Kongressen.com
Analyse Capitol Hill Update

Demokrater lægger afstand til Obama før midtvejsvalget

Flere demokratiske senatorer risikerer ikke at blive genvalgt ved efterårets midtvejsvalg. Derfor forsøger flere af dem nu at lægge afstand til præsident Obama, hvis popularitet er dalende. For modsat tidligere, er det ikke længere en fordel for en demokratisk senator at få hjælp fra præsidenten. Snarere tværtimod

Selvom kalenderen viser, at der stadig er mere end et halvt år til midtvejsvalget i USA, kører kampagnemaskinerne for fuld udblæsning blandt medlemmer af Repræsentanternes Hus såvel som den tredjedel af Senatet, der skal på valg til november. Og en vigtig tendens bliver stadig mere tydelig hos demokratiske kongresmedlemmer fra delstater som Colorado, Kentucky og Georgia, hvor valgkampen bliver tæt: De distancerer deres kampagner fra den historisk upopulære Obama i et forsøg på hver især at redde deres politiske karriere.

Demokraterne står til nederlag i begge kamre
Lad os starte med et lille overblik. Stort set alle meningsmålinger viser, at Demokraterne ikke er i stand til at vinde flertallet blandt de 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget, og de sætter af samme årsag alt ind på at beholde majoriteten hos de 100 senatorer. Demokraterne har på nuværende tidspunkt et flertal på 55 mod 45 i Senatet. De skal forsvare 21 af de 36 pladser, der er på valg i november, og af disse foregår halvdelen i delstater, der er enten røde (republikanske) eller lilla (svingstater).

Og prognoserne er ikke just gode for de blå. Den tidligere New York Times-skribent og talknuser Nate Silver annoncerede i weekenden, at hans analytikere i FiveThirthyEight.com har estimeret, at Republikanerne nu har omtrent 60 procents chance for at få de nødvendige seks ekstra pladser i Senatet og dermed sikre sig flertallet i kammeret. Og tallene går ifølge Silver i den forkerte retning for Demokraterne. Sidste sommer vurderede han chancen for et republikansk flertal i Senatet til at være 50-50 efter november 2014.

Demokraterne kæmper derudover mod en historiske tendens, der tydeligt viser, at den siddende præsidents parti meget ofte taber pladser i Kongressen ved midtvejsvalget i præsidentens anden regeringsperiode. Her straffer vælgerne ham for de dårlige sager, der har opsamlet sig over årene. Og konsekvensen ved at miste det øvre kammer i Kongressen kan vise sig at være katastrofal for præsidenten og hans parti. Et absolut flertal til Republikanerne vil betyde, at de i endnu højere grad end nu kan modsætte sig lovgivningsprocessen på Capitol Hill og reelt gøre det umuligt for Obama at rede sit præsidentielle eftermæle.

Senatorer forsøger at lægge Obama på is
Tilbage til distanceringen af Obama. Som regel er det en klar fordel for siddende politikere på valg at få støtte fra en præsident af samme partifarve. Præsidentens besøg i lokalstater under en valgkamp giver altid stor medieopmærksomhed, og kongresmedlemmerne kan samtidig balancere deres politiske budskaber op ad præsidentens landspolitik. Desuden har præsidenten et yderst sofistikeret netværk at kampagnefolk, kommunikationsmedarbejdere, fundraisere og bidragsydere fra sine egne præsidentielle kampagner, som kan hjælpe partifællerne på valg.

Men i år er anderledes, og mange demokrater ser helst, at Obama holder sig væk. Det politiske site Politico spurgte i februar de demokratiske senatorer, der er på valg, om de ønskede, at Obama ’campaignede’ med dem. Kun en håndfuld svarede ’ja’. Det skyldes især, at hans popularitetstal er på rekordlave 43 procent, ifølge RealClearPolitics. I juni 2013 lå popularitetstallene på næsten 50. Siden da har Obama stået til måls for flere negative politiske sager; Edward Snowdens afsløringer af masseovervågning, sundhedsreformens fejlfyldte implementering, regeringens ubeslutsomme håndtering af Syrien-konflikten og det føderale regeringssammenbrud i Washington.

Og Obamas upopularitet kan ende med at koste flere demokratiske senatorer fra svingstater deres plads i Kongressen. De gør derfor, hvad de kan for ikke at blive set med ham eller associeret med hans politik. Men de står i et stort dilemma. For de har samtidig brug for Det Hvide Hus’ ressourcer i den tætte kamp imod deres republikanske modstandere. Det næste halve år handler om, hvorvidt de har is i maven og tør undvære den opmærksomhed, som Obama tiltrækker.

Obamas upopularitet klæber til Demokraterne
Selvom Demokraterne skulle have held til at distancere sig fra Obama rent fysisk, kan det blive meget svært politisk set. Det er nemlig tydeligt, at Republikanerne bruger især den upopulære sundhedsreform som deres absolutte skudsmål i valgstrategien frem mod november. Flere demokratiske kongresmedlemmer er blevet sat i forbindelse med sundhedsreformen i negative reklamekampagner, der blandt andet er finansieret af de stenrige, konservative Koch-brødre.

En af dem er Nick Rahall, der sidder i Repræsentanternes Hus for West Virginia. Tidligere i marts udtalte han, i et forsøg på at vise sin uafhængighed fra Demokraterne, at han støttede George W. Bush mere, da han var i Det Hvide Hus, end Rahall støtter Obama. Men det er forkert. Rahall har tre ud af fire gange stemt for Obama-synspunkter i Kongressen, mens han kun gjorde det tre ud af ti gange under Bush. Et faktum som Republikanerne har brugt imod Rahall, og West Virginia bliver nu bombarderet med negative kampagner, der minder vælgerne om Rahalls støtte til Obama.

Som den politiske analytiker Chris Cillizza skrev i sidste uge i Washington Post, viser dette, at langt de fleste medlemmer af Kongressen ikke kan løbe fra deres præsident og distancere sig fra en upopulær nationalpolitisk figur. Lige meget hvor lidt du har støttet en præsident af din egen partifarve, bliver du tvunget til at tage ejerskab over denne af modstanderpartiet. Det skete for republikanere under Bush i 2006, og for demokrater under Obama i 2010. Og det vil ske igen i år.

Obama bliver pengemand, ikke kampagnemand
Obamas upopularitet betyder, at partiledelsen har besluttet, at hans engagement i kampagnerne begrænses mest muligt af hensyn til de demokratiske vinderchancer. Obama vil kun sporadisk dukke op ved valgarrangementer, og han deltager i blot en håndfuld senatorers kampagner. Det Hvide Hus vil til gengæld bidrage med onlinefundraising til senatorer og medlemmer af Huset, ligesom vicepræsident Joe Biden, Michelle Obama og det tidligere præsidentpar Bill og Hillary Clinton vil ’campaigne’ og ’fundraise’ for deres partifæller på the Hill.

Selvom Obama er upopulær kan han stadig hjælpe med at motivere basen i det demokratiske parti og sørge for, at folk går til stemmeboksene. Noget som ellers er vanskeligt ved midtvejsvalgene. Desuden satser demokratiske senatorer på at få gavn af Obamas unikke evne til at indsamle penge. Så sent som i går var han vært for to fundraising arrangementer i Florida. Ved det ene betalte 25 støtter hver 180.000 kroner for en rundbordsmiddag med præsidenten. I det andet, som foregik hos den tidligere NBA-stjerne Alonzo Mourning, sammen med Minority Leader Nancy Pelosi og fire andre kongresmedlemmer, lagde de 75 deltagere hver 90.000 kroner.

Meget tyder altså på, at Obama får mere travlt med at samle penge ind til sine partifæller end at turnere rundt med dem på landevejen. Men om det er nok til at vende skuden og sikre et flertal i Senatet for Demokraterne, er stadig tvivlsomt.

Læs også

Konflikten mellem Iran og USA understreger hvor handlingslammet Europa er når international politik bliver sikkerhedspolitisk

Kongressen

Svækker Libyen-konflikten det amerikansk-tyrkiske forhold?

Kongressen

Kongressen.com igen på Folkeuniversitet i København

Kongressen

Everybody back to their corners

Philip Chr. Ulrich

Trump indleder Iran-offensiv på de sociale medier

Katrine Villarreal Villumsen

Facebook forbyder ’deepfakes’ – men fænomenet truer stadig præsidentvalget

Katrine Villarreal Villumsen