CIMIC, stabilisering og oprørsbekæmpelse er ikke fortid

Udmattelsen, politisk og militært, efter Irak og Afghanistan betyder at ingen taler om stabilisering eller oprørsbekæmpelse, og vigtige erfaringer risikerer at gå tabt – og at vi derfor gentager fortidens fejl igen, når en ny mission uafværgeligt kommer.

Af Niels Klingenberg Vistisen, krigshistoriker og senioranalytiker, Forsvaret

Udenrigsminister Kristian Jensen blev interviewet i Jyllands Posten i februar 2016, i forbindelse med sit besøg i Mali, hvor Danmark bidrager til en FN-styrke, der skal assistere i stabilisering og sikkerhed. Kristian Jensen udtalte, at den danske indsats er prototypen på en samlet dansk udenrigspolitik, og en samtænkt indsats. Der er FN-soldater, politifolk, jægersoldater, og der har været et Hercules fly.

Samtidig er det besluttet at bidrage med F-16 fly, igen, til kampen mod Islamisk Stat (Da’ish) i Mellemøsten, og med jægersoldater, som helst ikke skal tage fanger. Igen er virkeligheden lidt tilpasset til den danske model for samtænkning og international indsats. Det samme gælder når det kommer til den civile indsats, både på det operative og samtænkte niveau, og nede på det taktiske niveau, helt ude i mudderet.

Den samtænkte indsats er ikke samtænkt
Til trods for lovordene om den samtænkte indsats, er der i virkeligheden ikke skete meget, siden indsatserne i Irak og Afghanistan, og erfaringerne derfra er endnu ikke opsamlet og evalueret. Studier i USA tyder på at der skete mange fejl i forbindelse med indsatserne, ofte knyttet til manglende intern koordinering og kommunikation, strategi (eller mangel på samme) og en mangel på forståelse for både det samfund og den konflikt man blandede sig i.
De problemstillinger er ikke løst i dag, og når ministeren udtaler at indsatsen er samtænkt, er den det kun til den grad at der er udsendte fra to eller tre ministerier tilstede, samtidigt, i samme mission. Der er måske en overordnet politik, men det operative niveau hvor indsatsen reelt skal samtænkes, med henblik på at få en større og bedre effekt, og på grundlag af en fælles plan som integrerer og samvirker, er der ikke. Derudover er det et problem at kun Forsvars- og Justitsministeriet reelt stiller med udsendte, suppleret af ganske få fra Udenrigsministeriet. Hvor er resten af landets ministerier, som sidder på vigtige samfundsmæssige kapaciteter og kompetencer, til stabilisering og statsopbygning? Det operative hovedkvarter, med militære og civile ansatte, som skal analysere og planlægge en egentlig samtænkt indsats, med samtænkt effekt, findes ikke i Danmark, og knapt nok i andre lande.

Forsvarets CIMIC-kapacitet er fortsat vigtig
CIMIC er Forsvarets taktiske udførelse af det civil-militære samarbejde. Det var de soldater som byggede brønde og pigeskoler i Afghanistan, når der ikke var civile NGO’er eller nogen fra Udenrigsministeriet til at udføre det. Derudover skal CIMIC-officererne stå for kontakten til det omgivende civile samfund, som den militære enhed skal indsættes i. Nye indsættelser vil også ske i situationer og områder, hvor en tæt kontakt til civilbefolkningen vil være afgørende for både egen sikkerhed, og hele missionens succes. Selv med den militære udvikling, med mindre enheder og mere mobilitet, droner osv. vil der være endnu mere behov for samvirke med den lokale civile verden, ikke mindre. Flygtninge, minoriteter, militser, oprørere, lokalt politi – alle aktører som en militær enhed skal kunne samvirke med. Se blot på kampene i det østlige Ukraine, eller både i det nordlige eller sydlige Irak. Øvelser har vist, at selv en konventionel modstander udnytter netop det virkemidler i sin kamp. Tankerne om at CIMIC kan lægges i mølpose er forkerte. I stedet burde man se på at integrere det endnu bedre med både efterretningstjenesten, som skal levere vigtig viden og forståelse om konflikten og modstanderen, og ikke mindst med operationsofficeren som skal lægge planen for succes. CIMIC officerer kan det grundlæggende militære håndværk, men forstår også kompleksiteten i et lokalt samfund, og hvor vigtigt det – men karrierefremmende er det ikke. Chefen for den næste danske enhed bør ikke være ham (eller hende) der var bedst til at køre kampvogn eller den hurtigste på løbebanen, men han som bedst forstår den konflikt eller den situation som vi skal indsættes i – samtænkt eller ej.

Niels Klingenberg Vistisen er senioranalytiker ved Hærens Efterretningscenter og krigshistoriker. Han har tidligere været Chief Governance Planner ved US Marine Corps i Helmand og politisk rådgiver og mentor for distriktsguvernøren i Gereshk.