Kongressen.com
Analyse Klimapanelet

Delstater insisterer på amerikansk klimakamp

Da Trump valgte at trække USA ud af Paris-aftalen, kick-startede præsidenten samtidig den lokalstatslige klimamotor. For kort tid efter USA’s exit fra klimaaftalen udtrykte flere stater og byer opbakning til fortsat amerikansk deltagelse i den globale klimakamp. Dermed vendte store dele af USA Trump ryggen, og gjorde det klart for folk i Californien, New York, Pittsburgh, at de fortsat vil kæmpe imod klimaforandringerne.

De amerikanske delstater og byer har altid haft mulighed for at være mere progressive end det, som bliver udstukket fra Det Hvide Hus. Når en præsident lægger en national klimapolitisk linje og udruller tiltag, som skal følges på landsplan, så er det groft sagt blot minimumskrav. I den nu skrinlagte Clean Power Plan pålagde Obama amerikanske kulkraftværker at blive moderniseret, for på den måde at udlede mindre CO2. Der blev formuleret nogle krav, som kraftværkerne skulle leve op til. Som minimum. Intet forhindrede de amerikanske delstater i at gøre kravene endnu strammere.

På den måde har de enkelte stater stadig store beføjelser på klima- og energiområdet. Så når Trump trækker USA ud af klimaaftalen, er det ikke nødvendigvis et opgør med den amerikanske klimakamp. Det er snarere en ændring i den føderale klimapolitiske linje. Hvilket naturligvis stadig har stor betydning for USA’s deltagelse i klimakampen. Men det er ikke af absolut afgørende betydning for amerikansk deltagelse. Og det står helt klart allerede nu, at flere amerikanske delstater accepterer deres mulige rolle som USA’s vigtigste klimaforkæmper

Californien står forreste linje i USA’s klimafront
Californien har længe været en klimabevidst stat. Det begyndte faktisk mange år inden den historiske tørkeperiode, som staten har oplevet i de senere år. Allerede dengang Schwarzenegger var guvernør blev der eksempelvis pålagt skrappe krav til køretøjers udledning af CO2. Krav som var langt mere vidtgående end i andre amerikanske stater. Målsætningen var at reducere luftforurening og global opvarmning. Af samme årsager er benzinen også gjort dyrere i Californien end i andre dele af landet.

Jerry Brown, der er Californiens nuværende guvernør, har lovet at fortsætte Californiens rolle som USA’s progressive klimastat. Faktisk har Californien allerede en målsætning om at reducere sin udledning af CO2 med 40 procent i 2030 i forhold til 1990-neveauet. Om det skyldes den årelange tørkeperiode, skal være usagt. Men det har med sikkerhed ikke trukket i den modsatte retning.

Da Trump lagde USA’s føderale klimakamp på is ved den amerikanske udtrædelse af Paris-aftalen, tog Californien pludselig teten. For når USA’s folkerigeste stat, som samtidig har verdens sjettestørste økonomi og er hjemsted for USA’s mest innovative virksomheder, melder klart ud, at man fortsat støtter Paris-aftalen, så vækker det genlyd. Og når Jerry Brown kort tid efter Trumps annoncering mødtes med Kinas præsident, Xi Jinping, lægger det endnu et lag på Californiens rolle som USA’s klimasoldat.

Egentlig er det bemærkelsesværdigt i sig selv, at en delstat og Kina mødes. Oven i købet for at indgå et klimapolitisk samarbejde. For selvom Californien ikke har indgået en egentlig klimaalliance med Kina, ligesom Obama gjorde det i efteråret 2015, så har de to parter offentliggjort et fremtidigt samarbejde, hvor grøn teknologi er omdrejningspunktet.

Californien er ikke eneste delstat i den amerikanske klimakamp
Jerry Brown var hurtig til at melde ud, at Californien fortsat bakker op om Paris-aftalen og Trumps exit fra klimaaftalen blot er et midlertidigt tilbageslag. Men Californien er absolut ikke alene i delstaternes bidrag til fælles global kamp imod klimaforandringer. Der er eksempelvis indgået en treenighed af vigtige klimabevidste stater, som tæller New York, Washington og Californien. De tre stater står samlet set for 10 procent af USA’s totale udledning af CO2.

Guvernørerne for de tre stater, Andrew Cuomo (New York), Jay Inslee (Washington) og Jerry Brown har dannet gruppen ’U.S. Climate Alliance’, hvis fornemmeste opgave er at leve op til Paris-aftalens målsætninger. Guvernører fra både Connecticut og Virginia har desuden udtrykt ønske om deltagelse i delstaternes klimagruppe, som holder fast i USA’s tidligere målsætning om at reducere udledningen af CO2 med mellem 26 og 28 procent i 2025.

Selvom Hawaii ikke officielt er en del af de tre delstaters initiativ, er den lille østat også særdeles fokuseret på at bidrage til klimakampen. På trods af det føderale exit. For Hawaiis guvernør Davis Ige har for en lille uges tid siden underskrevet to vigtige lovgivninger. Med disse lovmæssige tiltag forfølger Hawaii nu officielt de målsætninger om reduktion i udledning af drivhusgasser, der ligger i Paris-aftalen. Samtidig går Hawaii målrettet efter at implementere vedvarende energi i langt større skala end tidligere. Som guvernøren sagde, så oplever Hawaii klimaproblemerne på egen krop med højere tidevand, mere ekstremt vejr og koraller, der mister farve.

Byer bidrager også
Amerikanske borgmestre er også gået aktivt ind i klimakampen. Næsten 250 borgmestre på landsplan er blevet en del af den såkaldte ’Mayors National Climate Action Agenda’. Heriblandt borgmestre fra New York, L.A. Chicago og Philadelphia. Aftalen repræsenterer byer med et samlet befolkningstal på små 60 millioner mennesker. De rykker alle for at kunne gøre deres til at holde den globale opvarmning under to grader, som er den primære målsætning i Paris-aftalen.

En af disse byer er Pittsburgh. Byen ligger i det såkaldte rustbælte, hvor industrien i løbet af 1980’erne oplevede omfattende nedgang. Da Trump bekræftede, at det føderale USA ikke længere vil være en del af den internationale klimaaftale, nævnte Trump Pittsburgh i sin tale. Præsidenten nævnte Pittsburgh, som en industriby, der ville nyde godt af udtrædelsen af Paris-aftalen.

Men byens borgmester, Bill Peduto, er en del af gruppen ’Mayors for 100% Clean Energy’, som arbejder for at gøre deres byer fuldstændige fossilfrie. Derfor tog Peduto med til genmæle via Twitter, og skrev, at Pittsburgh, bakker fuldkommen op om Paris-aftalen og at langt størstedelen af byens befolkning i øvrigt stemte på Hillary Clinton.

Flere af borgmestrene, som er med i denne sammenslutning, har desuden meldt ud, at man vil arbejde for at have en fuldstændig fossilfri by senest i 2035. En af disse er borgmesteren for Miami Beach. Et område i delstaten Florida, der er stærkt truet af stigende vandstand som følge af global opvarmning. Denne meget åbenlyse trussel mod et yndet turistmål, har dog ikke vakt genlyd blandt alle politikere i Florida.

Mange bakker stadig op om USA’s exit fra klimaaftalen
Mange medlemmer af kongressen, senatorer, guvernører og borgmestre har fordømt Trump beslutning. Og det vidner om en meget delt nation i spørgsmålet om USA’s deltagelse i Paris-aftalen og klimaforandringer i det hele taget. De senest år har der været tendens til, at flere amerikanere bekymrer sig om klimaet nu end tidligere. Men klimaet er stadig ikke noget flertallet af amerikanere prioriterer højest, når der skal sættes kryds i valgboksen. Der er dermed selvsagt også mange politikere, som bakker fuldstændigt op om Trumps offentliggørelse af USA’s udtrædelse af Paris-aftalen.

Senatets leder, Mitch McConnell fra kulstaten Kentucky, var ikke sen til at udtrykke sin begejstring. Det samme gjaldt Texas’ senator Ted Cruz, samt James Inhofe som er senator fra Oklahoma. Flere medlemmer af Repræsentanternes Hus udtrykte også tilfredshed med Trumps annoncering. Kongresmedlemmer fra Indiana, Larry Buschon, og Kentucky, Thomas Massie tweetede også deres opbakning til præsidentens beslutning. Flordias Marco Rubio har været overraskende tavs i mælet. Både når man tænker på hans skepsis over for klimaforandringer. Men også når man tænker på, hvor meget flere områder i Florida lider under stigende vandstand.

Den amerikanske klimakamp fortsætter – trods alt
Laver man en oversigt over kongresmedlemmer, guvernører og borgmestre, som offentligt enten har udtrykt opbakning til Trump eller Paris-aftalen, er det tydeligt, hvilken vej vinden blæser. Der er flest, som har haft behov for at gøre det klart, at USA stadig er en del af klimakampen. Uanset om Det Hvide Hus er med eller ej. Derfor er der også stadig overvejende optimisme i organisationer, som kæmper for vedvarende energi og kamp mod klimaforandringer.

Selvom Trump har fjernet den laveste klimapolitiske fællesnævner, som samtlige stater skulle efterleve, er der et meget højt antal – måske endda et overraskende højt antal – af stater og byer, der på det kraftigste har fordømt Trumps klimapolitiske retning, og offentligt udmeldt, at de fortsat vil holde USA inden i den globale klimakamp. Mange delstater og byer gør dermed brug af deres mandat til selvbestemmelse på klima- og energiområdet. Det har de altid kunnet. Men det er blevet langt mere tydeligt nu.

Læs også

God sommer fra alle os på Kongressen.com

Anders Agner Pedersen

Pentagon bruger fortiden til at ruste sig til fremtidens stormagtskonkurrence

Philip Chr. Ulrich

Præsidentens Facebook-strategi: Trump vil lære dig bedre at kende

Philip Chr. Ulrich

Sociale medier har ændret de amerikanske politikeres kampagne-strategier

Katrine Villarreal Villumsen

Det er meget større end basketball…

Anders Friis Daugbjerg

Klimaforandringer kan blive et varmt emne til det demokratiske primærvalg

Lars Kobbelgaard