Connect with us

Hvad søger du?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

De frivilliges fyrtårn kæmper for overlevelse

(foto: flickr.com)

I lørdags gik startskuddet til den officielle såkaldte AmeriCorps Week i USA. Organisationen, som tager sig af frivilligt socialt arbejde i hele USA, får i denne uge virkelig mulighed for at vise, hvad den kan. For  USA´s store offentlige besparelser går hårdt ud over de særligt udsatte

Af Anne Mørk

Det sociale Amerika er under kolossalt pres i øjeblikket. I en tid, hvor Demokraterne og Republikanerne slås om, hvor og hvordan der skal skæres i de offentlige budgetter, står især de frivillige organisationer for skud. Ikke mindst Republikanerne har rettet kanonerne mod statsstøttede frivillige organisationer som AmeriCorps, der til daglig løfter en stor del af det sociale arbejde i lokalsamfundene. Derfor vil det også få omfattende konsekvenser for udsatte grupper i det amerikanske samfund, hvis der bliver skåret i støtten til eksempelvis AmeriCorps.

For at gøre opmærksom på, hvad det rent faktisk er, frivillige organisationer som AmeriCorps betyder for det amerikanske samfund, bliver der i denne uge sat fokus på netop det. Startskuddet til den årlige AmeriCorps Week lød i lørdags, og formålet i år er ikke til at tage fejl af. Det handler om at vise borgerne og politikerne, hvorfor korpset på effektiv og ansvarlig vis har stor betydning for forbedringen af fattige lokalsamfund og dermed er med til at løfte en stor del af den sociale arbejdsbyrde fra den amerikanske stat.

Trange kår
Situationen i år er noget anderledes, end den plejer at være under AmeriCorps Week. Normalt handler ugen om at hylde de mange mennesker, der gennem de seneste 20 år har arbejdet frivilligt i organisationen. Det er i og for sig også tilfældet i år, men ugen har et noget andet skær over sig. For det handler ikke bare om at hylde de frivillige. Det handler simpelthen om selve organisationens overlevelse.

Da de store nye budgetbesparelser trådte i kraft den 1. marts, betød det et tab på mellem 20 og 40 millioner dollars ud af AmeriCorps´ allerede trange budget. Der arbejder ca. 75.000 amerikanerne i AmeriCorps enten direkte under den amerikanske stat eller i private projekter støttet af statslige midler. På grund af det trange budget er korpset nødt til at afvise op mod en halv million ansøgere hvert år. Da servicekorpsene for alvor gjorde deres indtog i den amerikanske dagligdag i 1990’erne, kom de under skarpt angreb fra Republikanerne, der dog i det sidste årti har erkendt korpsene som et positivt alternativt til velfærdsstatens udvidelse.

AmeriCorps under Obama
Korpsene fik fornyet liv, støtte og tilmeldinger i de første år efter 11. september og med valget af den tidligere community organizer Obama til Det Hvide Hus, lignede det endnu engang lyse tider for den frivillige ånd. Få måneder efter indsættelsen i 2009 underskrev han The Edward M. Kennedy Serve America Act. Eksistererende servicekorps (især AmeriCorps) skulle styrkes og udvides, og loven blev for en sjælden gangs skyld vedtaget med stor enighed på tværs af partierne. Krisen satte dog en stopper for finansieringen af de udvidede korps, og siden 2009 er det lykkedes Republikanerne i Kongressen at skære i AmeriCorps’ budget hvert år.

Positive resultater
Erfaringer viser, at AmeriCorps’ indsats i fattige områder betyder vækst, både økonomisk og i form af befolkningens engagement og ansvarsfølelse omkring deres nærsamfund. Mange projekter, hvor AmeriCorps-frivillige deltager, finansieres ikke blot af staten, men får ofte lignende beløb fra private fonde og organisationer. Dermed burde AmeriCorps være et yderst populært foretagende i tider med stor offentlig gæld og besparelser. For de frivillige giver tiden i AmeriCorps en større ansvarsfølelse over for deres land, bedre jobmuligheder i fremtiden samt rabat på universitetsuddannelser. Men korpsets politiske associationer har ofte haft større betydning end dets funktion og resultater.

Modstand fra højrefløjen
AmeriCorps blev grundlagt af Bill Clinton i 1993 som et tilbud til unge amerikanere om, at de til gengæld for at tjene deres land med frivilligt arbejde kunne optjene økonomisk støtte fra staten til en universitetsuddannelse. På trods af den voksende konservative støtte det seneste årti har servicekorpsene haft svært ved at ryste imaget af sig som hygge-foretagender for velmenende, velstillede, liberale unge, der forsøger at undgå militæret. Det er især Tea Party-bevægelsen, der har udset sig servicekorpsene som et symbol på overdreven statslig indblanding og økonomisk uansvarlighed, og som har ledet de budgetmæssige angreb på korpsene de seneste år. På trods af det voksende ansøgningstal er mange amerikanere stadig ikke bevidste om AmeriCorps funktion og succes.

Det er tvivlsomt, om den kommende uge vil få afgørende betydning på det punkt, og med magtfulde modstandere i Washington kan servicekorpsene og de lokalsamfund, de arbejder i, blive nogle af budgetforhandlingernes største tabere.

Anne Mørk er ph.d.-stipendiat i amerikanske studier ved SDU med speciale i frivillige i Amerika. Hun bor i Washington D.C., hvorfra hun dækker sociale forhold og frivilligt arbejde i USA for Kongressen.com

Skrevet af

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen