David Petraeus: Fra nationalhelt til den evige short-liste

Det er i disse dage et år siden, at Donald Trump i 11. time nominerede Rex Tillerson til udenrigsminister i sin nye regering. Blandt de sidste kandidater til udenrigsminister var general David Petraeus. I en ny bog får læseren fortællingen om den mest betydningsfulde general fra krigene i Irak og Afghanistan – som trods en status som nationalhelt ikke kan få de høje politiske stillinger han ellers nævnes til.

For et år siden var der stor spænding om hvem den nyvalgte præsident Trump ville nominere til posten som udenrigsminister i sin kommende regering. Valget faldt i 11. time på direktøren i oliefirmaet Exxon Mobil – Rex Tillerson. En lang række prominente navne var blevet nævnt til posten, men den nyvalgte præsident kunne ikke affinde sig med nogen af dem.
Med de aktuelt vedholdende rygter om en sandsynlig afgang for Tillerson, er det igen relevant at kigge på den gamle short-liste, og se om der mon kunne være andre muligheder, end de to som nævnes som udskiftning for Rex Tillerson. I den sammenhæng så er hovedpersonen i den nye bog ”I Nationens Tjeneste” ikke til at komme udenom. Faktisk var emnet centralt i et interview hos Politico for få dage siden: Var han villig til at tjene hos præsident Trump, hvis muligheden bød sig?

En af dem som blev vraget til fordel for den nu så udskældte Tillerson var den pensionerede general David Petraeus. Siden terrorangrebene 11. september 2001 steg Petraeus’ berømmelse med eksplosiv fart. Fra at være et-stjernet general udsendt til Bosnien, da USA blev angrebet i 2001, blev han en nationalhelt som havde trukket USA tilbage fra randen af nederlag i Irak ved at stå i spidsen for en omlægning af strategien i landet fra 2007-2008.
I den nye bog I Nationens Tjeneste. David H. Petraeus og USA i krig fra Vietnam til Islamisk Stat fortælles historien om den pensionerede generals fascinerede karriere og spektakulære fald fra magtens tinder. Bogen er baseret på et omfattende kildemateriale, og et interview med generalen selv, hvor han taler om den historiske udvikling i det amerikanske militær og den aktuelle situation.

I interviewet med Politico erklærede Petraeus sig villig til at tage en post i Trump-administrationen, hvis han skulle blive tilbudt en. Her er det centrale i Petraeus’ fortsatte status. Han vil i mange år fremover være at finde på short-lister til diverse regeringsposter – hvad enten det er udenrigsminister, forsvarsminister eller national sikkerhedsrådgiver – Petraeus’ navn er på den liste.

Den mest betydningsfulde officer i sin generation

Man kan ikke tale om USA’s krige i perioden efter 11. september uden at nævne general Petraeus. I løbet af et årti avancerede han fra divisionschef under invasionen af Irak til chef for alle USA’s styrker i Mellemøsten – og den mest magtfulde officer i sin generation.
Som chef for koalitionsstyrkerne i Irak trak han USA tilbage fra randen af nederlag ved at implementere en ny strategi baseret på oprørsbekæmpelse – noget som det amerikanske militær ellers havde forsvoret at deltage i siden Vietnam-krigen.

I bogen føres læseren tilbage til tiden efter USA’s nederlag i Vietnam-krigen, og følger den indsats som blev gjort for at genrejse det amerikanske militær. Læseren vil kunne følge udviklingen i, hvordan man har tænkt militæret som instrument i amerikansk udenrigspolitik – lige fra nederlaget i Vietnam, hvor man trak sig længere tilbage, til den neokonservative drøm om spredning af amerikanske idealer ved hjælp af militær magt, og frem til den aktuelle amerikanske udenrigspolitik præget af konsekvenserne af finanskrisen.
Petraeus var en del af den intellektuelle debat om militærets rolle i amerikansk udenrigspolitik efter Vietnam-krigen, da han skrev en Ph.d. afhandling ved Princeton University om netop dette emne. Senere blev han en central del af det endelige opgør med centrale dele af den officielle lære fra nederlaget i Sydøstasien, som kom da man stod uforberedt og ude af stand til at håndtere situationen i Irak efter invasionen i 2003.

På en side er Petraeus indbegrebet af en klassisk amerikansk officer: højt placeret i sin klasse ved militærakademiet, uddannet ved den berømte Ranger School, uddannet faldskærmssoldat og med et ekstremt fokus på fysisk træning.
På den anden side er Petraeus højst usædvanlig: en Ph.d.-grad i international politik fra Princeton University, fascineret af oprørsbekæmpelse og læren fra Vietnam-krigen og sidst men ikke mindst en politisk begavelse som kun ses én gang i hver generation.

At en mand med så komplet en karriere kunne falde så spektakulært fra magtens tinder er en del af det, som gør historien om David Petraeus så fascinerende. Da det kom frem, at han havde haft en affære med en kvinde, som havde skrevet en biografi om ham, følte han sig nødsaget til at trække sig fra sin post som direktør for CIA. Efter længere tid kom det videre frem, at Petraeus var under efterforskning for at have delt hemmeligt materiale med sin elskerinde. Sagen endte i en betinget dom – og det er denne dom, som vil blive ved med at hænge som en sky over Petraeus’ muligheder for at vende tilbage til offentligt embede.

I bogen ”I Nationens Tjeneste. David H. Petraeus og USA i krig fra Vietnam til Islamisk Stat” får læseren denne fortælling om den fascinerede mands karriere – og historien om hvordan verdenshistoriens mægtigste militære magt stadig efter 16 års indsats er engageret i to uafsluttede krige.