Christie og kampen om den republikanske sjæl

De vil ikke samarbejde i Kongressen, de ligger underdrejet i interne magtkampe og opbakningen blandt vælgerne er faldende – det republikanske parti har meget at rette op på, hvis det skal genvinde Det Hvide Hus

Af Jens Aagaard og Anders Agner Pedersen

Det sker kun sjældent, at den siddende præsidents parti ikke går tilbage ved et midtvejsvalg, og det sker også kun sjældent, at det samme parti vinder præsidentvalget tre gange i træk. Kort sagt, så burde Demokraternes dage ved magten være talte og banen kridtet op til republikansk fest første gang i 2014 inden champagne propperne for alvor kan springe, når en republikansk præsident indtager Det Hvide Hus i 2016. Men et er statistik, noget andet er virkelighed, og i den virkelige verden ligner det republikanske parti et parti der er så tilpas lammet af intern splid og uforsonlig krig mellem reformrepublikanere og Tea Party republikanere, at partiet risikerer at tabe det hele på gulvet, fordi det er blevet sin egen værste fjende.

”Det er udfaldet af den interne værdikamp, der bliver afgørende for partiets skæbne,” siger Michael Ehrenreich, direktør for Udenrigspolitisk Selskab.
”Jeg tror ikke på, at det er muligt at forudsige, hvem der vinder det opgør. Nogen siger, at Tea Party bevægelsen har toppet, men det vil jeg se før jeg tror. Der er tale om en kamp om partiets inderste sjæl,” fortsætter han.

Midtervælgerne trætte af Tea Party bevægelsen
USA-analytiker Mette Nøhr Claushøj mener, at partiets problemer bunder i, at Republikanerne er rykket mod højre, mens amerikanerne over en bred kam er rykket mod venstre. Hun mener, at partiet er blevet ’kapret’ af højreradikale kræfter, som det også skete i 1990’erne, hvor den kristne højrefløj havde et solidt tag i det republikanske parti.

”Det er det samme, vi har set med Tea Party bevægelsen. De har let ved at appellere til mange borgere om, at det skal være borgerne selv der bestemmer, mindre bureaukrati og så videre. Men de kan ikke finde ud af at komme med løsningsforslag, som kan vedtages på tværs af midten. Og det bliver midtervælgerne trætte af på sigt. Og det er i høj grad Republikanerne det går ud over i meningsmålingerne i øjeblikket,” siger hun.

”Lige nu er der et meget mudret billede internt i partiet. De moderate kræfter har fået mange tæsk de seneste år på grund af Tea Party folkenes magt og indflydelse. Indtil det gik op for Republikanerne, at de blev nødt til at se på demografien, var Tea Party bevægelsen nærmest det eneste i partiet, der kunne skabe engagement i befolkningen. Og når modkandidaten hed Barack Obama og er verdensmester til at føre valgkamp, er det måske ikke så underligt, at partiet gik med Tea Party bevægelsen, fordi de kunne engagere folk og få dem op af sofaen. Nu har partiet taget et vigtigt skridt med immigrationsreformen. De har erkendt, at der er nødt til at ske noget på den front. Men det er et dysfunktionelt parti på mange måder. Og det er vanskeligt for dem at redefinere sig selv, når der ikke er nogen naturlig leder, der kan gennemføre denne proces”, fortsætter Mette Nøhr Claushøj.

Modstanden mod Hillary kan forene partiet
Det, der måske kan ende med at forene Republikanerne, er udsigten til, at den demokratiske præsidentkandidat i 2016 hedder Hillary Clinton. For hvis der er noget Republikanerne er enige om at hade, så er det Clinton. Uanset om fornavnet er Bill eller Hillary:
”Hun er en rød klud i hovedet på Republikanerne,” konstaterer Michael Ehrenreich:
”Mange siger, at den sejler hun hjem, hvis hun stiller op. Men Clinton navnet vil virkelig anspore til kamp. Mange vil spytte i kassen på den modsatte side, hvis hun stiller op. Men jeg tror dog, at hun har gode chancer alligevel, for de amerikanske kvinder blev skuffet sidste gang, og nu er der en fornemmelse af, at nu skal det være. Men igen. Hun kan muligvis være den faktor, der samler Republikanerne,” siger han.

Christie ligner et godt bud
Spørgsmålet er om republikanerne har en kandidat der overhovedet kan matche Hillary. De fleste peger på New Jersey guvernøren Chris Christie:
”Det, der bliver spændende i forhold til valget i 2016 er, i hvor høj grad det kan lykkes for de mere fornuftige kræfter i partiet at fortælle de mere vilde kræfter i partiet, at man skal finde en kandidat, der rent faktisk kan blive valgt. Det er ikke noget, de hidtil har lyttet til. Tværtimod sætter de ofte en ære i at gå imod de etablerede kræfter i partiet for at vise, at de er rebelske. Christie er selvfølgelig nødt til at tabe sig lidt, men han appellerer bredt. Og han ligner et rigtig godt bud. Det er selvfølgelig vanskeligt for ham, hvis han kommer op imod Hillary, men det sagde man jo også om Obama. Det, der bliver interessant er, hvor mange interne forhindringer, der bliver sat op for ham,” siger Mette Nøhr Claushøj.