Kongressen.com
Analyse BRIK-panel

Brasilien vil bevare tætte bånd til Venezuela

(logo: Kongressen.com)
(logo: Kongressen.com)

På søndag er der valg i Venezuela, hvor befolkningen skal stemme om, hvem der skal efterfølge Hugo Chavez. Men uanset udfaldet af valget, vil Brasilien fortsat tilstræbe et tæt forhold til Venezuela. Også selv om det ikke er alle i USA, der er lige begejstrede for det

Af Steen Fryba Christensen

BRIK-PANEL: Det er ikke helt simpelt at beskrive forholdet mellem Brasilien og Venezuela. På det diplomatiske plan har landene et godt forhold, og Brasilien har i den seneste tid været meget interesseret i at få Venezuela ind i handelssamarbejdet Mercosur.

Dette er blot et af mange eksempler på, at brasilianerne er meget interesserede i et tæt forhold til Venezuela. Brasilien har da også holdt sig tæt på Venezuela i mange år. Ikke mindst under hele Chavez-perioden, hvor Brasilien hele tiden har fremstået som en ven af Venezuela og som en beskytter af Venezuela i forhold til kritik fra USA og vesten i en hvis udstrækning. Selv om USA har været interesseret i at stikke en kile mellem Brasilien og Venezuela, er det ikke lykkedes. Tværtimod har signalet fra Brasilien været klart: Venezuela kan regne med os.

Enkelte gnidninger
Det er dog ikke det samme som, at der ikke har været gnidninger mellem Brasilien og Venezuela de seneste år. For det har der, om end det ikke er noget, der snakkes så højt om. Men der har været hændelser, der har irriteret brasilianerne. Der var en fornemmelse om, at Venezuela støttede op om nationaliseringen af oliesektoren i Bolivia, og det virkede som om Venezuela valgte side til fordel for Bolivia. Det skabte lidt fnidder mellem de to lande.

På samme måde gav det anledning til mindre spændinger mellem de to lande tilbage i 2007, hvor Venezuela forsøgte at komme ind i Mercosur. Både Argentina og Uruguay havde givet grønt lys, men hverken Brasilien eller Paraguay var klar til at lukke Venezuela ind i alliancen. Forklaringen, set ud fra et brasiliansk synspunkt, var, at der var folk i det brasilianske senat, der blokerede for optagelsen. Det medførte, at en meget skarp kritik fra Chavez, som beskyldte de pågældende senatorer for at være en form for talerør for USA. Han kaldte dem for papegøjer, som bare efterabede alt, hvad Bush sagde.

Chavez kritik skabte en del vrede i Brasilien. Venezuela skulle ikke blande sig i interne brasilianske forhold. Ingen af hændelserne gav dog anledning til mere end bare lidt fnidder og rokkede ikke ved det overordnede gode forhold mellem Brasilien og Venezuela.

Splittet amerikansk holdning
At USA og Venezuela har haft adskillige kurrer på tråden i tiden, hvor Chavez var ved magten, er velkendt. Chavez langede ved gentagne lejligheder ud efter amerikanerne i meget skarpe vendinger. Men trods spændingerne mellem USA og Venezuela har Brasilien ikke tøvet med at tage et selvstændigt standpunkt, uanset hvad USA i øvrigt måtte mene på det givne område. De mener ikke, at der er nogen grund til, at det skal komme i vejen for relationen til USA. Brasilien anser sig selv for værende en nation, der er på så højt et niveau, at det står dem frit for at mene, hvad de nu mener. Men i USA mødes det med forskellige holdninger. Der er store grupper i USA, der mener, at Brasilien er et konstruktivt land, som de gerne vil have et tæt forhold til. Og som respekterer, at de tager deres egne standpunkter. Så er der andre, der mener, at Brasilien ikke er en ansvarlig medspiller, og derfor vil man ikke bakke op om deres ønske om permanent medlemskab i FN’s Sikkerhedsråd.

Brasilien ønsker stabilt Venezuela
Brasilien har gentagne gange gjort klart, at man ikke ønsker at være USA’s skødehund. Derfor vil vi heller ikke se Brasilien ligge pres på Venezuela nu i forhold til politikken. Når Brasilien har presset på for at få et valg, har det været, fordi man havde en bekymring om, hvad der kunne ske, hvis ikke man fik en klar tilkendegivelse af, hvem der havde mandatet. Det er et spørgsmål om, at de gerne vil sikre en politisk legitimitet og stabilitet netop for at undgå en destabilisering af Venezuela, som er et land, der er meget politisk polariseret. Det har det været, siden Chavez kom til. Brasilien vil gerne have, at både Venezuela og deres øvrige nabolande er politisk stabile.

Udfaldet af søndagens valg vil derfor ikke få nogen indflydelse på forholdet mellem Brasilien og Venezuela. Uanset hvem af de to kandidater, der vinder, vil Brasilien arbejde for at bevare et tæt forhold. Nøjagtig som det vil være udgangspunktet for Venezuela.

Steen Fryba Christensen er professor ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet med særlig fokus på Latinamerika. Var i 2010 medforfatter til bogen ‘Fremtidens Stormagter’ om BRIK-landene, hvor han skrev bogens første del om Brasilien. Analyserer hver måned Brasiliens relation til USA i Kongressen.coms BRIK-panel

Læs også

Konflikten mellem Iran og USA understreger hvor handlingslammet Europa er når international politik bliver sikkerhedspolitisk

Kongressen

Svækker Libyen-konflikten det amerikansk-tyrkiske forhold?

Kongressen

Kongressen.com igen på Folkeuniversitet i København

Kongressen

Everybody back to their corners

Philip Chr. Ulrich

Trump indleder Iran-offensiv på de sociale medier

Katrine Villarreal Villumsen

Facebook forbyder ’deepfakes’ – men fænomenet truer stadig præsidentvalget

Katrine Villarreal Villumsen