Kongressen.com
Analyse

Derfor var Irakkrigen en historisk fejltagelse

I dag for ti år siden indledte USA invasionen af Irak – den såkaldte ‘Operation Iraqi Freedom’. Styrkerne tromlede hen over ørkensandet, og fem uger senere kunne præsident Bush erklære krigen for slut. Men den skulle vise sig kun lige at være begyndt. Amerikanerne blev hængende i yderligere otte år. De fik ram på Saddam Hussein, men prisen var en økonomi presset til det yderste, nedslidte soldater og en dør på vid gab for kineserne til at træde ind på verdensscenen

ANALYSE: Den invasion af Irak, som amerikanske styrker iværksatte i de tidlige timer 20. marts 2003, var tænkt som en magtdemonstration af det amerikanske forsvars slagstyrke. Angrebet blev i medierne kendt som ‘Shock & Awe’ og var baseret på en idé om at overvælde det irakiske militær og regime ved hjælp af moderne teknologi og massiv ildkraft.

Invasionen var en hurtig affære og repræsenterede det bedste, det amerikanske forsvar kunne præstere. Den teknologiske og doktrinære udvikling, som det amerikanske forsvar havde arbejdet med op gennem 1990’erne, efter den kæmpe succes, man havde nydt i den første Golfkrig i 1991, betalte sig nu til fulde.

Allerede 9. april faldt Bagdad – hurtigere end nogen havde regnet med. Den 1.maj holdt præsident Bush sin famøse ‘Mission Accomplished’ tale om bord på hangarskibet USS Abraham Lincoln, hvor han annoncerede at større kampoperationer i Irak var slut.

Men konflikten i Irak var dog langt fra afsluttet.

Irak drev længere og længere ned i en borgerkrig præget af sekteriske forskelle, og USA blev tvunget til at engagere sig mere end først beregnet for at stabilisere landet. De amerikanske kamptropper endte med blive i Irak helt frem til december 2011. Prisen var 4.475 døde soldater og yderligere 32.000 sårede. Derudover flere hundrede døde koalitionssoldater samt flere end 100.000 civile irakere.

En strategisk fejltagelse
Den amerikanske invasion må siges at have været en strategisk fejltagelse af historiske dimensioner. Man har ikke fået etableret den stabile allierede stat i Mellemøsten, som man gerne ville, men har i stedet fået svækket USA’s internationale stilling.

For mens USA har været engageret i Mellemøsten, har Kina nemlig haft mulighed for at kunne etablere sig som en regional magtfaktor i Asien, uden at USA har haft overskud til at kunne imødegå det i samme grad, som man hidtil havde kunnet.

USA’s nye Asien strategi, som blev annonceret i januar 2012, har som mål at imødegå Kina og igen fokusere på regionen, som har så stor politisk og økonomisk betydning for USA. Den nye Asien strategi er tredje gang, USA forsøger et sådan strategisk fokus skifte, men de to foregående gange har uforudsete internationale konflikter forhindret det. Under Clinton administrationen var det krigene på Balkan, som stjal fokus, og under Bush administrationen var det 11.september, der endnu en gang forhindrede et amerikansk Asien fokus.

Nedskæringer får alvorlige konsekvenser
Nu er spørgsmålet, hvilken indflydelse, de automatiske nedskæringer – den såkaldte sequstration – vil have på den nye Asien strategi. Mange eksperter anslår, at det vil få en katastrofal effekt, fordi det kan vise sig, at der simpelthen ikke er penge nok til at deployere og modernisere styrkerne i en grad, som er nødvendig for at kunne fuldføre strategien.

Men den amerikanske økonomi har længe lidt under presset af at skulle finansiere Irak og Afghanistan krigene i meget længere tid, end man indledningsvis havde regnet med. Krigen i Irak har kostet det, der svarer til flere tusinde milliarder danske kroner. Det var en af grundene til, at Barack Obama som en del af sin præsidentkampagne i 2008 lovede, at han ville trække alle amerikanske kamptropper ud af Irak. Det løfte indfriede han i december 2011.

Obamas afslutning af krigen i Irak skal ses som en del af hans indsats for at rydde, hvad man kan kalde den ‘udenrigspolitiske indbakke’. USA har ikke længere råd til de store internationale militære operationer, man har set siden 11.september. De skulle afsluttes for at kunne skære ned på udgifterne, men også for at kunne få det strategiske overskud, der skal til for at kunne koncentrere kræfterne om Asien.

Ti år med krig slider
Den langvarige tilstedeværelse i Irak har dog ikke kun haft politiske og økonomiske konsekvenser for USA. Efter ti år er forsvarets materiel og personnel presset til det yderste. Ifølge den amerikanske hærs generalstabschef har over 1,5 millioner soldater gjort tjeneste i enten Irak eller Afghanistan. Af dem har 500.000 været udsendt mere end en gang, nogle endda op til 6 gange, og det er med udsendelsesperioder på mellem 12 og 18 måneder ad gangen.

Så lange og kontinuerlige udsendelser slider på det personnel, som udgør rygraden i det amerikanske forsvar.

Det amerikanske forsvar har dog også gennemgået en positiv udvikling i forbindelse med dets engagement i Irak. Det militærapparat, der invaderede Irak i 2003, var først og fremmest fokuseret på at føre konventionel højteknologisk krig. Det fokus havde præget det amerikanske forsvar og hæmmet dets indsats i såkaldte stabiliseringsoperationer gennem 1990’erne, og ligeledes da situationen forværredes i Irak.

Efter hvad man kan kategorisere som en organisatorisk revolution, lykkedes det i løbet af missionen i Irak at omvende det amerikanske forsvar til en mere omstillingsparat styrke. Militæret kan nu også udføre operationer, der har til hensigt at hjælpe civilbefolkningen og sørge for stabilitet – og det i en størrelsesorden, som havde været utænkeligt bare et par år før.

Læs også

Nyt pro-Trump forum kan få indflydelse på den politiske diskurs i USA

Katrine Villarreal Villumsen

Vi har fået Afghanistan-krigens ”Pentagon Papers”

Philip Chr. Ulrich

Frygten for nyt Pearl Harbor lever videre i cyberspace

Philip Chr. Ulrich

Trump bruger rigsretshøringerne til at mobilisere vælgerne og drive donationer til sin kampagne

Katrine Villarreal Villumsen

De allieredes krisestyring faldt til jorden i London

Philip Chr. Ulrich

Michael Bloomberg har brugt over en million dollars på Facebook-annoncer på én uge – men han vinder ikke

Katrine Villarreal Villumsen