Kongressen.com
  • Forside
  • Analyse
  • Brasiliens præsidentvalg kan blive en sejr til ”Trumpisme”
Analyse Sikkerhedsrådet

Brasiliens præsidentvalg kan blive en sejr til ”Trumpisme”

Hvis alt går efter forventningerne bliver Jair Bolsonaro Brasiliens næste præsident når landets befolkning sætter deres kryds den 28. oktober. Bolsonaro er en beundrer af Trump’s politiske stil og det kan have stor betydning for Latinamerikas politiske alliancer i den nærmeste fremtid. Det kan være starten på en bølge af ”Trumpisme” i regionen.

Med 27 år som senator i Brasiliens Nationale Kongres har Jair Bolsonaro været en kontroversiel figur i brasiliansk politik længe før Trump overhovedet fik tanken om at holde hof i det Ovale Kontor. Men fra at være radikal politiker på den ultrakonservative yderfløj er han blevet spidskandidat til præsidentposten i verdens ottende største økonomi, hjulpet på vej af en populistisk bølge. Hvis Bolsonaro med al sandsynlighed bliver sejrherrer i anden valgrunde d. 28. oktober kan det radikalt påvirke forholdet til USA, men også have indflydelse på den politiske magtbalance i hele regionen, paradoksalt nok med en styrket position for Trump. Især på to områder vil valget have betydning: ideologi og udenrigspolitik. Hvis Bolsonaro bliver valgt vil det vise at Trumps ”ideologi” og politiske stil kan spredes ud over USA’s grænser på en hidtil uset måde. Latinamerikas politiske pendul vil endegyldigt svinge i populismens retning som kulmination på tidligere valg i Colombia og Mexico, og vil kun forstærke den tendens. Brasilien under Bolsonaro vil også blive en stærkere amerikansk allieret hvad angår krisen i Venezuela på grund af den konservative ideologiske enighed mellem Trump og Bolsonaro.

 

”Tropernes Trump”?

Bolsonaro er i brasiliansk politik kendt for sine kontroversielle udtalelser mod minoritetsgrupper som homoseksuelle, kvinder, og Brasiliens sorte befolkning. Størstedelen af Bolsonaros politiske base ligger i den såkaldte BBB-gruppe (Bala, boi, Bíblia: Patroner, Kød, Biblen) i Brasiliens Kongres som repræsenterer magtfulde konservative interesser som våbenindustrien, kvægindustrien og landbruget generelt, og de evangeliske kristne kirker. Med andre ord er Bolsonaro udtryk for konservative værdier og interesser som i høj grad minder om Trumps egen vælgerbase i USA.

Valget i Brasilien er derfor mere et spørgsmål om hvilke idéer og værdier der skal guide samfundet i fremtiden frem for noget andet. Modkandidaten Fernando Haddad fra arbejderpartiet PT har kun haft en måned til at promovere sig efter tidligere præsident og kandidat Lula da Silva blev fundet skyldig i tiltaler om korruption. Partiet er en del af det traditionelle politiske ”etablissement” og er dermed underlagt den utilfredshed med det demokratiske system som de seneste år har bredt sig i befolkningen. Den store korruptionsskandale kaldet Operation Bilvask (Operação Lava Jato) som siden 2014 har impliceret over 200 politikere fra de etablerede partier, som PT, enten under efterforskning eller bag tremmer, har skabt grobund for en populistisk bølge som søger at gøre op med systemet. Det er til Bolsonaros fordel da mange vælgere sætter sit kryds hos ham i protest mod systemet.

At den populistiske bølge i øjeblikket har sin storhedstid verden over er efterhånden et faktum som også gælder andre latinamerikanske stater som Colombia og Mexico. Men det bemærkelsesværdige i Brasiliens tilfælde er at Bolsonaro offentligt har udtalt at han beundrer Donald Trumps politiske stil og direkte har anvendt ham som forbillede for sin kampagne. Eksempelvis forklarede han i et interview i juli at ”ligesom han vil gøre Amerika stort, vil jeg gøre Brasilien stort.” Herudover har Bolsonaro primært anvendt de sociale medier som sin kampagneplatform frem for de etablerede medier i stil med Trump. Det stopper ikke ved kampagneretorikken, da han har lovet at følge Trumps eksempel udenrigspolitisk ved at flytte Brasiliens ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem. Det er en kovending i landets udenrigspolitik da man hidtidigt har støttet en to stats-løsning for konflikten i Palæstina.

Hvor valgene i eksempelvis Colombia og Mexico var præget af den internationale tendens med fremgang til politiske ”outsidere”, uberørte af det demokratiske systems mangler, så kan valget i Brasilien blive første udtryk for en ”spillover”-effekt af Trumps ideologi og stil som noget separat fra den mere generelle bølge. Med andre ord vil man måske se flere kandidater rundt om der tager Trumps America First-model til sig, hvilket ikke er utænkeligt i Latinamerika grundet USA’s store kulturelle indflydelse i regionen.

 

Nye muligheder for udenrigspolitikken

Et andet punkt hvor valget er af betydning for USA er den verserende krise i Venezuela. Som nabo til den største humanitære krise i Latinamerikas nyere historie er Brasilien det land udover Colombia der er hårdest ramt af flygtningestrømme. Bolsonaro gjorde sin holdning til styret i Caracas klar kort efter sin sejr i første valgrunde: ”Brasilianerne vil af med socialismen – de vil ikke have Venezuelas regime. De vil have en liberal økonomi og forsvare familieværdier.”

Vicepræsidentkandidat og tidligere general Hamilton Mourão har diskuteret muligheden for at sende en fredsbevarende mission til Venezuela, samtidig har Bolsonaro selv givet udtryk for at han er positivt stemt for idéen om en militærintervention som Trump flere gange har bragt på banen. Trumps nominerede til at lede U.S. Southern Command, Viceadmiral Craig Faller, gjorde dog klart i september at der ikke er nogen planer på bordet for militæraktioner i Venezuela.

Men USA vil derimod kunne hente mere diplomatisk støtte til at lægge pres på Maduro-styret i Caracas, i form af økonomiske sanktioner. Hidtil har kun Panama besvaret USA’s opfordring til regionen om at pålægge Venezuela direkte økonomiske sanktioner, men hvis Brasilien som Latinamerikas største spiller følger vil andre regionale stater se en mindsket risiko og potentielt følge Brasiliens eksempel. Herudover vil sanktioner og diplomatisk pres fra Brasilien have langt større vægt end noget andet land i regionen.

Læs også

Libra: Facebooks nye digitale valuta – større magt eller en god løsning?

Trump aflyste ikke alle angreb på Iran

Philip Chr. Ulrich

Lige på & Trump: Jon Stewart til de amerikanske politikere: “Skam jer!”

Kongressen

Shanahan trækker sig fra sin fem måneders jobsamtale

Philip Chr. Ulrich

Iran-krisen udstiller svaghed ved USA’s globale tilstedeværelse

Philip Chr. Ulrich

Pompeo: Trump bestemmer selv hvornår vi skal i krig med Iran

Philip Chr. Ulrich