Kongressen.com
Analyse Sikkerhedsrådet

Brexit vil presse ‘det særlige forhold’

Når briterne i dag går til stemmeurnerne for at stemme om landets medlemskab af EU, så er der helt sikkert en meget vågen observatør i Washington D.C. Præsident Obama har været meget tydelig i sine opfordringer til at Storbritannien skal blive i EU. Et britisk exit ville være endnu et søm i kisten for Obamas store forhåbninger for Europas rolle i international politik.

USA og Storbritannien har siden det 19. århundrede haft et tæt forhold i international politik. Det ”særlige forhold” blomstrede under Anden Verdenskrig, og siden har de to lande været tætte, men afstemningen om Storbritanniens medlemskab af EU kan slå skår i forholdet.
Præsident Obama havde store forhåbninger til at Europa kunne fungere som en stabil region, således at USA kunne fokusere på andre regioner. Spørgsmålet om Brexit er endnu et søm i kisten for Obamas forhåbninger.

I stedet for en stabil region, som kunne være ”leverandører af sikkerhed”, så har vi budt den amerikanske præsident på euro-krise, flygtningekrise, russisk aggression og nu også et muligt britisk exit fra EU. Ikke lige hvad han havde forestillet sig. Derfor har præsidenten direkte blandet sig i debatten om Storbritanniens medlemskab af EU, og opfordret landet til at blive. Han ønsker ikke at se en yderligere svækkelse af EU-samarbejdet.

Obama kastede sig ind i debatten
Ved et besøg hos sin britiske kollega tilbage i april måned kastede den amerikanske præsident sig ind i debatten om, hvorvidt Storbritannien skal forblive medlem af EU.
Under mantraet ”rigtige venner siger sandheden til hinanden” kom præsident Obama ind i debatten med en kronik i avisen The Telegraph, hvor han kom med et passioneret argumentation for at Storbritannien skal blive i EU. Der blev spillet på alle tangenter: ”The tens of thousands of Americans who rest in Europe’s cemeteries are a silent testament to just how intertwined our prosperity and security truly are. And the path you choose now will echo in the prospects of today’s generation of Americans as well.” Præsidenten talte herefter EU og den indflydelse Storbritannien har gennem organisationen op: ”The European Union doesn’t moderate British influence – it magnifies it. A strong Europe is not a threat to Britain’s global leadership; it enhances British global leadership.”

Men der blev også sendt trusler i retning af Storbritannien, for præsident Obama mindede briterne om at man jo er i gang med at forhandle en stor frihandelsaftale mellem USA og EU. Hvis Storbritannien melder sig ud, så skal de regne med at komme bagerst i køen, når det kommer til forhandlinger af aftaler. USA vil hellere forhandle med en stor blok som EU, og enkeltlande som Storbritannien ville blive vil derfor komme bag i køen.
Dermed adresserede præsidenten et kampagneløfte som pro-brexit kampagnen var kommet med. De havde nemlig lovet at Storbritannien stadig ville have gode muligheder for at lave handelsaftaler, men det kunne den amerikanske præsident så afvise.
Præsidentens udtalelser fik da også hårde ord med på vejen fra pro-brexit kampagnen. Den konservative Liam Fox udtalte at præsidentens holdninger var ”irrelevante”, og en anden konservativ Dominic Raab udtalte at det helt klart var en lame-duck amerikansk præsident, som var sendt i byen for at gøre en gammel britisk ven en tjeneste.

Det store spørgsmål er derfor, om præsidentens udtalelser overhovedet har haft den effekt han gerne ville.

Obama og Europa
Men hvorfor er USA’s præsident så optaget af Storbritanniens medlemskab af EU? Da præsidentens regering tilbage i 2012 udgav sin strategiske vision under overskriften ”Sustaining Global Leadership: Priorities for the 21. Century Defense”, var en helt central grundantagelse, at Europa var der forholdsvis styr på. De europæiske lande havde siden Anden Verdenskrigs afslutning krævet amerikansk tilstedeværelse og ressourcer for at sikre stabilitet og sikkerhed. Nu var regionen nået til et punkt, hvor de ville kunne bidrage til international sikkerhed sammen med USA. Europa blev nu set som værende ”leverandører af sikkerhed” fra at have været ”forbrugere af sikkerhed” siden 1945.

Lad os bare sige, at det har vi ikke levet op til.

Den ene krise har afløst den anden i Europa, og amerikanerne har været nødt til at vende tilbage for igen at bidrage til stabilitet og sikkerhed især over for Rusland.

Hvis Storbritannien melder sig ud af EU risikerer man en mere usikker situation, for ingen ved hvad det vil sige at et medlem af EU forlader klubben. Til gengæld vil det bidrage til billedet af en svækket union, og et samarbejde som knager. Det er overhovedet ikke noget præsident Obama ønsker. Han har brug for et samlet Europa, som han kan samarbejde med om internationale aftaler såsom atomaftalen med Iran, klimaaftalen fra Paris eller den store TTIP aftale mellem USA og EU.

Et EU uden Storbritannien vil uden tvivl være svækket, og man vil skulle bruge lang tid på at genskabe en stabilitet og finde benene igen. Det er tid, som præsident Obama ikke har lyst til, at vi skal bruge. Derfor er han så optaget af resultatet af dagens afstemning.

Det særlige forhold
Det er da også lidt ironisk at det er Storbritannien, som kan forvolde mere hjertesorg for præsident Obama. De to lande har et ”særligt forhold”, og de to lande har været stort set uadskillelige i international politik, og var førende i etableringen af en ny verdensorden efter Anden Verdenskrig. Derfor er det da også dybt usandsynligt at USA slår hånden af Storbritannien, hvis landet stemmer sig ud af EU. Det kan godt være at USA vil prioritere handelsaftaler med EU højere end med Storbritannien. Men de to lande vil stadig stå side om side i international politik. Til andet er deres kulturelle og historiske samhørighed for stærk.

Det vil dog være en delikat balancegang som den amerikanske præsident og hans efterfølger vil skulle finde. En balancegang som prioriterer samarbejde med en stor blok lande – EU, men samtidig fastholder det særlige forhold som USA og Storbritannien hver især har kunnet være sikre på så længe.
Men et usikkert EU på baggrund af et Brexit, er bestemt ikke ideelt i en tid, hvor det transatlantiske forhold er så vigtigt både for at fastholde eller reformere den verdensorden som har regeret siden 1945. På den anden side er samarbejdet vigtigt for at kunne vise solidaritet og sammenhold mod Rusland og afskrække fra yderligere aggressioner i Østeuropa.

Der hviler altså meget på briternes stemmer i dag, og præsident Obama vil sidde klar med lykønskninger til premierminister Cameron i tilfælde af Bremain og trøstende ord i tilfælde af Brexit.

Læs også

Skjulte optagelser afslører CNN’s politiske agenda – eller gør de?

Kongressen

Farlig udvikling i Højesteret omkring mørklægning af afgørelser

Emil Friis Lauszus

“Biden forsøger at reetablere USA’s muligheder for at bruge soft power”

Anders Agner Pedersen

Kampen Om Amerika – USA lukker sig om sig selv

Kongressen

Bidens skatteplan trækker kun minimalt i aktiemarkedet

Kongressen

Hvorfor er filibusteren USA’s største stopklods? Det har den ikke altid været

Otto Lykketoft