Kongressen.com
  • Forside
  • Analyse
  • Bjørnen i lokalet – russisk indblanding i amerikanske valg
Analyse Sikkerhedsrådet

Bjørnen i lokalet – russisk indblanding i amerikanske valg

Resuméet fra justitsministeren af Mueller-undersøgelsen slår fast, at der ikke er blevet fundet materiale på samarbejde mellem Trump-kampagnen og Rusland til at rejse kriminelle sigtelser. Men Mueller-undersøgelsen har været med til at afdække det store omfang af russiske forsøg på at influere det amerikanske valg – plus hvad vi ved om reelle kontakter mellem Trump-folk og russere. I denne artikel kan du få et overblik over nogle af pointerne om russisk indblanding.

Et af de helt store resultater af Mueller-undersøgelsen, og et resultat som ikke bør overskygges af undersøgelsens resultat ift. Trump-kampagnen, er at den har været med til at afdække det store omfang af russiske operationer for at påvirke det amerikanske valg i 2016. I løbet af Mueller-undersøgelsen er 26 russere samt tre russiske virksomheder blevet anklaget for at have forsøgt at påvirke det amerikanske valg i 2016. Det mest berømte centrum for disse aktiviteter er det såkaldte Information Research Agency med base i Sankt Petersborg.

Tusinder af opslag nåede ud til amerikanske vælgere og opnåede millioner af interaktioner på sociale medier. Hele operationen var koordineret og styret i Rusland og havde to formål: skabe splittelse blandt amerikanske vælgere og sikre at Hillary Clinton ikke vandt valget.

Ud over de aktive russiske forsøg på indblanding skal man heller ikke glemme, hvad der minder om aktive forsøg på at etablere kontakt til Trump-kampagnen, og hvordan flere centrale medlemmer af kampagnen har været positivt indstillet overfor det (uden at det har kunne etableres at der var tale om en ulovlig konspiration).

I sidste ende er det dog vigtigt at holde for øje, at på trods af de omfattende russiske forsøg på indblanding, så er det umuligt at sige hvor stor indvirkning det havde på det endelige resultat. Der var rigtig mange andre faktorer på spil, som resulterede i valget af Donald Trump, så man skal ikke lade sig forblænde af omfanget af de russiske forsøg.

De russiske håb

Grundlæggende var der én russisk målsætning for valget i 2016: Man skulle helst undgå valget af Hillary Clinton. For det første var Vladimir Putin overbevist om, at Hillary Clinton havde været med til at opfordre til omfattende protester i Rusland i 2011, da hun var udenrigsminister for Barack Obama. Derfor var han overbevist om, at hun aktivt søgte regimeskifte i Rusland, og derfor ikke var en kandidat, som han ønskede siddende i Det Hvide Hus.
Dette fulgte videre over i en generel russisk overbevisning om, at en eller to periode(r) med Hillary Clinton i Det Hvide Hus, blot ville være mere af det samme som man havde oplevet i mange år fra USA. Her præsenterede Donald Trump i russisk perspektiv en reel mulighed for forandring i forholdet mellem de to stormagter.

Det virker da også til, at man fra russisk side aktivt har forsøgt at etablere en kontakt til den kampagne, som man håbede ville vinde valget og forandre forholdet. Disse forsøg har vi fundet ud af, generelt er blevet positivt modtaget af folk fra Trump-kampagnen, og set som en velkommen hjælp til valgkampen. Men her er det jo så vigtigt at holde sig for øje, at disse enkeltpersoners møder og kontakter med Rusland ikke udgør en omfattende konspiration mellem Trump-kampagnen og Rusland om at påvirke valget. Det er netop denne sammenfattende ulovlige konspiration, som Mueller-undersøgelsen er kommet frem til, at man ikke kan etablere beviser for.

Vi ved, at Trump-kampagnen via mellemmænd blev kontaktet af russerne, en kontakt som ledte til et møde i juni 2016 hvor Trump-kampagnens leder Paul Manafort, Donald Trump Jr. og Donald Trumps svigersøn Jared Kushner mødtes med den russiske advokat Natalia Veselnitskaya. Op til mødet blev det gjort klart for Trump-folkene, at det drejede sig om oplysninger om Hillary Clinton, som russerne havde skaffet sig adgang til, og var del af en russisk indsats for at hjælpe Donald Trump. Hertil svarede præsident Trumps ældste søn: ”I love it”.

Ud over dette bemærkelsesværdige møde så ved vi, at national sikkerhedsrådgiver Michael Flynn flere gange havde kontakter med den russiske ambassadør i Washington D.C., Sergey Kislyak. Disse kontakter løj han om, og det var dette der endte med at koste ham jobbet i Det Hvide Hus. I samtaler mellem den på det tidspunkt fremtidige nationale sikkerhedsrådgiver og den russiske ambassadør diskuterede de indførelsen af sanktioner mod Rusland, og hvordan disse kunne blive ophævet efter præsident Trump blev indsat i januar 2017.
Også daværende justitsminister Jeffrey Sessions måtte erklære sig inhabil fra Mueller-undersøgelsen, da det kom frem, at han også havde haft kontakter til Kislyak.

Den russiske cyber- og informationsindblanding

Russiske hackere fik i løbet af valgkampen adgang til det demokratiske partis servere, og den vej igennem adgang til et kæmpe kildemateriale i form af emails og diverse partioplysninger. Disse emails og oplysninger blev senere lækket af Wikileks med det formål bl.a. at forstyrre det demokratiske konvent, hvor Hillary Clinton skulle modtage sit partis nominering.
Dette forløb er et eksempel på en ny udvikling i cyberkonflikter, hvor informationer ikke blot indsamles med efterretningsmæssige formål, men med det formål at bruge dem som våben mod politiske modstandere. Her blev det demokratiske partis interne emails til våben mod sammenholdet i partiet på vej ind i en af de mest kontroversielle præsidentkampagner i amerikansk historie.

Men den russiske indsats blev også fulgt op på sociale medier, hvor russere blev ansat til at deltage i politiske debatter på Facebook og Twitter med det formål at skabe splid blandt amerikanere. Den mest berømte er som nævnt Information Research Agency i Sankt Petersborg, hvorfra vi også har oplysninger om omfanget af arbejdet.

De ansatte på stedet skulle have mindst seks aktive Facebook-konti og skulle i løbet af en 12-timers arbejdsdag skrive 50 kommentarer på opslag, og selv lave tre opslag per konto. Disse konti forventedes at have 500 følgere efter den første måned.
På Twitter var målsætningen af have 10 konti med mindst 2.000 følgere, og her var aktivitetskravet 50 tweets om dagen.

Disse konti kunne have et overvældende omfang. En russisk etableret Facebook-gruppe ved navn ”Secured Borders” havde 145.000 følgere og ét opslag i gruppen kunne nå op til 4 millioner mennesker gennem diverse interaktioner. På Twitter har man senere fundet ud af, at der var 145 millioner visninger af opslag genereret i Rusland.
Et godt eksempel på den russiske succes på Twitter er den ”uofficielle side for det republikanske parti i Tennessee”: @Ten_GOP. Denne gruppe var skabt af russere og havde 136.000 følgere, hvilket var 10 gange flere end den rigtige officielle side drevet af det republikanske parti. De 3.107 opslag som blev lavet af @Ten_GOP blev retweetet 1.213.506 gange. Blandt dem som retweetede fra den russiske profil var Donald Trump Jr., Kellyanne Conway, og Michael Flynn.
På valgdagen den 8. november 2016 var @Ten_GOP den 7. mest retweetede profil på Twitter.

Russerne udgav sig dog ikke kun for at være republikanere, men søgte som nævnt generelt at skabe splittelse i den amerikanske debat. Derfor har man også fundet eksempler på russisk indblanding i debatfora om vaccine af børn, et emne som vi også ved herhjemme fra kan bringe mange følelser i kog.
Et andet eksempel er en profil som udgav sig for at være en afro-amerikansk aktivist, hvis opslag nåede at blive delt mere end 103 millioner gange, inden Twitter lukkede profilen.

Det var altså en omfattende operation, som blev eksekveret fra russisk side – en indsats som det viser sig var styret eller i hvert fald koordineret af den russiske militære efterretningstjeneste GRU.

Frygten for en gentagelse

I det amerikanske sikkerhedspolitiske miljø er der nu en udbredt frygt for, at der vil ske gentagelser i valgkampen 2020.

Derfor så man, at de amerikanske efterretningstjenester i 2018 tog aktive modforanstaltninger mod Rusland i cyberspace, bl.a. ved lukning af internettet hos Internet Research Agency, og direkte beskeder til kendte russiske hackere.

Dette er blevet fulgt op af, at amerikanske efterretningstjenester og militære kommandoer som U.S. Cyber Command og NSA – samt det civile Department of Homeland Security, på det seneste har signaleret, at man vil ændre rolle til i fremtiden mere aktivt at modvirke fremmede magters forsøg på at blande sig de amerikanske valgprocesser.

Det kunne altså tyde på, at man har rykket sig gevaldigt fra situationen omkring august 2016, hvor den republikanske ledelse med Mitch McConnell i spidsen nægtede offentligt at tale om russisk indblanding, og truede med at ville anklage Obama-administrationen for at påvirke valghandlingen, hvis man gik ud offentligt med anklager om russisk indblanding.

Denne indblanding er der nu tværpolitisk enighed om fandt sted, og de amerikanske efterretningstjenester er meget aktive i deres foranstaltninger. Der er altså ingen tvivl om, at valgkampen 2020 i høj grad også kommet til at blive udkæmpet i cyberspace – og formodentlig også mellem stormagter.

Læs også

Lige på & Trump: Det sikre kort, vi kommer til at tale om de næste to år

Lindsey Grahams transformation

Mads Høeg-Mikkelsen

Lige på & Trump: Hvor langt vil Trump gå i sin kamp for grænsen?

Kongressen

En af de vigtigste personer, som du sikkert aldrig har hørt om

Philip Chr. Ulrich

Trump kan gøre abort til sin vindersag frem mod 2020

Marie Apitz

USA og Mexico i nationalismens tid

Frederik Wrist