungeret som et anti-miljøbeskyttelsesagentur. Sjældent har udtrykket om at sætte ræven til at vogte gæs passet så godt. Før han blev EPA administrator, var Pruitt mest kendt for sine talrige sagsanlæg mod netop EPA. Fra et miljømæssigt synspunkt var han den værst tænkelige mand til jobbet – for Trump var han den perfekte kandidat.

Før vi gør status over Pruitts tid i EPA, så lad os lige tage et kig på, hvorfor han valgte at forlade jobbet. Henover foråret kom der ugentligt – ja næsten dagligt – nye afsløringer af måder, hvorpå Scott Pruitt havde forbrudt sig mod etiske retningslinjer. Det startede med ekstravagante udgifter til flybilletter, dernæst en aflytningssikret telefonboks til 43.000 dollars svarende til over 280.000 kr. Og da pressen lugtede blod begyndte skeletterne at vælte ud af skabene. Igen og igen fandt pressen eksempler på, at Pruitt havde misbrugt sit embede til at anskaffe sig basketballbilletter, fyldepenne, et job til sin kone, og så videre og så videre.

Nu tænker du måske, at det minder om en fremtrædende dansk politikker, som også har haft en sag eller to om bilag, fadøl og et sommerhus. Men efterhånden som Pruitts sager løber op, blegner Lars Løkkes fuldstændigt ved siden af. Det viste sig nemlig, at Pruitt også havde fået EPA ansatte til at udføre opgaver, der på ingen måde var EPA relaterede, såsom at skaffe ham en brugt madras fra Trump International Hotel i Washington DC og som bekendt køre byen rundt for at finde en speciel fugtighedslotion. Det var denne strøm af afsløringer, der til sidst pressede Pruitt til at fratræde sin stilling. Og selvom han er trådt tilbage, er der 13 forskellige undersøgelser og efterforskninger af Pruitts udskejelser, som kører videre.

EPA under Donald Trump og Scott Pruitt
Pruitt overtog ledelsen af EPA i februar 2017, og det blev hurtigt tydeligt, at hans ledelse betød en radikal ændring i EPAs prioriteter. Pruitt, som (efter eget udsagn) ikke selv tror på menneskeskabte klimaforandringer, skal ifølge en række amerikanske medier tilskrives en væsentlig del af æren (eller skylden) for, at USA forlod Parisaftalen. På EPAs hjemmeside begyndte ord som climate change, global warming og selv science at forsvinde. Endvidere lykkedes det Pruitt, med en fix ændring af EPAs regler, at få skiftet hovedparten af uvildige forskere og videnskabsfolk på EPAs panel af videnskabelige rådgivere ud, primært til fordel for forskere med forbindelse til olie-, gas- og kulindustrien.

Et af Trumps valgløfter var som bekendt at bringe kulkraften tilbage, og det er derfor ikke overraskende, at deregulering af kulminer og kulkraftværker stod højt på Trumps ønskeliste – de amerikanske medier har spekuleret en del over, hvordan Trumps ønskeliste kan være nærmest identisk med den ønskeliste kulbaronen Robert Murray gav ham nogle uger efter hans tiltrædelsesceremoni, som Murray støttede med 300.000 dollars, men det er en historie til en anden gang. En tilbagetrækning af The Clean Power Plan, som er Obamas største klimapolitiske sejr, er det øverste punkt på denne liste. EPA er derfor i fuld gang med at få the Clean Power Plan ændret, svækket eller helt afskaffet, ligesom en lang række lovpakker, som har til hensigt at beskytte befolkningen mod forurening, også fosøges afskaffet.

Den måske mest udskældte deregulering er en annullering af visse krav for bortskaffelse af kulaske fra kulkraftværker, som blev skærpet under Obama. Kulasken er giftig og indeholder store mængder kviksøl og andre tungmetaller, som er yderst skadelige for dyr og mennesker. Annulleringen betyder ikke kun, at kulkraftværkerne kan dumpe den giftige aske, den betyder også, at EPA ikke længere behøver at foretage kontrolmålinger i vandløb og grundvand i de områder, hvor asken dumpes. De amerikanske miljøorganisationer har været meget hårde i deres kritik, mens kulindustrien klapper i hænderne og kan se frem til årlige besparelser på mellem 28 og 31 millioner dollars.

Scott Pruitts eftermæle som den store deregulator er dog stadigt usikkert, også selvom han har sikret, at EPA ikke kan foretage sig meget fornuftigt de næste par år. Størstedelen af de lempelser, Pruitt har stået bag, har nemlig været midlertidige løsninger såsom at udskyde indførelsen eller midlertidigt suspendere visse miljøreguleringer, eller i nogle tilfælde simpelthen undlade at efterfølge regler og love. EPA har søgt at ændre og lempe en række miljøbeskyttelseslove, men lovændringer tager tid og skal godkendes af domstolene. Det er således i høj grad op til domstolene at afgøre om Pruitts mange dereguleringer bliver permanente eller blot en parentes i EPAs historie. Her spår kommentatorerne ikke Pruitt de bedste chancer. En del af de lovændringer EPA har gennemført, som mangler domstolenes godkendelse, er nemlig gennemført uden den sædvanlige procedure med høringsrunder, ekspertvurderinger og grundige analyser. Kort sagt mener kommentatorerne ikke, at Pruitts EPA har udført det nødvendig arbejde for at få lovene ændret – heller ikke selvom der er sket et skred mod højre i en række føderale domstole.

Det bliver op til Wheeler at gøre arbejdet færdigt
Det tegner ikke til, at formandsskiftet kommer til at rykke ved den linje Trump og Pruitt har lagt for EPA. Vi kommer således til at se mere af det samme, selvom Andrew Wheeler fra starten har lagt en mindre konfrontatorisk linje og lovet et mere åbent EPA end under forgængeren. Men hvem er manden egentlig? Det første der springer i øjnene er, at han er tidligere lobbyist for kulindustrien og har arbejdet tæt sammen med førnævnte Robbert Murray, der ejer landets største kulfirma og har stor indflydelse på Trumps energi- og klimapolitik. Men Wheeler har stor erfaring fra Washington, herunder 18 år i statslige embeder under EPA og kongressen. Wheeler, der i mange år har været yderst skeptisk overfor klimaforandringer, har tilsyneladende lagt en ny linje, hvor han mener, at menneskelig aktivitet påvirker klimaet. Dog mener han at det er usikkert, hvor betydningsfuld en påvirkning der er tale om. Denne udtalelse er en god indikator for, hvad vi kan forvente os af hans lederskab. Wheeler vil være mere midtsøgende, mindre kontroversiel og han vil forsøge så vidt muligt at gå under radaren. Den største forskel bliver formentlig, at Wheeler forstår hvordan Washington fungerer. Han ved hvordan man gør tingene efter bogen, han er respekteret og han har ry for at være utroligt dygtig.

Blandt miljøforkæmpere, hvoraf mange frydede sig højlydt, da Pruitt gik af, har indsættelsen af Wheeler dog været kilde til bekymring. Og det er ikke uden grund. Hans vigtigste opgave bliver at forsvare forgængerens lovændringer over for domstolene og sikre deres stadfæstelse. Og de fleste kommentatorer er enige om, at Wheeler i kraft af sin mere ydmyge tilgang og store erfaring vil være bedre til at gennemføre Trumps dagsorden end forgængeren.

Læs også

Sociale medier rusker op i lyssky blackface-traditioner

Trumps ”national emergency” garanterer ikke en mur

Philip Chr. Ulrich

Morgen I Amerika: Mens vi venter på Onkel Joe…

Lars Græsborg Mathiasen

Vil USA’s pres vælte Maduro i Venezuela?

Frederik Wrist

USA’s geopolitiske interesser i Mellemøsten

Stine Collin Nielsen

Morgen I Amerika: State of the Union Special