Connect with us

Hvad søger du?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

De hellige marker ved Gettysburg

(foto: PR foto)

I denne uge er det 150 år siden Nord – og Sydstatshærene tørnede sammen ved en lille by i Pennsylvania. Slaget blev et vendepunkt for Sydstaterne og deres ambitioner om at blive en uafhængig nation, og pga. slagets størrelse, betydningen af slaget og tabene på begge sider har slaget ved Gettysburg stadig en hellig position i amerikansk historie

I 1993 fik storfilmen Gettysburg premiere i amerikanske biografer. Filmen havde Martin Sheen og Tom Berenger som to af filmens hovedrolle indehavere. Det mest imponerende ved filmen er dog antallet af statister. Over 13.000 statister deltog i filmen! Det lyder jo enormt dyrt at have så mange statister med i en film, men ikke for en krig der omhandler Borgerkrigen. Alle statister medbragte nemlig selv autentisk udseende tøj, udstyr og betalte selv deres forplejning under indspilningen! Så speciel en status har Borgerkrigen stadig i hele USA.

Lincolns episke tale
Slaget ved Gettysburgs særstatus i amerikansk historie har meget at gøre med den tale som præsident Lincoln holdt den 19.november 1863 ved indvielsen af kirkegården for de faldne soldater i slaget.
Talen var en af de korteste taler Lincoln holdt i sin tid som præsident, men talen er alligevel blevet en af de mest berømte og citerede af hans taler. Lincoln brugte talen til at gør Borgerkrigen til en kamp for at få skabt en nation hvor alle kunne være frie og beskyttede af regeringen. Borgerkrigen var ifølge talen en naturlig kamp at tage for at forsvare de grundlæggende principper som havde ført til USA’s grundlæggelse i 1776.

Alle amerikanske skolebørn har siden da skullet lære talen, da den understreger at USA’s grundlæggende principper ikke er en selvfølge men noget der skal kæmpes for. Et faktum som amerikanere ofte gør meget ud af i krisetider for at samle nationen på tværs af politiske uenigheder.

Slaget der ikke skulle have været
I foråret og starten af sommeren1863 havde sydstaterne overtaget i krigen. Den østlige sydstatshær under ledelse af den legendariske general Robert Edward Lee invaderede nordstaterne i maj 1863 med det klare formål at knække nordstaternes vilje til yderligere konflikt. På grund af hans hærs talmæssige underlegenhed var Lees ordre til sine generaler dog at de skulle undgå konfrontation, hvis man ikke var sikker på, at man var talmæssigt lige eller overlegne.

Den 1.juli 1863 opstod alligevel en konfrontation mellem de to hære. Elementer af Lees hær havde bevæget sig mod byen Gettysburg, fordi man havde hørt rygter om, at der skulle findes et lager af sko i byen, et meget lovende rygte for en hær hvor mange gik barfodede.
Over de næste tre dage udkæmpede ca. 170.000 mand et episk slag i området omkring den lille by. Da de to hære gik hvert til sit efter de tre dage var ca. 8.000 mand døde, hvilket ikke lyder af meget set i forhold til antallet af engagerede soldater. Men dødstallet lyver om hvor blodigt slaget var. I alt var der nemlig ca. 27.000 sårede, mange med horrible sår som følge af datidens våbenteknologi som gav forfærdelige skader, som mange efterfølgende døde af.

Historie og legende
Et slag af den størrelsesorden og betydning er selvfølgelig gået til at være lige dele historie og legende (nogle gange mere legende – det er jo USA).

På andendagen af slaget kæmper en ukendt oberst fra Maine, som arbejdede som filosofiprofessor før han sluttede sig til hæren, sig ind i historiebøgerne og legenden. En stor del af filmen Gettysburg handler om ham, Oberst Joshua Lawrence Chamberlain og hans regiments kamp den 2.juni for at sikre nordstatshærens venstre flanke. Da hans mænd er presset, halvdelen er døde eller sårede, og de resterende ikke har mere ammunition, beordrer han et bajonetangreb, der stopper sydstatshærens angreb og stabiliserer fronten. Hans indsats den dag gav ham senere den højeste amerikanske militære udmærkelse, og status som et af de mest kendte navne fra Borgerkrigen. Hans indsats den dag bruges stadig den dag i dag, som eksempel på taktisk initiativ og mod ved den prestigefyldte officersskole West Point.

Begivenhederne den 3.juli er dog en af de mest legendariske begivenheder under Borgerkrigen. Picketts Charge var sydstaternes forsøg på at knække fjenden ved at rette en angreb mod midten af nordstatshæren. Efter et indledende bombardement fra 170 kanoner marcherede 12.500 soldater ca. 1,2 km. mod fjenden. Man havde blot undervurderet mængden af styrker i centrum, og angrebet blev en katastrofal fiasko, med tæt på 50 % af mændene døde eller sårede. Dette angreb er gået over i legenden som en heroisk indsats fra den numerisk underlegne sydstatshær for at bryde nordstatshæren.

Det er hændelser som disse under slaget, som har været med til at løfte slaget op på et legendarisk niveau i amerikansk bevidsthed. Mange amerikanere taler stadig med ærefrygt i stemmen om forfædre som kæmpede ved Gettysburg, og på den måde er slaget stadig meget nærværende for mange amerikanere og får dem til at føle sig tæt på legenden.

Det er derfor helt naturligt at tusindvis af amerikanere i disse dage har samlet sig i området omkring den lille by i Pennsylvania for at mindes et af de største slag under den amerikanske Borgerkrig. Et slag, som fik stor betydning for krigens videre forløb, og som efterfølgende blev gjort til symbol for USA’s kamp for at blive en samlet nation hvor frihed og lighed var / er bærende principper. En kamp som sådan set fortsætter den dag i dag.

Skrevet af

Philip Chr. Ulrich er udenrigsredaktør på Kongressen.com og har ansvaret for 'Sikkerhedsrådet'. Han er cand.mag. i amerikanske studier fra Syddansk Universitet med studieophold i Amsterdam. Han har tidligere arbejdet som fuldmægtig ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, og ved Civil-Military Cooperation Centre of Excellence i Holland. Forfatter til 'I Nationens Tjeneste. David H. Petraeus og USA i krig fra Vietnam til Islamisk Stat' som udkom ved Syddansk Universitetsforlag. Desuden har han skrevet udgivelsen 'Velkommen til Trumps verden' og været redaktør på bogen 'Præsidenter - fra Washington til Trump' fra Lindhardt & Ringhof. Han har også bidraget til en række andre udgivelser og bøger om amerikansk politik og historie.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen