Der var ingen rygende pistol i Robert Muellers længe ventede rapport. Og selv om man ikke kan tale om en pure frifindelse af Trump, skal Demokraterne tænke sig godt om i det videre forløb herfra. Ellers kan sagen give bagslag.
Så skete det omsider. Robert Mueller afsluttede sin undersøgelse af de mulige forbindelser mellem Trump-kampagnen og Rusland. Var der så nogen rygende pistol? Nej. Kommer der nogen rigsretsag nu? Nej. Var det her, hvad Demokraterne havde håbet på? Nej. Skal partiet derfor tænke sig ekstra godt om hvad angår strategien herfra? Ja, i høj grad.
Demokraterne har i de knap to år, Robert Muellers undersøgelse har stået på, håbet at rapporten ville være med til at få skovlen under Trump. Nogle har ligefrem talt om rapporten som det quick fix, der kunne vælte Trump og genskabe tingene som de var før Trumps valgsejr i 2016. Det har nemlig knebet en smule med efterkritikken af 2016-nederlaget hos Demokraterne. Flere, heriblandt Hillary Clinton, har luftet synspunktet at det var kombinationen af russisk indblanding og James Comeys korte genåbning af emailsagen, der førte til det overraskende 2016-nederlag til Trump. En udlægning, som i bedste fald må siges at være yderst selektiv. For sandheden er, at Clinton ikke førte nogen særlig god valgkamp, begik flere graverende fejl og var omtrent lige så upopulær blandt amerikanerne som Trump. Men den del af analysen har manglet hos mange demokrater. I stedet er flere blevet lullet ind i illusionen om at Muellers rapport kunne være svaret på alle partiets problemer og dermed også være med til at forklare hvorfor det gik som det gjorde i 2016.
Nu er rapporten så omsider færdig – og med en hovedkonklusion, som brister illusionen om et quick fix. For Mueller konkluderer at der ikke er grundlag for at rejse tiltale mod Trump. Dermed punkterer ideen om at stille Trump for en rigsret også, hvilket betyder at Demokraterne nu skal tænke sig rigtig godt om i forhold til, hvad de gør nu.
De kommende dage kommer vi til at høre både Nancy Pelosi, Chuck Schumer og andre fremtrædende demokrater fremsætte kravet om at hele rapporten offentliggøres, så amerikanerne selv kan læse rapporten og selv tage stilling. Samtidig ser vi nu at der sås tvivl om, hvorvidt justitsminister William Barr nu også har været sin opgave ansvarlig eller om han har været partisk i sin udlægning af Muellers rapport.
Men det er ikke nødvendigvis den fornuftige vej at gå for Demokraterne. For er der noget tilbage at vinde for dem, hvad angår Mueller-rapporten? Det er svært at se for sig. Til gengæld er der potentielt set en del at tabe. Selvfølgelig venter der stadig et politisk slagsmål, blandt andet hvad angår den del af rapporten, der handler om hvorvidt Trump er skyldig i ‘obstruction of justice’. Den del er nemlig stadig ret uafklaret og vil derfor blive omdrejningspunkt for den kommende tids politiske slagsmål på Capitol Hill. Schumer og Pelosis angreb på Barr giver i hvert fald et fingerpeg om, hvad det er vi skal til at i gang med nu.
Der er grund til at antage, at Demokraterne fortsat vil gå efter Trump på alle de måder, de kan. Men det vil være klogt af dem at bruge Mueller-rapporten som anledning til at tænke over, hvordan de vil agere herfra. De tabte 2016-valget fordi de ikke foldede deres egen fortælling og egne visioner ud, men i stedet brugte energien på at lægge afstand til Trump. Det er ikke tilstrækkeligt at sige: ‘Stem på os ellers får I Trump.’ Det var det ikke i 2016 og det vil det heller ikke være i 2020.
Derfor vil det være klogt at Demokraterne at skrue op for kommunikationen om, hvad de selv vil som parti. Selvfølgelig skal de stadig gå efter Trump, men det skal ikke være hovedfokus. For såfremt det er tilfældet, svækker det ikke blot partiets egne muligheder i 2020. Det styrker også Trumps ganske gevaldigt.
You must be logged in to post a comment Login