Kongressen.com
Perspektiv

Bliver der snydt med stemmerne ved amerikanske valg?

Hvis jeg taber, så er det fordi der bliver svindlet med stemmerne. Sådan har vi hørt Donald Trump flere gange i den seneste tid. Men er der noget om snakken? Er systemet ´rigged´, som den republikanske kandidat hævder?

Forfatningen er i sandhed noget, man lægger vægt på i det amerikanske demokrati. Så meget, at børnene vokser op med at synge dens indledende afsnit. Men dette dokument er misfarvet af blod fra dem, som døde i forsøget på at deltage i demokratiet. Og selv om stemmeret nu flytter demokratiet fremad, er der stadig kampe at kæmpe.

I august opmuntrede den republikanske præsidentkandidat Donald J. Trump igen de vælgere, der mener, at der snydes ved valghandlingerne.
”Tag hen til visse områder og hold øje,” opfordrede han sin støtter i Pennsylvania.
”Sørg for at andre mennesker ikke kommer ind og stemmer fem gange.”

Få dage senere overraskede en journalist præsident Barack Obama ved at spørge ham, om han kan garantere et retfærdig valg.
”Hvis hr. Trump antyder, at der udspiller sig en konspirationsteori rundt om i landet, som fx i Texas er det latterligt,” lød præsidentens svar.

Trump genoplivede sit mantra om snyd, fordi han lige nu kæmper for at overleve politisk. I øjeblikket ligger Trump ifølge HuffPost Pollster op til 7.9 % bag Clinton, mens Real Clear Politics opgør det til 5,3 % på nationalt plan.

Men ”The Donald” vinder genhør i den folkelige opinions ekkokammer. Undersøgelser foretaget af forfatterne til ”American Conspiracy Theories” viser, at 40-50 procent af vælgerne har tendens til at tro, at der er snydt med valgresultatet, hvis deres kandidat ikke vinder.

Selv om denne mistanke trives hos begge partier, er der forskel med hensyn til hvilke form for manipulation, man forestiller sig. Mens Republikanerne er optaget af, om der er mulighed for at forfalske stemmer, er Demokraterne bange for, om alle får lov til at stemme. Spørgsmålet er, hvem der har ret – hvis nogen.

Trump har stædigt holdt fast i sine beskyldninger om valgsvindel gennem længere tid.
”Sidste gang var der områder, hvor stort set ingen stemte på republikanerne,” sagde han til Fox News.
”Hvordan er det muligt?”
Han refererede til byer som Philadelphia hvor 59 stemmekredse var 100 procent for Obama i 2012. Det var 19.605 stemmer eller 3,5 procent totalt. For hele byen blev tallet 85 procent i Obamas favør.

The Philadelphia Inquirer undersøgte sagen. De 59 kredse bestod overvejende af sorte vælgere. Der var stort set ingen republikanere. I et distrikt havde ingen stemt på republikanerne ved de to foregående præsidentvalg, skønt der var registreret 18 republikanere. Da reportere forsøgte at finde frem til de registrerede republikanere, opdagede de ukendte navne og adresser. En sagde, at han altid stemte demokratisk. Avisen skrev: ”Sådan et resultat er nok ikke så overraskende trods alt.”

Landsdækkende data bekræfter yderligere, at falske stemmer stort set er en myte. I 2014 viste en gennemgribende opgørelse fra Government Accounting Office ganske få tilfælde. Man noterede dog at oplysningerne kunne være mangelfulde, fordi der ikke findes en central database. En senere undersøgelse af Loyola Law School fandt frem til 31 mulige tilfælde ud af en milliard stemmer afgivet mellem 2000 og 2014.

På trods af denne mangel på beviser, sagde Trump ikke desto mindre følgende til The Washington Post: ”Hvis man ikke viser vælger-id, kan man blive ved med at stemme og stemme og stemme.”

Ifølge forbundsloven skal en førstegangs-vælger identificere sig med en eller anden form for id. Desuden stiller 33 stater krav om id hver gang man stemmer. 17 stater benytter andre former for godkendelse som eksempelvis sammenlignelig underskrift eller tro-og-love-erklæringer.

Når man ikke kan afhente en pakke uden at skulle vise id, kan det virke fornuftigt, at man også skal det, når man vil stemme. Men USA har ikke nogen fælles foto-identifikation. Og det ville heller ikke forhindre svindel i forbindelse med eksempelvis brevstemmer.

Efter valgkampen i 2012 introducerede Pennsylvania en ny foto-id lov. To år senere besluttede delstatens højesteret, at loven var forfatningsstridig. Rettens dokumenter afslørede at ca. 430.000 borgere manglede den nødvendige identifikation, og at det især gjaldt blandt folk med lav indkomst, de ældre og handicappede.

I juli i år afsagde en føderal appeldomstol at Texas’ lov virkede diskriminerende i forhold til sorte, spansktalende og lavindkomstgrupper. Det gjaldt for 600.000 texanere. Staten fik ordre til at ændre sin lovgivning før valget til november. Lignende retssager i Ohio, North Carolina og Wisconsin har også ført til ændringer i staternes id-love.

Tilbage i Pennsylvania sagde Trump også: ”Vi må aktivere ordensmagten, og vi må have sheriffer, politichefer og alle andre på vagt.”

Fra 12. august kunne man på hans hjemmeside melde sig som valgobservatør. Men retseksperten Richard Hasen satte spørgsmålstegn ved, om Trump er omfattet af reglerne for republikanernes nationale komite, der blandt andet forbyder intimidering. En regel der er resultatet af en retssag i 1980’erne, hvor republikanske valgobservatører udspurgte vælgere om deres ret til at stemme og politiofficerer – angiveligt bevæbnede – bevogtede stemmelokalet.

Vælger-id er således en varm kartoffel. The New Yorker skrev om, hvordan en 53-årig kvindes valgregistrering blev betvivlet af en republikansk gruppe, ”Ohio Voter Integrity Project”. Hun marcherede hen til retten med seks familiemedlemmer for at forsvare sine rettigheder. Det viste sig, at gruppens computerprogram havde opfattet hendes adresse som en ubeboet grund. Kvinden sagde at øvrige 93 personer, som vedkommende havde frasorteret, ikke dukkede op.

På den demokratiske side har Virginias guvernør meddelt, at han vil give stemmeretten tilbage til 200.000 tidligere straffede fangere forud for det kommende valg. Republikanerne beskylder ham for at være inhabil.

En enkel løsning ville være automatisk registrering af vælgere. Oregon er den eneste stat, der automatisk registrerer vælgere, som søger om at få et kørekort eller et identitetskort. I 17 andre stater er der fremsat forslag om lignende ordninger. Denne indsats kan være et tegn på, at der er forandring på vej.

I mellemtiden bliver Trump ved med at tale om ‘the rigged election’. Og de amerikanske børn bliver ved med at synge.

Læs også

Grådighedens pris

Jeppe Dong Abrahamsen

Kyrsten Sinema – Arizonas første kvindelige senator

Mads Høeg-Mikkelsen

Når sport er vejen til den amerikanske drøm

Jeppe Dong Abrahamsen

Det er muligt at Obama reddede Elkhart, men de elsker Trump

Rasmus S. Jorgensen

Sociale medier kan blive kvindernes våben ved midtvejsvalget

Kolonispøgelset viser sig i Trumps Puerto Rico strid

Line Vinum