Der er ingen tvivl om, at der bliver brugt enorme pengesummer i amerikansk politik, men et nyt annonce-bibliotek hos Facebook viser nu for første gang også, hvor store pengesummer, der bliver fyret af på annoncer på platformen, og hvem politikerne ønsker at ramme. Sociale medier bliver en stadig vigtigere platform hos kandidaterne, og noget kunne tyde på, at de også giver payback.
Over 11 millioner amerikanske dollars. Så mange penge har præsident Donald Trump spenderet på Facebook-annoncer fra maj 2018 til 20. april i år. Det viser statistikken i Facebooks nye annonce-bibliotek. Her er det muligt at søge annoncer frem fra offentlige sider – og altså heriblandt også en lang række amerikanske politikere.
Annonce-biblioteket er som sådan ikke nyt. Det blev launchet allerede tilbage i maj 2018 som en del af Facebooks forsøg på mere transparens omkring de politiske Facebook-annoncer, der optræder på det sociale medie. Tiltaget kommer, efter det har vist sig, at annoncer på platformen blev brugt til at påvirke det amerikanske valg i 2016, og siden da har verdens største sociale medie haft mere end travlt med at være mere gennemsigtige. Således har det altså siden maj 2018 været muligt at få indsigt i annoncer fra offentlige sider på platformen, og i marts måned blev statistikkerne i annonce-biblioteket udvidet, så der nu er flere forskellige informationer at finde om de forskellige annoncer.
Dermed er det nu også muligt at få indsigt i for eksempel de pengesummer, som de amerikanske politikere skyder efter annoncer på platformen.
Store summer og stødt stigende
Her fører præsident Trump suverænt. Han har i skrivende stund købt Facebook-annoncer relateret til politik for 11.494.972 dollars – bare i år.
Kigger vi på nogle af de andre kandidater til 2020, viser annonce-biblioteket i skrivende stund følgende liste over kandidater, der har været mest ivrige efter at skyde penge efter annoncer på det sociale medie:
• Beto O’Rourke: 8,614,761 dolkars.
• Kamala Harris: 1,943,713 dollars.
• Elizabeth Warren: 1,635,876 dollars.
• Kirsten Gillibrand: 1,292,176 dollars.
• Bernie Sanders: 902,428 dollars.
• Cory Booker: 902,374 dollars.
• Amy Klobuchar: 825,656 dollars.
• Pete Buttigieg: 91,512 dollars.
Fælles for dem alle er, at deres annonce-beløb er stødt stigende dag for dag.
Og så er der Joe Biden, der netop – efter længere tids spekulationer – har annonceret sit kandidatur.
I skrivende stund har han kun brugt sølle 45,702 dollars på Facebook-annoncer det seneste års tid. Et beløb, der modsat de andre kandidater ikke har ændret sig siden starten af marts.
Og hvad kan man så udlede af det? Mange ting, men nogle muligheder kunne være, at Biden, der for nyligt havnede i lidt af en #Metoo-debat, måske har villet lade den værste storm ride af sig, inden han har gjort for meget væsen af sig selv. En anden kunne være, at senior-kandidaten bare ikke ser sociale medier som en vigtig brik i både politik- og donations-gamet. Modsat kandidater som O’Rourke og Sanders m.fl. er Biden da heller ikke afhængig af små donationer, men nyder godt af store pengestærke politisk interesserede investorer.
At have sådan en tilgang til sociale medier kan dog blive noget af et fejlskud i 2020-valgkampen. For sociale medier handler ikke kun om penge, men også mobilisering og mikro-targeting.
Mange donationer giver mange penge til annoncer
Hvor Obama ofte bliver omtalt som ”Facebook-præsidenten” – han var den første præsidentkandidat, der forstod de nye medier og formåede at bruge dem aktivt i sin kampagne i 2008 – dog godt hjulpet på vej af, at Facebook først blev alment udbredt i 2007 – så er der sket en kæmpe udvikling i amerikansk politik på de sociale medier lige siden.
Annonce-biblioteket giver os altså indsigt i, hvilke enorme summer præsidenten og 2020-kandidaterne allerede her inden primærvalgene overhovedet er afholdt, er villige til at poste i annoncer bare på Facebook. Herudover kommer penge til reklamer på mange andre sociale medier for ikke at tale om tv-reklamer.
Samtidigt giver det os også en indsigt i, hvor store pengesummer politikerne rent faktisk sidder på. Elleve millioner dollars brugt på Facebook-annoncer bare på et år og på en enkelt social medie-platform lyder umiddelbart svimlende, men er formentlig bare et greb i lommen for Donald Trump.
En kandidat som Beto O’Rourke fortalte for nyligt til CNN, at han hentede hele 6,1 millioner dollars hjem på den første dag af sit kandidatur til 2020-valget. Det er den største pengesum nogensinde indsamlet af en demokratisk kandidat på så kort tid. O’Rourke var da også lidt af en rockstjerne på både de sociale medier samt blandt de yngre vælgere, da han stillede op til midtvejsvalget – og dog tabte. Han formåede dog om nogen at mobilisere særligt de yngre vælgere via sine sociale medier, og det bliver derfor spændende at holde øje med, om han gentager successen de næste par måneder.
Vi må altså formode, at Beto O’Rourke har lidt i lommerne, som han kan skyde af på reklamer for sit kandidatur, og han er da også den af Trumps potentielle udfordrere, der har postet flest penge i annoncer på Facebook indtil videre.
Stor forskel i, hvem politikerne vil og kan nå
En anden interessant indsigt, som Facebooks annonce-bibliotek giver os, er, hvem politikerne forsøger at rette deres budskaber mod.
Lad os tage et kig på Kamala Harris, senator fra Californien. Hun har på bare en enkelt dag – d. 23. april – oprettet 72 annoncer, der handler om det samme – gun violence – og som indeholder samme video-klip, hvor Harris optræder i en video fra Facebook-mediet Now This.
Annoncerne er dog målrettet vidt forskellige potentielle vælgere, og alt efter demografi, bliver annoncens ordlyd også ændret. Harris er derfor formentlig både ved at sælge sig selv på Facebook, men formentlig også ved at teste, hvilken demografi hun bedst rammer på platformen. Statistikken viser på de fleste af de 72 annoncer, at Kamala Harris er nået ud til flest mænd i alderen 45-65 år.
Beto O’Rourke derimod har på samme dag – d. 23. april – startet 146 annoncer på Facebook – altså, en del flere end Harris. Men han har, som belyst i ovenstående oversigt, også indsamlet en del flere penge end Harris, ligesom han har skudt en del flere penge af på annoncer siden maj 2018. Hvor Harris betaler under 100 dollars per annonce, så betaler O’Rourke mellem 100-500 dollars på flere af sine mange annoncer. Jo flere penge, jo flere potentielle vælgere giver Facebook dig adgang til.
Ligesom Harris er O’Rourke formentlig også ved at teste, hvem han han når bedst ud til. Mange af O’Rourkes annoncer når modsat Harris ud til flest kvinder – men fælles med Harris ligger mange af dem også i den ældre ende af aldersskala 55-65+.
Bernie Sanders, der virkelig havde godt fat i de yngre vælgere i sit kandidatur i 2015, har igen i år fået luft under vingerne rent økonomisk. Han annoncerede for nyligt, at han den første uge af sit kandidatur i år, formåede at indsamle 10 millioner dollars. Det interessante ved Sanders er, at han særligt indsamler sine donationer via såkaldte små donationer. Ifølge New York Times donerede 359,914 individuelle donorer til Sanders kampagne på under en uge. Og – måske en anelse skræmmende for Sanders modkandidater – var næsten 39 procent af disse donorer nye donorer. De havde i hvert fald ikke tidligere opgivet deres e-mail til kampagnen. Den slags data tyder på, at der også denne gang er stor interesse omkring Sanders kandidatur – måske endda også blandt førstegangsvælgende amerikanere.
Sanders er da også ifølge Facebooks annonce-bibliotek god til at bruge netop Faceook til at hverve donationer. På bare en dag – d. 19. april – har Sanders udsendt over 300 annoncer med det samme budskab: doner til min kampagne, støt mig som præsidentkandidat i 2020.
På hver annonce har han brugt under 100 dollars, viser annonce-bibliotekets statistikker, og modsat de to andre præsidentkandidater, ligger Sanders da også i den unge ende, når det kommer til personer, der har set hans annoncer. De fleste er landet hos personer mellem 18-44 år – størstedelen af dem kvinder.
Mange penge giver godt engagement
Men hvad betyder de mange efterhånden store pengesummer, som politikerne poster i deres Facebook-annoncer?
Her er det interessant at kigge på, hvor mange de hver især rent faktisk formår at engagere på Facebook. Engagement kan nemlig i sidste ende flytte stemmer.
Donald Trump er den – må vi formode – kandidat til 2020, der har flest page likes på Facebook. Over 23 millioner mennesker følger med i hans skriverier på platformen. Herefter følger Bernie Sanders med henholdsvis 7,557,214 page likes på sin senator-side og 5,050,220 page likes på en side i blot hans navn. Elizabeth Warren kan bryste sig af 3,402,818 page likes, mens Beto O’Rourke, der altså har brugt rigelige summer på Faceook-annoncer kun har 895,942 page likes.
Men en ting er, hvor mange page likes en amerikansk kandidat kan skrabe sammen. Sådanne likes kan både være et udtryk for trend og tendens. Mon ikke nogle af de 23 millioner, der har smidt et ”synes godt om” efter Donald Trumps side, har gjort det, fordi de gerne vil følge med i nogle af de mange politiske opdateringer – nogle vildere end andre – han nu engang deler på sin side?
Derimod er det også interessant at kigge på, hvor mange interaktioner de politiske kandidater kan skrabe til sig på Facebook.
I perioden fra maj 2018 til marts i år topper Donald Trump igen listen. I løbet af denne tid er summen af hans samtlige engagement på posts i perioden – altså, likes, delinger, kommentarer, reaktioner på hans indhold – 71.2 millioner, som han har formået at få engageret i hans indhold.
Efter Trump følger endnu engang Bernie Sanders, der i samme periode har engageret 54,09 millioner mennesker fra sin senator-profil.
Og så måske lidt interessant; for selvom Beto O’Rourke, som beskrevet i ovenstående, kun kan bryste sig af 805,942 page likes, så har han altså i løbet af det seneste års tid formået at engagere 7,91 millioner mennesker på Facebook. Altså, i samme periode, som han har brugt for mere end otte millioner dollars på annoncer, der omhandler politik eller sager af national betydning.
Til sammenligning har en kandidat som Kamala Harris 1.037.887 page likes, men hun har ”kun” formået at engagere 60,684 mennesker i perioden maj 2018 til marts i år. Hun havde også brugt en del færre penge end O’Rourke på annoncer.
Der er ingen tvivl om, at det her kun er toppen af isbjerget af, hvad vi vil se af politiske annoncer på de sociale medier op til præsidentvalget. Som bekendt ved vi ikke engang endnu, hvem der kommer til at stå ansigt til ansigt med Trump i 2020.
En ting er dog allerede sikker. En stor del af den kommende valgkamp vil blive udkæmpet på de sociale medier, og allerede nu viser Facebooks egne indsigter, at donationer køber annoncer, annocer engagerer, engagement mobiliserer, mobilisering giver flere penge – måske kan det også føre til en potentiel nominering?
Spørgsmålet der står tilbage er derfor nu: hvem er bedst til at forølse den strategi?
You must be logged in to post a comment Login