Kongressen.com
  • Forside
  • Analyse
  • Bliver Brett Kavanaugh USA’s næste Højesteretdommer?
Analyse

Bliver Brett Kavanaugh USA’s næste Højesteretdommer?

Spillet er snævret ind til en håndfuld senatorer. De valgpolitiske konsekvenser svæver i ukendte himmelstrøg.

Washington D.C. – Torsdagens høring var et af de mest højspændte enestående øjeblikke i nyere amerikansk politisk historie.

Dr. Christine Blasey Fords vidneudsagn rungede ud over en nation midt i en kulturel revolution indhyllet i MeToo-bevægelsen og den spirende aktivisme på venstrefløjen drevet af kvinder og drog paralleller til en anden dramatisk Højesteretshøring, hvor professor Anita Hills anklager om sexchikane startede en større samtale i Amerika og inspirerede en ny bølge af kvindelige kandidater til at søge det politiske søgelys.

Brett Kavanaughs rå og følelsesladede forsvar forenede en højrefløj, der har været delvist splittet siden 2015 og aktiverede både den mere lunkne del af den republikanske base og sprøjtede et skud energi ind i den neoreaktionære fløj, i en tid hvor særligt hvide mænd har set deres indflydelse dale og følt ængstelighed, økonomisk og racebaseret, og tab af respekt, der spillede en afgørende rolle i valget af præsident Trump.

Politiseringen af høringen og vreden var åbenlys for enhver.

”Når du ser Sotomayor og Kagan (to Højesteretsdommere nomineret af Obama), så sig at Lindsey sagde hej, fordi jeg stemte for dem. Jeg ville aldrig behandle dem på samme måde, som I har behandlet ham her. Det er det mest uetiske svindelnummer, siden jeg har været i politik,” galede senator Lindsey Graham.

”Til mine republikanske kolleger, hvis I stemmer nej, legitimerer I den mest foragtelige ting, jeg har set i min tid i politik. Vil I have pladsen? Jeg håber, I aldrig får den.”

Eftermiddagen efter virkede det republikanske flertal i retsudvalget mere sikker i deres sag. Kavanaugh stod til at glide igennem udvalget. Men i sidste øjeblik forlangte den republikanske senator Jeff Flake en tidsbegrænset, begrænset FBI-undersøgelse, der skulle undersøge anklagerne imod den nominerede.

FBI begyndte deres undersøgelse samme dag. Flere vidner til Blasey Fords anklager har lovet at samarbejde. Deborah Ramirez, der har beskyldt Kavanaugh for at blotte hans kønsdele foran hende og fået hende til at røre ved dem uden hendes tilladelse er også blevet kontaktet.

Det forbliver tvivlsomt, hvor omfattende undersøgelsen er. Spørgsmålet om, hvem der er troværdig og taler sandt er en anden snak. Det samme er bekymringer om opfattelsen af Højesterets legitimitet og moralske overvejelser om, hvorvidt en mand med disse anklager bør være en af de ni personer i USA, der har størst magt over kvinders rettigheder.

Så hvad sker der nu politisk?

Tælle til 50
Først skal vi huske, hvad der er på spil. Det er angiveligt den vigtigste politiske post i denne generation. Svingstemmen i Højesteret, der sidder på livstid i et miljø, hvor det er sandsynligt, at magtbalancen ikke rykker sig i det næste årti.

Republikanerne har drømt om at få et konservativt 5-4 flertal på sociale områder siden 70’erne, og de har en lang historie med nomineringer, der slog fejl såsom Robert Bork og dommere, der blev nomineret af en republikansk præsident, men som viste sig at stemme med den liberale blok såsom David Souter. Domstolene er, hvad sundhedsreform er for Demokraterne. En mærkesag de er villige til at begå politisk selvmord over om nødvendigt.

Kavanaugh var så godt som sikker på at få pladsen på bænken for to uger siden. Efter torsdagens høring, og selvom Kavanaughs nominering teknisk set nu er stemt ud af udvalget, hersker der stor tvivl om, hvorvidt Republikanerne har de 50 stemmer, som det kræver at stemme hans nominering igennem.

Politikken omkring afstemningen er relativt ligetil. De tre republikanske senatorer, der er i spil lige nu er Jeff Flake, der forlangte den fornyede undersøgelse, Susan Collins fra Maine og Lisa Murkowski fra Alaska.

Og der er fire demokrater. Doug Jones fra Alabama, og de tre der stemte for den sidste af præsident Trumps nominerede Neil Gorsuch: Joe Manchin fra West Virginia, Joe Donnelly fra Indiana og Heidi Heitkamp fra North Dakota.

Det er stadig sandsynligt, at de kan finde stemmerne til at få ham sat på bænken. De nyeste anklager har faktisk styrket Republikanernes villighed til at støtte Kavanaugh.

Kavanaugh-nomineringen er politiseret. Det betyder, at partiskhed og loyalitet tager over. Både i hvordan vælgere ser sagen, men også de fakta, de er villige til at anerkende. Dette fænomen bliver værre, når et emne bliver dækket intensivt i medierne, sådan som Kavanaugh er blevet.

”Du kan have en stor mængde nyheder omkring bestemte fakta eller en begivenhed, og du vil se, at folk, der allerede er motiveret til at være uenige med den information lærer meget få ting, hvis de overhovedet lærer noget,” har Jennifer Jerit, der er professor ved Stony Brook University sagt.

Se bare hvordan vurderingerne af, hvem der fortalte talte sandt er baseret på parti-identitet.

Kilde: YouGov

Hvis FBI-undersøgelsen ikke afslører nye fakta, der direkte beviser Dr. Blasey Fords anklager har Flake, Collins og Murkowski politisk dækning for at stemme for Kavanaugh, der vil have et flertal bag sig. I det tilfælde kan et par demokrater også undskylde at stemme ja, hvis de mener det er i deres bedste interesse.

Midtvejsvalget lurer
Ligeså simpel som analysen er omkring afstemningen, ligeså uklar er analysen omkring de valgpolitiske eftervirkninger i november.

Vi er i ukendt territorium. Der er stort set ingen fortilfælde. Anita Hill høringen i 1991 var et år før midtvejsvalget og fandt sted i en langt mindre polariseret periode og under helt andre politiske omstændigheder.

Her er den politiske kontekst.

Kavanaugh er i målingerne den mest upopulære nominerede siden 1980’erne og ligger på niveau med tidligere nominerede, der selv har trukket sig. Et flertal af amerikanske vælgere er imod hans kandidatur ifølge en række meningsmålinger. Og der kunne komme nye beskyldninger frem efter en afstemning og før midtvejsvalget.

Republikanerne har spillet alle deres trumfer og er flettet sammen med Kavanaugh. Snakken på Capitol Hill og i Det Hvide Hus er, at de ikke kan nå at nominere en ny person før midtvejsvalget.

Ifølge en YouGov-måling faldt høringen ikke ud til deres fordel. 52 procent af dem, der troede på Ford, sagde at Højesteret vil være en vigtigere faktor i, hvordan de stemmer i midtvejsvalget. Blot 44 procent af dem, der ikke troede på hende sagde det samme. Og vi er ikke i en situation, hvor Demokraterne allerede har maksimeret deres potentiale for at mobilisere kvindelige vælgere. Stemmedeltagelsen i midtvejsvalg er generelt meget lavere end i præsidentvalg, og kvinder, særligt yngre og single kvinder, er den del af den demokratiske koalition, der oftest falder fra, når der ikke er en præsidentkandidat øverst på stemmesedlen. Disse såkaldte drop-off vælgere har været den største bekymring blandt demokratiske strateger i årevis og fremkalder fortsat hovedbrud frem imod 2018.

Kilde: The Voter Participation Center

Hvis de sender Kavanaugh på bænken risikerer de, at frastøde kvindelige vælgere, særligt universitetsuddannede i forstæderne yderligere. Det er en vælgergruppe, som de allerede står til at tabe med over 20 procentpoint, og det er dem, der har været rygraden i venstrefløjens aktivisme. Kvinder, der identificerer sig selv som uafhængige er også en af de vælgergrupper, der har har udviklet en mere negativ holdning til Kavanaugh i den sidste måned.

De er også overrepræsenteret i mange af de nøgledistrikter, der er i spil i Repræsentanternes Hus. Denne vælgegruppe rykkede med venstre i 2016, har ført til gode demokratiske valgresultater lige siden og kommer efter alt at dømme til at afgøre flertallet i Huset til november.

I Senatet ser det anderledes ud. Det er svært at se, at de få sårbare republikanske senatorer på genvalg, Dean Heller i Nevada og Ted Cruz i Texas, der er nødt til at stemme ja til Kavanaugh er vilde efter at forsvare deres handling. Omvendt er kontrollen i Senatet et af de få lyspunkter for Republikanerne. Politisk vil det være klogt at fremtvinge en afstemning om Kavanaugh. De seneste dages kontroverser har øget entusiasmen blandt deres base og præsenterer en mulighed for at lægge pres på de fem senatorer, der er på genvalg i de stater, som Trump vandt i 2016 med dobbeltcifret margin. I de stater (IN, MO, MT, ND, WV) er republikanske vælgere i overtal, og deres kandidater behøver ikke at frygte en modreaktion fra uafhængige og kvindelige vælgere i nær så høj grad.

“Det giver mening, at republikanske vælgere er rasende på grund af processen, og derfor ser vi øget intensitet i røde stater. De tætteste senatsvalg finder sted i mørkerøde territorier, hvor det begynder at blive problematisk for Demokraterne,” siger John Holmes, tidligere stabschef til Mitch McConnell til CBS News.

GOP kan desuden håbe på, at der kommer mere information frem, der kan modbevise Dr. Blasey Ford og Deborah Ramirez. Eller at FBI-undersøgelsen ikke tilføjer mere skadeligt materiale. Demokraterne kan desuden, sådan vi i de sidste par dage har set et par tilfælde på, overspille deres hånd og komme med politisk betændte udtalelser eller behandle Kavanaugh på en måde, der skifter sympatien blandt den anseelige mængde vælgere, der endnu ikke har taget en beslutning vedrørende Kavanaugh. Uafhængige vælgere mener for eksempel, at præsident Trumps håndtering vedrørende anklagerne har været langt bedre end Demokraternes ifølge en Quinnipiac-måling. I samme måling siger 49 procent af vælgere desuden, at de betragter anklagerne imod Kavanaugh som en politisk smædekampagne.

Linjerne er trukket. Der er ingen tvivl om, at kampen kommer til at efterlade dybe politiske ar hos den tabende side. Og uanset om Kavanaugh i sidste ende kan sætte sig på bænken eller ej, befinder den politiske kamp sig på øverste hylde af faktorer, der bestemmer flertallet i Kongressen til november.

Læs også

Trumps nye forsvarschef er klar på udfordringerne fra Kina og Rusland

Philip Chr. Ulrich

Morgen I Amerika: Cohen skal i brummen og Castro vil være præsident

Lars Græsborg Mathiasen

Obama satte præcedens for Trumps Yemen-politik

Philip Chr. Ulrich

Er Ohio på vej ind i den republikanske lejr?

Mads Høeg-Mikkelsen

‘Obama – Håbets Præsident’ på gaden den 17. januar

Kongressen

Kan en homoseksuel borgmester fra Midtvesten blive USA’s præsident?

Rasmus S. Jorgensen