Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Bobby Kennedys 1968-valgkamp i fokus på ‘Historiske Dage’

Bobby Kennedys 1968-valgkamp varede blot 85 dage, inden den på tragisk vis sluttede på Ambassador Hotel i Californien. På søndag kan du høre meget mere om kampagnen, der fortsat inspirerer folk over hele kloden, når chefredaktør Anders Agner Pedersen med udgangspunkt i sin kommende bog ‘Modet Til Visioner’ fortæller om Bobby Kennedys unikke valgkamp på ‘Historiske Dage’ i København.

Han bliver kaldt den bedste præsident, USA aldrig fik. Og 50 år efter hans død, er hans valgkamp fortsat en kilde til inspiration over hele verden.
Robert Francis Kennedys bestræbelser på at blive Amerikas næste præsident, var kommet et stort skridt nærmere, da han kort tid efter midnat den 5. juni 1968 kunne gå på talerstolen på Ambassador Hotel i Californien og takke de mange fremmødte for deres støtte i arbejdet for at sikre den vigtige sejr ved det californiske primærvalg.
Med sejren var Eugene McCarthy definitivt ude af billedet som mulig demokratisk kandidat, og selv om den siddende vicepræsident, Hubert Humphrey, fortsat spøgte i kulissen, var det Bobbys kampagne, der havde momentum. Og dermed kurs mod den demokratiske nominering og med en pæn sandsynlighed dermed også kurs mod præsidentembedet. For den republikanske kandidat, Richard Nixon, ville så langt fra være en umulig mand at besejre for Bobby. Han ville formentlig endda kunne gøre det noget mere overbevisende end den knebne sejr, hans storebror, John F. Kennedy, havde vundet over Nixon tilbage ved valget i 1960.
Bobby Kennedy nåede desværre aldrig at vinde hverken sit partis nominering eller siden hen præsidentvalget. For få minutter efter han var gået af talerstolen, og gik gennem hotelkøkkenet med sin hustru, Ethel, med kurs mod deres værelse efter en lang og vigtig dag, faldt en række skud. Manden med våbnet var Sirhan Sirhan, og manden, han skød efter, var Bobby Kennedy. Hårdt såret faldt Bobby sammen på køkkengulvet, inden han derefter blev hastet til hospitalet. Godt et døgn efter, den 6. juni 1968, døde han i en alder af blot 42.

På søndag har du muligheden for at høre meget mere om denne unikke valgkamp, der ganske vist kun varede 85 dage, men som satte Amerika på den anden ende og som siden hen skulle blive en valgkamp, fremtidens politiske ledere som blandt andet Barack Obama, lod sig inspirere af. Således kan du på søndag den 11. marts kl. 12 høre chefredaktør Anders Agner Pedersen fortælle mere om sin kommende bog ‘Modet Til Visioner’, med særligt fokus på Bobbys 1968-valgkamp. Det sker på ‘Historiske Dage’ i Øksnehallen i København.

Glæd dig blandt andet til at høre historierne om, hvorfor Bobby besluttede sig for at udfordre sin partifælle, præsident Lyndon Johnson, hvordan han holdt sin mest legendariske tale den aften Martin Luther King døde og mange andre fantastiske historier fra en valgkamp, Amerika hverken før eller siden har set noget, der minder om.

Vi glæder os til at se jer alle sammen til en spændende søndag om Bobby Kennedy og 1968-valgkampen!

Køb ‘Modet Til Visioner’ her

Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen