Brasilien prioriterer klimaet på bekostning af miljøet

Indianere og lokalmiljø må vige for Brasiliens klimambitioner, som skal i hus med massive investeringer i vandkraftværker.

Af Jonas Fruensgaard

SAO PAULO: Ofte går kampen for klimaet og miljøet hånd i hånd. Men i Brasilien har det ført til en omfattende konflikt, som har delt befolkningen. Brasiliens regering er nemlig i gang med at opføre 34 store vandkraftværker og 100 dæmninger dybt inde i regnskoven. Når vandkraftværkerne står færdige i 2025 vil hele 90 procent af Brasiliens elforsyning komme fra vandkraftværker, hvilket vil gøre Brasilien til at af de mest energineutrale lande i verden.

Brasilien er et af de mest klimambitiøse lande og har flere gange vedtaget egne mål (ligesom Danmark), selvom Brasilien allerede til fulde lever op til de internationale klimamål. Men skal Brasilien nå sine egne klimamål og samtidig øge elproduktionen til forsyning af landets voksende industri, er vandkraftværkerne en nødvendighed.
Men vandkraftværkerne har store konsekvenser for lokalmiljøet og de mange indianerstammer, som lever i nærheden af vandkraftværkerne. Særligt Belo Monte-værket har trukket overskrifter i både nationale og internationale medier.

Belo Monte-værket bliver verdens tredjestørste vandkraftværk, når det efter planen står færdigt i 2019 og koster omkring hundrede milliarder kroner at opføre. Det enorme bygningsværk bliver 90 meter højt og seks kilometer bredt og vil forandre regnskovens økosystem markant i et område på størrelse med Sjælland. Dæmningerne betyder nemlig, at store arealer vil blive oversvømmet, mens andre vil udtørre. Siden konstruktionen begyndte i 2008 er flere tusinde indianere blevet fortrængt fra deres bosteder eller har mistet deres fødegrundlag.

Konflikten har splittet den brasilianske befolkning. På den ene side støtter mange regeringens planer, fordi det skaber billig energi, giver nye arbejdspladser og understøtter industriens energibehov, hvilket kan være med til at trække Brasilien ud af krisen. På den anden side er mange imod, at det er indianerne og lokalmiljøet i regnskoven, som skal ofres for Brasiliens klimaoffensiv.

Brasilien har op til COP21 i Paris endnu engang strammet sine egne klimamål og forventes at lægge stort pres på blandt andet USA for at få en international bindende aftale i hus med strenge reduktionsmål. Klimaet udgør nemlig en hjørnesten i Brasiliens udenrigspolitisk.

Jonas Fruensgaard er freelancejournalist med base i Rio De Janeiro. Blandt bidragyderne til bogen Klimakrisen, hvor han skrev kapitlet om klimapolitik i Latinamerika.