Don Drapers moment of zen

En æra er forbi. Otte år efter premieren, har Don Draper og resten af Mad Men-castet taget afsked med deres mange seere verden over.

Meget er sket for “Mad Men’s” hovedkarakter, Don Draper, siden første episode af kult tv-serien blev sendt. Selvom “Mad Men’s” antihelt er gået igennem meget siden tv-seriens første episode, så er Don Draper stadig mere eller mindre den samme person i sidste såvel som i den første episode. De største forskelle må være, at året er 1971 og ikke 1960. Tøjstilen er ikke længere enkel og elegant, men spraglet og farverig. Cocktailen er ikke længere whiskey men kokain. Og præsidenten hedder ikke længere John Kennedy men Richard Nixon. Don Draper er ikke længere en gift mand, og hans firma, Sterling Cooper & Partners, er blevet opslugt af konkurrenten, McCann Erickson. I sidste afsnit af “Mad Men” møder seeren Don Draper i bedste Jack Kerouac stil; alene på den amerikanske landevej. Seeren ved ikke hvor han er på vej hen ad, men der går ikke længe før, at det bliver tydeligt, at han ikke er i New York. Han er i Californien.

Advertising is based on one thing…
I takt med at “Mad Men” er kommet til en slutning, er der et par spor fra de tidligere sæsoner, der skal samles op på. Don Drapers kendte citat: “Advertising is based on one thing: Happiness […]” er et af de essentielle spor, der i tv-seriens sidste episode, giver seeren en mere dybdegående forståelse for “Mad Men’s” mandlige hovedkarakter. Don Draper er stukket af fra hans nye arbejdsplads, McCann Erickson, og befinder sig nu på et behandlingssted, drevet af hippier i Californien. Under en gruppeterapi på behandslingsstedet fortæller en mandlig terapideltager, Lenoard, om hvordan han altid har følt sig uønsket. Idét Leonard bryder hulkende sammen, omfavner Don Draper ham, og bryder derefter selv sammen i gråd. Denne scene forstås som, at Don Draper endelig giver efter for sine sande følelser.

Don Draper har hele sit liv, ligesom Lenoard, også følt sig uønsket. Som var han et produkt på en butikshylde, ingen kunder gider købe. Ikke alene var han uønsket af sin biologiske mor; en prostitueret der døde under hans fødsel. Han var også uønsket af de mennesker, han voksede op hos. Under Korea Krigen var Don Draper udstationeret som soldat. Hans desperation for at starte på et nyt liv, fik ham til at slå sin CO ihjel. Herved skiftede han identitet fra Dick Witman til Donald Draper. Men i scenen med Leonard giver Don Draper omsider følelsesmæssigt efter for de mange løgne og bedrag, der fulgte i kølvandet på at han stjal en anden mands identitet. Den afdøde medejer af Sterling Cooper & Partners, Bert Cooper, optræder i forlængelse af sin død (S6E7) med sangen “The Best Things In Life Are Free”.
Sangens tekst stemmer overens med det faktum, at lykke aldrig kan købes for penge, og at de bedste ting i verden derfor er frie. Dette er ironisk, eftersom Don Draper arbejder i reklamebranchen. Hans opgave er at sælge lykke i form af et produkt. Samtidig kan sangen “The Best Things In Life Are Free” både tolkes som en hyldest og en kritik af den amerikanske drøm. Mens Don Draper på mange måder er indbegrebet af den amerikanske drøm, idet han genopfinder sig selv i et nyt liv som Donald Draper, så viser hans karakter også, at uanset hvor meget han prøver at løbe fra den han egentlig er, så vil han aldrig kunne ændre, hvilken baggrund han kommer af. På samme måde kan man sige, at uanset hvem der jagter eller udlever den amerikanske drøm, så vil fortiden altid være tilstede. Og selv en ny identitet kan ikke ændre på dette faktum. Ironien omkring de bedste ting i verden er frie, stopper dog ikke her.

Yoga på bjergtoppen
I “Mad Men’s” afsluttende scene med Don Draper, sidder han i en yoga position på en bjergtop. Kameraet zoomer ind på hans ansigt, hvor et smil breder sig på hans læber. Kameraet skifter derefter til den originale Coca-Cola reklame “Hilltop”. Reklamen ender med orderne: “It’s the real thing.” Ironien i Coca-Colas reklame er, at Coca-Cola bliver brandet som “the real thing”, når produktet i virkeligheden er sundhedsskadeligt og blandt andet har været medvirkende til diverse livsstilssygdomme. Sættes Coca-Cola reklamen i kontekst med Don Drapers citat om, at reklamer handler om lykke, kan Coca-Cola reklamen forstås som en kritik af reklamebranchen. Herved kan det tolkes som, at reklamebranchen er med til at brande skadelige produkter, der bliver associeret med lykke. Således kan det derfor argumenteres, at fordi reklamebranchen brander uetiske produkter med et budskab om lykke, er reklamebranchen også selv med til at understøtte det grådige kapitalistiske system. Om smilet på Don Drapers ansigt betyder, at han tager tilbage til McCann Erickson for at lave Coca-Cola reklamen, må stå hen i det uvisse. At dømme fra hans smil kan seeren fristet til at tro, at smilet på hans læber er lig med inspiration til en ny reklame. Don Drapers zen moment kan endvidere tolkes som, at han endelig finder indre fred med, hvem han er.

Dette giver også god mening, hvis man skal sætte afslutningsscenen med ham ind konteksten om, at de bedste ting i verden er frie (der er lidt guddommeligt over Don Draper i denne scene, så måske han kommer i den spirituelle himmel?). En af hippie pigerne fra Don Drapers behandlingssted går identisk igen i den originale Coca-Cola reklame, så det kunne være et tegn på, at han tager tilbage til McCann Erickson, for at lave den eftertragtede Coca-Cola reklame.

Moment of zen
Sikkert er det i hvert fald, at lige der, i det ene øjeblik, er Don Drapers liv i balance. En følelse, han har forsøgt at opnå hele vejen gennem serien, men som aldrig rigtig er lykkedes. Om det er et flygtigt øjeblik eller første dag i resten af Drapers liv, tja, det kan alverdens seere gætte flittigt på i fremtiden. For det er en æra, der nu er forbi. En æra, der vil stå stærkt i amerikansk tv-historie længe. Både for den kradse kritik af det amerikanske samfund, for skildringen af reklamebranchen i 60’erne, for de smalle slips og de skarpe attituder. Og hvem ved, måske også for seriens afslutning og ’Don Drapers moment of zen’.