Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Brett Kavanaughs godkendelse tegner en ny konservativ æra i Højesteretten

Efter måneders politiske kampe valgte et flertal i det amerikanske Senat forrige lørdag at godkende Brett Kavanaugh til embedet som højesteretsdommer. Mens politikerne forsøger at samle skårene fra Kavanaugh-krigen inden det kommende midtvejsvalg, så er hverdagen for Kavanaugh og de otte øvrige dommere i Højesteretten allerede gået i gang. Her forventes en stærk konservativ agenda at dominere, når principielle sager om amerikanernes rettigheder skal afgøres.

Navnet Kavanaugh er i de seneste måneder blevet et af de mest kendte i verden. Både medier, politikere og almindelige borgere har diskuteret hans person og rækken af skandaler, der har domineret hans nominering til den amerikanske Højesteret. Selv i Danmark har medierne dækket Kavanaughs kandidatur i detaljer, og der blev sendt live på flere danske hjemmesider, da Kavanaugh og Christine Blasey Ford, kvinden der anklagede Kavanaugh for seksuelle krænkelser, blev afhørt af Senatets juridiske komité. Og så med ét var det ovre. På trods af utallige forsøg fra Demokraternes side blev Kavanaugh forrige lørdag valgt som højesteretsdommer, og få timer efter blevet han taget i ed til embedet. Mens de amerikanske politikere på venstrefløjen har erklæret, at de ikke er færdige med kampene og debatterne omkring Kavanaugh, så er sagen dog officielt afgjort, og Kavanaugh har allerede påbegyndt arbejdet som højesteretsdommer. Det betyder, at vi snart vil finde ud af, hvad Kavanaughs godkendelse reelt kommer til at betyde for det amerikanske samfund. Indtil videre er der dog bred enighed om, at Kavanaugh betyder en styrkelse af konservative kræfter og ideologier ved USA’s højeste domstol, og at det vil kunne få indflydelse på både de amerikanske borgeres rettigheder og ikke mindst præsident Trumps position i det Hvide Hus.

Stærk konservativ dominans
Den flittige læser af højesteretsanalyser her på mediet har muligvis allerede fuldstændigt styr på opbygningen og betydningen af den amerikanske Højesteret. Alligevel er det dog værd at bruge nogle linjer på en gentagelse. For Højesterettens struktur har altafgørende betydning for Kavanaughs fremtidige indflydelse ved domstolen. Derfor tager vi den lige én gang til.

Den amerikanske højesteret består af ni dommere, som alle er nomineret af en amerikansk præsident og godkendt af senatet. Højesteretsdommerne forholder sig af princip ikke til politiske problemstillinger eller mærkesager. Alligevel kan de fleste højesteretsdommere, i mere eller mindre grad, kategoriseres i forhold til velkendte politiske ideologier. Årsagen skal findes i deres retsfilosofiske principper – altså den måde, de mener, at den amerikanske forfatning skal fortolkes og anvendes på. Her skelner man ofte mellem liberale og konservative retsfilosofier.

Den liberale tilgang til forfatningen tager udgangspunkt i, at forfatningen er et såkaldt ”levende” dokument, som man kontinuerligt og aktivt skal tage stilling til gennem princippet om juridisk aktivisme. Det betyder, at liberale dommere mener, at i takt med udviklinger i samfundet, skal fortolkningen af forfatningen ligeledes udvikles. Dermed mener liberale dommere, at deres rolle indebærer at tage stilling til lovgivning løbende. Mange konservative dommere mener på den anden side, at forfatningen er et ”dødt” dokument, hvis ordlyd skal forstås og fortolkes som dengang, den blev skrevet. Der er forskellige grader og grene af konservatismen, men et grundlæggende konservativt princip er tanken om juridisk tilbageholdenhed, hvilket betyder, at dommerne så vidt muligt ønsker, at lade lovgiverne tage stilling til principielle sager. De konservative dommere advokerer derfor ofte for at mindske domstolenes rolle i samfundet, og at disse i øvrigt skal stræbe efter at følge præcedens – altså at opretholde tidligere lovmæssige og juridiske afgørelser.

Beskrivelserne af de to juridiske fløje er naturligvis generaliserende, og dommerne har hver især egne variationer af retsfilosofiske fortolkninger og principper. En afgørende pointe med opdelingen er her, at i langt de fleste tilfælde bliver konservative dommere udnævnt af republikanske præsidenter, mens liberale dommere oftest udnævnes af demokratiske præsidenter. Dermed er de politiske fløje trukket skarpt op fra start, når en ny højesteretsdommer bliver udnævnt.

I Kavanaughs tilfælde var der ekstra meget på spil. De øvrige otte dommere i Højesteretten består nemlig af fire konservative og fire liberale. Den nu pensionerede dommer, Anthony Kennedy, hvis plads Kavanaugh har overtaget, var kendt som Mr. Swing Vote, fordi han nogle gange stemte med de liberale og andre gange med de konservative. Selvom Kennedy var udnævnt af den republikanske præsident Ronald Reagan, og derfor blev kategoriseret som konservativ, så var det konservative flertal altså ikke garanteret. Derfor handlede de seneste måneders kampe omkring Kavanaugh ikke blot om seksuelle krænkelser, den amerikanske druk- og ungdomskultur og #metoo-bevægelsen, men også om, hvilken politisk fløj, der ville sikre sin dominans i Højesteretten. Vinderen blev som bekendt Trumps parti, republikanerne, der dermed har sikret et konservativt flertal ved USA’s øverste domstol i årtier frem.

Betyder Kavanaugh en afskaffelse af abort?
Hvad betyder valget af Kavanaugh så helt konkret for amerikanerne? Det er det store spørgsmål, der fylder i amerikanske medier i disse uger. Her er særligt tre emner i fokus, nemlig abort, arbejderes rettigheder og præsidentens magt og beføjelser. Lad os gennemgå dem én ad gangen.

Retten til abort er ikke givet igennem amerikansk lovgivning, men derimod ved en højesteretsafgørelse fra 1973 i sagen Roe v. Wade. Senere er den i flere omgange blevet stadfæstet igennem nye sager ved Højesteretten. Kommentatorer fra en række amerikanske medier har allerede nu spået, at Kavanaughs godkendelse vil betyde, at interesseorganisationer, som arbejder for at afskaffe retten til abort, vil sætte alle kræfter ind for at få nye sager for domstolen i forsøget på at få Roe v. Wade omstødt. Den anerkendte højesteretsanalytiker, Jeffrey Toobin, som arbejder for CNN og magasinet The New Yorker, har endda udtalt, at Kavanaugh i Højesteretten med garanti vil betyde, at abort vil blive forbudt i USA.

På trods af, at Kavanaugh endnu ikke selv har taget direkte stilling til Roe v. Wade, så indikerer tidligere domme, at Jeffrey Toobin muligvis kan få ret i sin analyse. I sit virke som føderal dommer ved appeldomstolen i Washington har Kavanaugh nemlig stemt imod, at en illegal, mindreårig immigrant havde ret til en abort, på trods af at alle lovmæssige krav var blevet opfyldt af pigen og hendes advokater. Denne sag var i fokus for demokraterne under senatshøringerne af Kavanaugh, der dog forholdt sig afvisende i forhold til at kommentere på abortspørgsmålet. I stedet fastholdt han, at hans som konservativ dommer ville anerkende brugen af præcedens, hvilket kan indikere, at han vil stemme for at opretholde Roe v. Wade, hvis han får chancen. Det skal dog siges, at det efterhånden er blevet en tradition for nominerede dommere, at bruge præcedens-argumentet som en metode til ikke at tage direkte stilling til en sag. Der er masser af eksempler på, at højesteretsdommerne har handlet anerledes, når de først har sikret sig deres plads ved domstolen.

En støtte til Big Business og præsidenten
I forhold til svagt stilledes og minoriteters rettigheder, herunder homoseksuelles rettigheder, immigranters rettigheder og arbejderes rettigheder, forventer mange ligeledes, at Kavanaugh vil få afgørende betydning i fremtidige sager. Kavanaugh har ved flere af sine tidligere afgørelser ved appeldomstolen i Washington stemt til fordel for virksomheder over individets eller særlige samfundsgruppers rettigheder. Det ses for eksempel i sager, hvor Kavanaugh har stemt imod arbejderes krav om bedre vilkår eller imod statslige krav om miljøregulativer – alt sammen til fordel for private virksomheders rettigheder. Kavanaughs holdninger på dette område bliver især afgørende, fordi den konservative fløj i Højesteretten i forvejen har udvist stor støtte til virksomheder. Derfor er der bred enighed om, at den nu forstærkede konservative fløj vil blive en garant for store, private virksomheders krav og rettigheder.

Endeligt så kigger mange mod det Hvide Hus, når der tales om Kavanaugh. Han har selv arbejdet der under Bush-administrationen i start 00’erne, hvor han fungerede som staff secretary. Desuden var han i 90’erne en del af Starr-undersøgelserne, der havde til opgave at kortlægge skandalerne omkring daværende præsident Bill Clinton. Undersøgelsen blev grundlaget for den rigsretssag, der senere blev ført mod Clinton. Dermed har Kavanaugh på forskellig vis haft kontakt med den udøvende magt i USA. Hans involvering i Starr-undersøgelserne kan måske få nogen til at tænke, at Kavanaugh vil støtte eventuelle kriminelle sigtelser imod Trump, hvis Mueller-undersøgelserne viser sig, at skabe grundlag for det. Den tanke kan man dog godt glemme. Kavanaugh har udtalt, at han ikke mener, at man bør rette sigtelser imod en siddende præsident, da det vil forhindre vedkommende i at udføre sit arbejde efter forfatningens forskrifter. Særligt denne udtalelse kan blive afgørende for Trump, fordi han med al sandsynlighed vil bede domstolene om at tage stilling til eventuelle sigtelser. Med Kavanaugh som en del af det konservative flertal i Højesteretten har Trump dermed muligvis sikret sig en vigtig støtte.

Fremtiden vil vise Kavanaughs sande ansigt
Muligvis. Det er kodeordet, for selvom de mange debatter om Kavanaughs indflydelse på den amerikanske Højesteret – og dermed det amerikanske samfund – naturligvis bunder i reelle analyser af Kavanaughs tidligere udtalelser og domme, så skal man dog være varsom i forhold til at spå om en højesteretsdommers fremtidige handlinger. Historisk er der flere eksempler på, at præsidenter har udnævnt højesteretsdommere, som man troede ville passe til den ønskede politiske linje, men som har vist sig at agere meget anerledes, når de først er blevet godkendt til embedet. For eksempel sagde Præsident Dwight D. Eisenhower, at hans to største fejltagelser som præsident begge kunne findes i Højesteretten. Den republikanske præsident havde udnævnt Højesteretspræsident Earl Warren og Højesteretsdommer William Brennan i håbet om at sikre en konservativ linje ved domstolene. De to dommere blev dog i stedet, til Eisenhowers store fortrydelse, nogle af historiens mest progressive og liberale højesteretsdommere.

Det tyder dog ikke på, at Kavanaugh på nogen måde vil overraske i samme omfang som Warren og Brennan. Kavanaugh er grundlæggende konservativ i sin retsfilosofi. Han har tætte bånd til det republikanske parti, fra da han arbejde i Bush-administrationen. Han har argumenteret imod dele af det juridiske grundlag for abort-rettigheder. Han har gentagende gange stemt til fordel for store, private virksomheder. Og så har han udtalt, at han ikke mener, at en præsident bør retsforfølges imens han sidder i det Hvide Hus. Den linje, han har lagt som føderal dommer vil han komme til at holde i store træk. Det interessante bliver dog, når han skal tage stilling til detaljer og argumenter i de enkelte højesteretssager. På grund af de mange fortolkningsmetoder af forfatningen og de varierende argumenter, som advokater vælger at bruge, når Højesteretssager føres, så kan det ikke endeligt forudsiges, hvorvidt Kavanaugh kan lave afstikkere fra sine meget stærke konservative principper. I de næste uger venter blandt andet sager om straflængden for kriminelle handlinger, der involverer våben, illegale immigranters rettigheder og arbejderes krav på erstatning. Selvom man ikke skal forvente de store Kavanaugh-overraskelser og selvom alt tyder på, at han vil sikre en synlig konservativ dominans ved Højesteretten, så vil jeg dog forbeholde mig retten til at vente med at dømme manden til jeg har set ham i aktion.

Written By

Marie Apitz er bachelor historie fra Københavns Universitet med fokus på amerikansk historie og politik, særligt den amerikanske forfatning. Har desuden studeret journalistik på Syddansk Universitet. Tilknyttet Kongressen.com som juridisk analytiker. Tlf. 20681170 Mail: marie.apitz@gmail.com

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen