Connect with us

Hvad søger du?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Den russisk-amerikanske konflikt over Snowden

(foto: flickr.com)

Stik imod amerikanernes ønske, valgte Rusland at give asyl til whistlebloweren Edward Snowden. En beslutning, som har bragt forholdet mellem USA og Rusland under frysepunktet og som meget vel kan vise sig at give bagslag for Putin

Med beslutningen om at tildele den amerikanske whistleblower Edward Snowden et midlertidigt asyl har de russiske myndigheder for alvor lagt sig ud med USA, og hele affæren truer nu med at sende de to landes forhold under frysepunktet. De seneste år har set flere kontroverser – tænk fx på Syrien, Iran, missilforsvarssystemet og krænkelsen af menneskerettigheder i Rusland – men denne synes mere sprængfarlig end de tidligere. Dét siger os noget om alvoren af Snowdens afsløringer – og måske endog om de mulige kommende afsløringer.

Putin springer op …
På den russiske side har det været et ukønt og rodet forløb. Allerede i starten af juni, da Snowden sad i Hong Kong, og før han overhovedet havde udtalt ordet ”Rusland”, erklærede en talsmand for præsident Vladimir Putin, at man var rede til at behandle en eventuel asylansøgning fra den tidligere efterretningstekniker. Dermed indikerede Putin, at han var klar til at fortsætte ad det spor, som nu i flere år har bragt ham på næsten konstant kollisionskurs med USA. Måneden inden havde han fx ladet den amerikanske udenrigsminister John Kerry vente i tre timer i ét af Kremls modtagerum, og ved at give Snowden asyl kunne han igen vise, at han gør, som han vil, og at han især ikke indretter sig efter USA’s ønsker. Den enorme mediebevågenhed ville bringe budskabet ud til den globale offentlighed, og hjemme i Moskva var der bred støtte til Putins linje og til konfrontationen med USA.
Det blev dog hurtigt klart for alle, at Putin havde forregnet sig. De amerikanske myndigheder lagde et overraskende stort pres på alle involverede for at få Snowden udleveret, og det gjaldt naturligvis også Rusland. Vi fik et klart indtryk af dette pres, da den bolivianske præsident Evo Morales’ fly den 2. juli blev nægtet fri adgang til en række europæiske landes luftrum alene på baggrund af rygter om, at Snowden var om bord på flyet, som var på vej tilbage fra Moskva. USA’s præsident Barack Obama har forsøgt at bagatellisere Snowdens rolle ved nedladende at omtale ham som ”en 29-årig hacker”, men episoden med Morales viste alle, hvor megen tyngde USA lægger i denne sag, og hvor meget der står for spil for landet, for efterretningstjenesterne og for Obama.

… og falder ned igen
Herefter måtte Putin hurtigt padle den anden vej. Tonen skiftede, og nu ønskede han pludselig ikke at understøtte noget, som kunne skade Ruslands amerikanske partner. Retlige spidsfindigheder, det hævdede man i det mindste i Moskva, gjorde det desværre umuligt for russisk politi at rykke ind i den internationale transithal, hvor Snowden sad indespærret, og han kunne derfor ikke udleveres. Og hvis han skulle finde på at søge om asyl i Rusland, således som man jo egentlig allerede havde opfordret ham til, ja så ville man betinge sig, at han holdt inde med sine afsløringer. Snowden var med ét blevet en hovedpine for Putin, som siden har forsøgt at minimere skaden i forhold til USA såvel som til den globale offentlighed, som med rette kunne forvente en mere konfrontationssøgende kurs fra den russiske præsident.
Baggrunden for den nye linje synes ganske simpelt at være det massive amerikanske pres. På den måde fortæller sagen os noget om det aktuelle styrkeforhold mellem Rusland og USA. Det er åbenbart én ting at forsøge at svække USA i samarbejde med andre stater – og noget ganske andet at gøre det alene og derved tage det fulde stød, når der bliver slået igen. Kina var hurtig til at få Snowden ud af Hong Kong, og hvis Putin ikke havde pustet sig selv så meget op, så kunne han muligvis også have ekspederet ham ud af bagdøren og derved have sluppet for den aktuelle knibe.

Snowden i Moskva
Nu er Snowden så på fri fod i Moskva. Han kan bosætte sig, hvor han vil, og han har allerede fået de første jobtilbud fra russiske internetfirmaer. Meget tyder på, at de russiske myndigheder har bragt sig selv i en knibe, som bare truer med at vokse større og større. Man kan dårligt begrænse Snowdens frihed uden at tabe ansigt i forhold til den globale offentlighed, men hvis han får en åben scene at optræde på, så kan afsløringerne rulle frem én efter én og forholdet til USA lide yderligere skade i takt med dette. Der er dog ikke meget at gøre. Putin skulle have handlet hurtigere og mere beslutsomt: Udlevering eller asyl? Og så skulle han have gennemført det. Hans politiske stunt er blevet til en tabersag, og mens han må sidde og ærgre sig over sin egen håndtering af denne sag, så kan Snowden glæde sig over, at hans liv i frihed er blevet forlænget med et år.

Flemming Splidsboel Hansen er lektor i russisk politik ved Københavns Universitet og tidligere efterretningsanalytiker. Han har skrevet ph.d. om russisk udenrigspolitik og forsker bl.a. i Ruslands forhold til Vesten, derunder USA. Analyserer hver måned Ruslands relation til USA på Kongressen.com

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen