Kongressen.com
Perspektiv

’Det er morgen igen i Amerika’

Den amerikanske økonomi kører derudaf og ledigheden falder. I dette interview med Kongressen.com fortæller cheføkonom i Nykredit, Ulrik Bie, om et opsving, der er sket på en anden måde, end Obama havde ønsket det, men som han uden tvivl vil sole sig i forbindelse med ’State of the Union’-talen

Af Mette Laursen og Anders Agner Pedersen

Det går strygende for amerikansk økonomi og de seneste mange måneder har budt på flotte jobtal. At opsvinget så er blevet til på en noget anden måde end den, præsident Obama helst havde set det, er så en anden sag. Og der er ingen tvivl om, at præsidenten med god ret kan bruge sin ’State of the Union’-tale til at fremhæve den gode økonomiske situation. Det er med andre ord morgen i Amerika igen, fortæller cheføkonom i Nykredit, Ulrik Bie i dette interview med Kongressen.com

Det er nogle rigtigt gode tal, som er kommet ud lige inden jul. Hvordan går det generelt med amerikansk økonomi?
“USA’s økonomi befinder sig i en rigtig flot periode. Vi har brugt ordet moderat i rigtigt mange år, men nu tør vi godt sige flot. Nu er vi kommet op i et andet gear. Det lå i kortene, selv inden oliepriserne begyndte at falde, at brikkerne begyndte at falde på plads- Nogle gange er det sådan at recessioner og lavvækstperioder er noget man kommer ud af ved at arbejde sig ud af det og nogle gange skal man stimulere sig ud af det. Og det amerikanske opsving har i høj grad været et, hvor man arbejder sig ud af det. Og derfor har det taget tid. Det der er så usædvanligt er, at vi ser at husholdningerne nedbringer deres gæld samtidig med, at vi har ganske flot vækst. Det betyder at den vækst vi har i hvert fald den private del af økonomien er i høj grad realitetsbaseret og ikke som før krisen, at man sad og spiste sine mursten, som man ville sige i Danmark. Derover er det jo krydsfinerplader. Det var ikke en formueeffekt af stigende boligpriser. Og det er rigtig flot vækst, 5 procent i tredje kvartal. Fjerde kvartal var lidt usædvanligt fordi vi havde første kvartal, der faldt. Fjerde kvartal i 2014 bliver nok også over 4 procent som det ser ud nu.
Det der er afgørende og som har skubbet det helt op i det niveau, ikke kunne tre pr som vi havde regnet med, er jo olieprisen. Den er et tveægget sværd. Normalt ville vi jo sige, at lavere oliepriser var en kæmpe gevinst for amerikansk økonomi. Det er det jo ikke ubetinget mere, i hvert fald ikke alle steder. Og det er klart at i en stat som North Dakota, hvor der kun bor 400.000 mennesker og hvor de havde tocifrede vækstrater de sidste år, sådan bliver det bliver det ikke i 2015, tværtimod. Nu får vi også at se hvor diversificeret økonomi Texas har. Hver sjette job det seneste år er skabt i Texas. Det er ikke skabt i olie- og gassektoren, men alle følgejobbene.”

Så det lyder som om, at der er generelt er grobund for at forvente at de gode takter fortsætter ind i 2015?
“2015 bliver et godt år og det bliver nok det bedste år i opsvinget. Det betyder også at Federal Reserve vil begynde at sætte renten op fra midt i året. De bliver jo i høj grad holdt nede af dysfunktionaliteten i Europa og faldende oliepriser, som jo reducerer inflationsudsigterne. De begynder at kravle op ad. Det er ikke så vigtigt for et amerikansk udsving, som det plejer at være, fordi det ikke er et gældsfinansieret opsving og fordi det ikke er er boligmarkedet, der trækker husholdningerne op. Det er omvendt. Så det med at boligrenterne kommer til at stige lidt er ikke noget, der rammer lige så hårdt som det plejer, fordi boligmarkedet ikke er driveren i det økonomiske opsving. Det er investeringerne. Så det er rigtigt sundt. Virksomhederne er i det hele taget i en meget stærk situation generelt set.
Til gengæld må man også sige at husholdningerne i USA stadig er udfordrede. Middelklassen har det hårdt. Tuition fees er steget er steget 40-50 procent siden 2008. Godt nok er støtteordningerne forbedrede, men er blevet ædt op af at det koster mere at komme ind. Der er rigtig mange af de udgifter, daycare eksempelvis, som fylder mere og mere i en almindelig husholdning, og så bliver sundhedsforsikring stadig dyrere og egenbetalingen stiger hele tiden. Så det er ikke nemt at være amerikansk middelklasse i dag.”

Hvad er din forventning til ledigheden, hvor meget kan den falde?
“Det man skal huske er, at der er rigtigt mange, der har trukket sig ud af arbejdsmarkedet. Og det er et spørgsmål om det vender tilbage. Meget af diskussionen om udviklingen i beskæftigelsesgraden har fokuseret på at der er kommet flere ældre på arbejdsmarkedet og de har lavere beskæftigelsesgrader og ergo falder beskæftigelsesgraden. Det har en effekt, men det der er vigtigt er at kigge på de 25-54 årige. Det er dem der er færdige med skolen og det er før de begynder at gå på pension. Der er mange kvinder, der har trukket sig ud og valgt at blive i hjemmet fordi de ikke troede, at de kunne finde et job. Det er spørgsmålet, hvor mange af dem, der kommer tilbage på arbejdsmarkedet. De tab af arbejdspladser pladser er så massivt, at vi ikke ved, hvor omfangsrigt, det er. Og at vi derfor famler os frem, når vi vurderer og mener noget, for vi har ikke historisk belæg. Det her afhænger af om folk kommer tilbage. Og det andet der er vigtigt er om amerikanske og også europæiske lønmodtagere er i stand til at kræve en høj løn, når der er mangel på arbejdskraft. Den trussel hænger så sandelig også over en lang rækker sektorer i USA. Det gælder både i industrien og i servicesektoren, hvor vi har et enormt apparatur hvor folk står til rådighed i engelsktalende lande, bl.a. Indien med lave lønninger. Hvis det bliver for dyrt at producere serviceydelser i USA, så er der rigtigt meget, der kan laves fra Indien.”

Det opsving som ser ud til at fortætte i 2015 er vel præget af private virksomheder?
“Det er et privat opsving. Den store forskel er at vi ikke får den modvind fra den offentlige sektor som vi har haft. Nogle tal kunne tyde på, at vi ville få en stor stigning i stat og lokale myndigheders forbrug og investeringer. De meget svage år vi har haft har været på det føderale plan. Udgiftsloftet som blev indført i 2011 har været meget, meget effektivt. Samtidig har stat og lokale myndigheder haft store økonomiske problemer, men i årene før krisen blev den offentlige sektor udbygget meget voldsomt, fordi man fik så mange penge. Man skal derfor i gang med en tilpasning. Især på skoleområdet.
Et stort problem er også at man har givet offentlige ansatte meget gavmilde pensions- og sundhedsordninger. Mange går på pension i disse år, og for eksempel i New York bruger man flere penge på pensionerede politifolk end på aktive politifolk. Illinois er ved at gå statsbankerot på grund af det her, ligesom flere byer i Californien også er det. De penge, der kommer ind i kassen lige nu, går til pensioner og det bliver en af de rigtigt store kamppladser ligegyldigt om det bliver republikanere eller demokrater, der sidder på magten. Det bliver at rulle disse gavmilde pensionsordninger tilbage og det bliver lidt af en kamp. Der bliver ikke penge til at forøge det offentlige forbrug hvis man skal bruge dem alle på folk der ikke arbejder mere.”

Er det hvad det offentlige i USA kan gøre, for at hjælpe et opsving yderligere på vej? At man skærer ned, for ikke at kvæle hvad der måtte være i gang?
“Det kommer an på, hvor mange Detroit’er vi får. Vi har haft fem år med fald i faste priser. Historiske fald. Det er morsomt når Obama går rundt og fortæller verden at man skal stimulere, når han selv har haft den strammeste finanspolitik. Det er ikke ham der har ønsket den og men det fortsætter de næste 6-7 år på føderalt plan. Det er den ti års aftale, der ligger. Det vigtige med dette opsving er at vi har haft en enorm vækst. Den har udsigt til at være 30 procent større end i 2004, mens de offentlige udgifter er lavere. Derfor er det er meget interessant opsving.”

Hvad er det vigtigste budskab han kan komme med i State of the Union-talen for ikke at ødelægge noget?
“Det er et opsving, der er blevet hjulpet i gang af skifer, olie, gas og det er Obamas store problem. For hvis der er en ting demokratiske donorer hader, så er det skifer. Læg derfor mærke til at Obama aldrig tager æren for skifer, olie og gas. Man ser aldrig Obama stille sig op på en oliebrønd og råbe: ’vi er energiuafhængige’. De har talt om det i årtier og lige pludselig har de det. De sidder og styrer det globale oliemarked med saudierne, hvilket er en game changer. Det har bragt USA tilbage på en suveræn førsteplads. Kina derimod er importør af alt. Du kan aldrig blive en global magt, når du skal importere alt. USA er i den modsatte situation, men præsidenten kan ikke sige det. Fordi dem der støtter ham og hans parti, hader det, der er sket. Han burde sige, det her: ‘Det er bare kanon, og det er sket on my watch’. Men han kan ikke. Det er ikke kun et spørgsmål om jobskabelse. Den amerikansk handels- og betalingsbalance er blevet markant bedre som følge af at de ikke importerer olie. De kommer til at eksportere olie og gas. Det er bare en helt anden verden. Og så har man en meget stærk geopolitisk vægt, når man er nettoeksportør.”

Så Obama kan aflægge en årsrapport, der lyder noget i retning af, at det går rigtig godt med amerikansk økonomi, det er bare ikke rigtig min skyld, og grunden til det at det går godt, kan jeg ikke fremhæve, for det kan mit bagland ikke lide?
“Nej, og jeg ville helst gøre det på en måde. Det, der er det flotte ved det amerikanske opsving er, at det ikke er et stimuleret opsving. Man reddede økonomien tilbage i 2009. Men det er i høj grad Federal Reserve, der har reddet den amerikanske økonomi. Stimulanspakken man lavede i 2009 var fin, men den udløb efter et år, og fra 2010, har vi haft en negativ effekt fra de offentlige finanser. Men vi har et opsving, som gør det rigtig godt. Så Obama kan stille sig op med stor selvtilfredshed og sige: ’Det er morgen igen i Amerika’.”

Ulrik Bie sidder i panelet ved den store ‘State of the Union’-debat onsdag den 28. januar.

Læs også

Ét tweet har ødelagt forholdet mellem NBA og Kina

Anders Friis Daugbjerg

Valget varer længe, koster mange penge

Rasmus S. Jorgensen

Arven efter divaerne

Anders Agner Pedersen

‘Ser Du Månen, Daniel’ er både barsk, rørende og – desværre – stadig relevant

Anders Agner Pedersen

It’s James Carville, stupid!

Anders Agner Pedersen

Næsten 50 procent af Californiens unge hjemløse er LGBTQ-personer

Lauritz Korfix Schultz