Bushs ord fortsat vigtige i Litauen

Båndene mellem supermagten og det lille land fra Baltikum er stærke, og det nære forhold mellem USA og Litauen skal ikke bare fastholdes, men styrkes yderligere. Det arbejdes der målrettet på, lyder meldingen i Vilnius

VILNIUS: Den 23. november 2002 var ikke bare en efterårsdag som alle andre i Vilnius. Den litauiske hovedstad havde fint besøg af den amerikanske præsident, George W. Bush, der var på rejse i Europa. Den republikanske præsident, der på det tidspunkt havde været commander in chief i knap to år, fik en varm modtagelse af det litauiske folk, der fik yderligere at glæde sig over, da Bush talte på rådhuset i centrum af Vilnius. Fra talerstolen sendte Bush nemlig et budskab, som muligvis ikke var ordret planlagt på forhånd, men som for alvor var med til at understrege de nære relationer, der er mellem supermagten og det lille land i Baltikum. Bushs budskab fra talerstolen var ikke til at tage fejl af:
”Enhver, der måtte udse sig Litauen som sin fjende, gør samtidig USA til sin fjende,” sagde Bush blandt andet, til stor begejstring for tilhørerne.

Meget er sket i de ti år, der er gået, siden Bush holdt den tale, der fortsat tales om med stolthed i Litauen. George W. Bushs embedsperiode er forbi, og manden ved roret hedder nu Barack Obama. Men selv om Bush ikke længere er ved magten, så lever hans ord fortsat i Vilnius og er blevet foreviget på en stor tavle, der hænger ved indgangen til rådhuset i Vilnius.

For modsat mange andre lande, inklusiv Danmark, taler man fortsat godt om den ellers så udskældte præsident Bush i Litauen. Nøjagtig som man nu taler pænt om den nuværende præsident Obama. Det er nemlig ikke så vigtigt for folk, hvem der er præsident, når bare vedkommende sørger for at fastholde de tætte relationer mellem USA og Litauen, forklarer Gabrielius Landsbergis, der er diplomat i den litauiske regering med speciale i amerikansk politik:
”Forholdet mellem vores to lande er meget tæt. Vi ser USA som en af vores tætteste allierede. Mange af vores udenrigspolitiske beslutninger er baseret på, hvordan vi samarbejder med USA. Og vi finder hele tiden nye måder at udbygge forholdet, der fortsat udvikler sig,” siger Gabrielius Landsbergis og uddyber:
”Jeg tror, måden folk ser amerikansk politik her i Litauen, er lidt anderledes sammenlignet med, hvordan I ser på det i Danmark. Et af højdepunkterne for os i forhold til USA var, da præsident Bush holdt sin berømte tale tilbage i 2002. Det var så vidt jeg ved ikke planlagt, at han sagde, hvad han sagde, men citatet hænger nu på en tavle på rådhuset. Det symboliserer, hvordan folk her ser på USA, nemlig som en stærk allieret, som hjælper Litauen. Og det er lige præcis det, der er folks udgangspunkt: Vil Amerika hjælpe hos? Og hvis folks opfattelse er, at ja, det vil de, så er folk glade. Uanset hvem, der er præsident. Ved det seneste præsidentvalg var der da lidt diskussion omkring kandidaterne, ikke mindst omkring det tidspunkt, hvor Romney sagde de her meget barske ting om Rusland. Men generelt deler vi ikke denne her meget pro-Demokraterne følelse, som ellers er udbredt over det meste af Europa. Obama er en god præsident, men det er ikke så vigtigt for os, hvem, der er præsident. Vores forhold er ikke afhængig af, om det er en demokrat eller en republikaner, der er ved magten.”

I Litauens interesse at være tæt på USA
Netop fordi det er i Litauens interesse at have et tæt og godt forhold til supermagten på den anden side af Atlanterhavet, kommer det heller ikke til at få nogen indflydelse på den udenrigspolitiske kurs, at magten om kort tid skifter hænder i Litauen. Den nuværende borgerlige regering tabte efterårets valg og bliver om kort tid afløst af en socialdemokratisk koalitionsregering. Men magtskiftet vil ikke få indflydelse på forholdet mellem USA og Litauen, vurderer Laimonas Talat-Kelpsa, der er udenrigspolitisk rådgiver for den nuværende premierminister Andrius Kubilius:
”USA er verdens stærkeste nation. Så for et lille land som Litauen er det godt at have et tæt forhold, hvilket vi har. Den amerikanske ambassadør indtil for nylig her i Vilnius lærte litauisk, mens hun var her, og endte til sidst med at holde de fleste af sine taler her på litauisk. Og jeg har ganske enkelt svært ved at forestille mig den russiske ambassadør gøre det samme, på trods af at deres sprog ellers minder om vores på mange punkter. Så følelsen af ligeværd er vigtig,” siger Laimonas Talat-Kelpsa og fortsætter:
”Vores forhold er baseret på kontinuitet. Stabilitet og kontinuitet er hjørnestenene i vores udenrigspolitik. Inklusiv i vores forhold til USA. Og den kurs vil forblive den samme, også når den nye regering om kort tid overtager magten her i landet. Der kan muligvis forekomme små nuanceforskelle, men den overordnede kurs vil forblive den samme.”

De udenrigspolitiske bånd
At forholdet mellem USA og Litauen er langt og historisk, gør man meget ud at påpege i politiske kredse i Vilnius. Eksempelvis, hvordan USA var blandt de første til at støtte Litauen efter Sovjetunionens sammenbrud, nøjagtig som anekdoten om, at den litauiske konstitution i sin tid blev trykt i Boston, er blandt de mest fortalte. Endelig har Litauen, nøjagtig som Danmark, en lang historie i forhold til immigration til USA, som forbinder de to lande historisk.

Men selv om der altså er en lang historie mellem USA og Litauen, så kommer de tætte relationer ikke så meget til udtryk, hvad angår import og eksport mellem de to lande. Det er mere på det udenrigspolitiske niveau, at de tætte relationer for alvor kan ses, forklarer Gabrielius Landsbergis:
”Vores samhandel er ikke så omfattende, men det område, hvor du for alvor kan se vores tætte relationer, er på det udenrigspolitiske område. Vi er allierede med USA og ydede eksempelvis en meget stærk indsats omkring Afghanistan. Og jeg kan ikke forestille mig, at der vil ske ændringer i det forhold fremadrettet. Det er i vores interesse at fastholde tingene, som de er nu,” siger Gabrielius Landsbergis og tilføjer i den forbindelse, at der arbejdes målrettet på at gøre det mere attraktivt for såvel amerikanske som andre internationale virksomheder til at investere i Litauen:
”Der er en klar strategi i forhold til at få amerikanske virksomheder til at investere i Litauen. Det gælder ikke kun amerikanske virksomheder, for vi kan naturligvis ikke favorisere, men det er vores ambition, at stadig flere internationale virksomheder, inklusiv amerikanske virksomheder, vil investere mere i Litauen. Vi har lige åbnet en litauisk ambassade i Silicon Valley, hvilket også er med til at understrege, at det virkelig er noget, vi arbejder målrettet omkring. Og indtil videre har vi haft gode resultater.”

Flere amerikanske virksomheder skal investere i Litauen
Netop spørgsmålet om samhandel mellem USA og Litauen og de litauiske import eksport relationer er ifølge Laimonas Talat-Kelpsa centralt i de nuværende og fremtidige udfordringer, Litauen står over for. Globaliseringen har gjort, at fokus er rettet mod Asien, hvilket er et problem, ikke bare for Litauen, men for hele Europa, påpeger Laimonas Talat-Kelpsa:
”Det ville være i vores interesse at have et større kapital flow her, altså ved at flere amerikanske virksomheder investerer i Litauen. Det har vi flere forskellige strategier omkring, for det er vigtigt for os. Det store spørgsmål er, hvordan man gør det attraktivt for virksomhederne. Der er stadig visse udfordringer, hvad det angår eksempelvis engelskniveauet her i landet, selv om det hastigt bliver bedre. Men som så mange andre lande, så giver globaliseringen os visse udfordringer, når det kommer til at tiltrække udenlandske virksomheder. Primært i denne tid hvor lande som Indien og Kina er på vej frem. Europas rolle er udfordret og under forandring. Så spørgsmålet om, hvordan du bringer dig selv i centrum, blive den store udfordring, både for os her i Litauen og for Europa generelt.”