Kongressen.com
Analyse Økonomisk analyse Perspektiv

“Der er ikke appetit på mere frihandel i USA lige nu”

En frihandelsaftale mellem USA og EU burde være ganske ukontroversielt og lige til at gå til. Sådan er det bare langt fra, og bliver det næppe heller lige foreløbig, lyder analysen fra global cheføkonom i Institute of International Finance, Ulrik Bie

Af Anders Agner Pedersen og Christian Pallisgaard

WASHINGTON D.C.: Lad os starte med den gode nyhed først. Det går stadig bedre med amerikansk økonomi. Så langt, så godt. Hvorfor er der så ikke grund til de helt store hurra-råb rundt om i landet i øjeblikket? Fordi det kunne gå væsentligt bede, end det er tilfældet. Og fordi udsigterne til at Demokraterne og Republikanerne skrinlægger deres stridigheder på Capitol Hill og finder frem til fælles løsninger efter valget, ikke er ret gode.
I dette interview med Kongressen.com gør Ulrik Bie, global cheføkonom i Institute of International Finance, status over amerikansk økonomi her seks uger før valget. Og fortæller ved samme lejlighed, hvorfor der ikke er meget der taler for, at en frihandelsaftale mellem USA og EU er lige på trapperne.

Hvordan har amerikansk økonomi det her på vej ind i efteråret 2016?
“Amerikansk økonomi har gennem længere tid været præget af et ujævnt vækstforløb. Der har ikke været noget tidspunkt, hvor alle motorer har kørt på fuld kraft samtidig. Og det er der, vi stadig er. Der er stadig svag vækst, som er drevet af erhvervsinvesteringer. Og så er mange der siger, at forbrugerne er det eneste, der står mellem amerikansk økonomi og recession. Og det er rigtigt. Hvilket jo ikke er første gang i historien at vi har oplevet det, kan man sige. Generelt har husholdningerne det bedre, så derfor kommer vi til at se mere forbrug. Men der kommer til at ske fald i produktionen, fordi der er opbygget lagre gennem den seneste tid, som der nu skal ryddes op i. Derfor vil vi se en korrektion. Det bliver derfor ikke bragende det, vi kommer til at se fra økonomiens side det næste stykke tid.”

Der tales meget om usikkerhed i forhold de mulige udsigter til at USA’s næste præsident kan komme til at hedde Donald Trump. Kan man se det i økonomien på nuværende tidspunkt eller er det for tidligt?
“Alt kan jo udlægges på to måder. Vi har haft nogle pip om, at dårligere stemning i erhvervs ejendomsmarkedet skyldes det politiske miljø. Jeg tror man skal være varsom man at være for kategorisk i det spørgsmål. Der er lidt en populistisk dagsorden, som allerede er i gang og som vil forstærkes efter valget. Men at sige, at der er sektorer, der løber væk og gemmer sig på grund af valgkampen, det synes jeg ikke at der er noget, der taler for. Men det er klart, at hvis USA’s næste præsident hedder Donald Trump, så er det især de latinamerikanske lande, der er bekymrede, fordi det er der, USA har nogle frihandelsaftaler, der har været meget betydningsfulde. Så der kan komme nogle direkte regionale effekter i den retning.”

Nu nævner du selv frihandel. Og både Trump og Clinton tæver løs på både TPP og TTIP og i Europa har fremtrædende politikere i både Frankrig og Tyskland travlt med at lægge TTIP i graven. Er det dødsstødet til frihandelsaftalen mellem USA og EU vi ser i øjeblikket, uanset hvem der vinder valget her i USA?
“Det virker ikke som om der er appetit på mere frihandel i USA lige nu. Om Stillehavsaftalen kan blive til noget? Ikke i sin nuværende form. Men kan man forestille sig, at man laver nogle justeringer og så prøver at få det igennem? Det er muligt. Hvad angår Europa og frihandel, så må man sige, at europæerne skulle have energi til at lave sådan aftale, taget i betragtning af, hvor meget energi man bruger internt i EU på at skændes. Så selv hvis USA gerne ville, så det stadig svært ud. Og så skal man huske på, at Brexit kommer til at suge ufattelig meget energi ud af det europæiske samarbejde. Så jeg tror ikke, at Europa er klar til at lave det helt store på frihandelssiden de næste år. Og jeg tror heller ikke, at USA har så meget appetit på frihandel. Selv om en frihandelsaftale med Europa burde være noget af det mest ukontroversielle, fordi man jo et stykke af vejen er på samme niveau.”

Der er ikke noget der tyder på, at de folkevalgte på Capitol Hill skulle blive grebet af en pludselig trang til samarbejde, heller ikke efter valget. Er markedet efterhånden ved at have indstillet sig på, at der ikke kommer meget konstruktivt ud, hvad det angår?
“Der kommer nok til at blive brugt lidt flere penge på infrastruktur. Og det er tiltrængt. Både hvad angår veje, men også hvad angår havne, der ikke er Panama klar. Det er jo den mindst overraskende begivenhed, at den kanal er blevet udvidet. Og alligevel er flere østkysthavne ikke klar til det. Det kan få konsekvenser for væksten, både på kort og lang sigt. Der har været så meget politisk rod i Washington de seneste år, at der ikke længere er nogen, der forventer at de store løsninger kommer fra den front. Det er mere blevet opfattelsen, at politikerne helst ikke skal ødelægge noget af det, der sker. Der er mange ting, man burde kunne forhandle sig til enighed omkring. På skatteområdet blandt andet. Men så længe de slet ikke kan finde ud af at indgå kompromiser, så bliver det svært. Jeg hørte Paul Ryan tale den anden dag. Hans fattigdomsagenda er meget progressiv. Og det faktum at man har en republikaner, der har så meget fokus på fattigdoms spørgsmålet, er interessant. Og der burde man jo kunne blive enige, partierne imellem. Men sandsynligheden for at de bliver enige om særlig meget, den er ikke så stor.”

Læs også

Rigtig god sommer fra alle os på Kongressen.com

Anders Agner Pedersen

Frafaldne Republikanere går til angreb på Trump

Mads Høeg-Mikkelsen

Over 300 virksomheder boykotter Facebook

Katrine Villarreal Villumsen

Her lurer nogle af overraskelserne ved kongresvalget i november

Lars Græsborg Mathiasen

Russisk dusør for drab i Afghanistan bekymrer på flere niveauer

Philip Chr. Ulrich

Præsidentvalgkamp set gennem en græsrods øjne

Camilla Sebelius Winther