Kongressen.com
Analyse

Crowleys nederlag decimerer Demokraternes partitop

Det overraskende resultat siger til gengæld mindre om Demokraternes chancer i midtvejsvalget, og hvem der er favoritter i 2020.

Washington D.C. – For godt et år siden kunne du møde Alexandria Ocasio-Cortez på Flats Fix, hvor hun slyngede cocktails over disken til Manhattans tørstige turister. Restaurantens forsidebillede har stadig Ocasio-Cortez bag baren.

I dag er hun kendt for at have slået en af Demokraternes øverste ledere, og manden som mange i partiet havde spået som den næste Speaker, hvis de vandt flertallet i Huset i november. Den 28-årige græsrodsaktivist med Puerto Ricanske rødder er desuden få måneder fra med sikkerhed at blive det yngste medlem af Kongressen. Clinton vandt distriktet med 58 procentpoint i 2016, mens Obamas margin var endnu større. Det er altså kun et spørgsmål om tid, før den selverklærede demokratiske socialist og Bernie Sanders kampagnemedarbejder kan sætte sig til rette på Capitol Hill.

Ocasio-Cortez vandt primærvalget i NY-14, der spænder Astoria i Queens og the Bronx over Joe Crowley, Demokraternes nummer 2 i den nedre kammer, der havde været i Kongressen siden 1999. For dem af os, der havde fulgt hendes kampagne er det chokerende, men ikke nødvendigvis overraskende. Ocasio-Cortez er en karismatisk taler, hårdtarbejdende kvinder, der passer bedre til distriktet, og hun førte en velovervejet kampagne, der strategisk satsede på græsrødderne og slog på hendes lokale rødder som en kontrast til Crowleys 20 år i Washington. Crowley var ikke blevet udfordret i primærvalget efter distriktet blev tegnet i 2010. Ocasio-Cortez vandt med 57-43.

Resultatet tog Demokraterne på sengen. Der havde været hvisken i krogene og pip fra kampagnerne i New York, at der var noget i gære. Men ingen i det Demokratiske Parti havde set det som andet end en vild ide, at Crowley reelt kunne tabe, efter at han have brugt mere end en million dollars imod Ocasio-Cortez’ omkring 130.000. Som en ven, der tidligere arbejdede som stabschef for et demokratisk medlem skrev til mig efter Crowleys nederlag: “Well WTF”.

Den politiske klasse har været hurtigt til at drage paralleller til det overraskende nederlag, som Republikanernes daværende nummer to Eric Cantor led i 2014. Han tabte til Tea Party kandidaten Dave Brat i et valg, hvor Cantor brugte flere penge på at reklamere på bøfrestauranter, end Brat brugte på hele sin valgkamp. Resultatet sendte en tsunami af chok igennem den republikanske gruppe. Cantor blev på samme måde set som et oplagt valg til Speaker, når John Boehner trak sig tilbage.

Men de største konsekvenser er i det demokratiske lederskab, der nu står over for et generationsskifte, som de havde udskudt alt for længe. De øverste medlemmer Pelosi, Hoyer og Crowley var alle hvide i slut 70’erne og har samlet siddet i Kongressen i tæt på 100 år. De reflekterede i forvejen ikke deres partis primærvælgere, der i stigende grad er minoriteter, yngre vælgere og single kvinder.

Ifølge POLITICO er der mere end et dusin kandidater, der allerede har erklæret modstand overfor Pelosi. Det startede med Conor Lamb, der vandt et specialvalg i Pennsylvania tilbage i maj i et yderst republikansk og Trump-venligt distrikt. Siden har kandidater overalt i landet fulgt trop. En stor andel er kandidater i distrikter, der er essentielle at vinde, hvis Demokraterne skal have et håb om at genvinde flertallet. Blandt andet Gil Cisneros fra Pelosis hjemstat, der på trods af mere end en 2 millioner dollar donation fra DCCC ikke er om bord.

“Vi har brug for nyt lederskab,” har Cisneros erklæret.

Det var allerede tvivlsomt, om Pelosi kunne fortsætte som leder, og hendes muligheder for at vinde magten som Speaker blev set som et spørgsmål om, hvor stort et muligt demokratisk flertal blev efter 2018. Derfor var hun så småt begyndt på at udarbejde en tidslinje for at overlade posten til Crowley bag scenerne. Efter tirsdag aftens chok står Demokraterne nu i bedste fald overfor et vakuum i partiets top. Og hvis vi ender med et demokratisk flertal med 5-10 medlemmer vil det udløse en kamp om, hvem der skal lede partiet fremover.

Det er mere tvivlsomt, om resultatet får valgpolitiske konsekvenser. Republikanerne ser sikkert frem til at føre kampagne imod en selverklæret socialist, men det bør tages med et gran salt, om vælgere i Iowa bekymrer sig om en kandidat fra New York, som de aldrig havde hørt om før nu.

Internt ser den progressive i partiet sejren, som et opråb for en mere progressiv politisk platform. Ocasio-Cortez’ hjemmeside var som taget ud af deres drøm med Medicare For All, en jobgaranti fra den føderale stat, en forfatningsændring for at afskaffe interesseorganisationers finansielle rolle i kampagner, gratis universitetsuddannelse og afskaffelse af det det kontroversielle immigrations-agentur ICE.

Anti-establishment budskabet helt sikkert noget at gøre med Ocasio-Cortez’ succes. Og Crowleys tætte forhold til Wall Street hjalp nok heller ikke. Men de kløfter var allerede blevet etableret i 2016, og det ændrer ikke meget i opfattelsen af den interne politik i det Demokratiske Parti.

Men som altid er der grund til at være skeptisk, når der er en tale om et enkelt resultatet. Der er ikke andre siddende demokrater, der har tabt et primærvalg siden 2014. I en række andre valg i tirsdags (CO-06 for eksempel) fik ledelsen deres valg. Og der er indtil videre reelt kun to primærvalg NE-02 og KY-06, hvor den demokratiske kandidat i november decideret er blevet modarbejdet af strategerne i D.C.

Der var desuden en række unikke omstændigheder i NY-14. For eksempel er distriktet et af de mindst hvide i landet. Blot 18 procent er hvide og hele 50 procent er latinoer. Ocasio-Cortez var fra distriktet, hun var en stærk kandidat, fik opmærksomhed i en række venstreorienterede medier og passede langt bedre med kompositionen af vælgerne. Crowley lavede desuden noget af en brøler ved at sende en suppleant til en debat en uge før valget.

Stemmedeltagelsen var også minimal med sølle fem procent, delvist drevet af New Yorks finurlige valgsystem, hvor primærvalgene til føderale og statslige poster ikke falder på samme dag.

Til sidst er der spørgsmålet om, hvorvidt det er en varsel for Demokraternes primærvalg i 2020. Budskabet om nyt lederskab og en ung kvindelig kandidat med rødder i Puerto Rico er skrattende negle på en tavle for kandidater som Joe Biden. Og vreden imod Wall Street tegner ikke godt for en mulig kandidat som Cory Booker.

Men det er stadig for tidligt at spå om, hvilke mærkesager der kommer til at stå øverst på demokratiske primærvælgeres liste af prioriteter. Og efter tirsdagens resultat har Demokraterne og partitoppen andre ting at bekymre sig om.

Læs også

Morgen I Amerika: Yngre løver positionerer sig til kampen om præsidentposten

Lars Græsborg Mathiasen

Mattis-effekten er taget af – fyring forude?

Philip Chr. Ulrich

Morgen I Amerika: Kan Demokraternes splittelse sikre Trump et genvalg?

Lars Græsborg Mathiasen

Økonomien er til Trumps fordel netop nu

Kongressen

Morgen I Amerika: Sådan knuser du dine præsidentdrømme

Lars Græsborg Mathiasen

Trumps ordkrig med Mexico truer national sikkerhed

Kongressen