Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Dramaet om hjemlandets sikkerhed

Tv-serien ’Homeland’ har taget USA og resten af verden med storm og høstet alle de priser, den har været i nærheden af. Seriens kontroversielle udgangspunkt med, at krigshelten viser sig at være i ledtog med Al-Qaida, er med til at bekræfte tendensen i populærkulturen om at kritisere det amerikanske samfund

Det kunne ligne et klassisk helteepos som så mange andre. Marinesoldaten Nicholas Brody forlader sin smukke kone og to små børn for at drage i krig for det land han elsker. Han bliver taget til fange og efter otte år er forventningen derhjemme, at han er død. Men Brody lever, og bliver ved et tilfælde befriet, hvorefter han vender tilbage til USA som helt. Hjem til familien, huset med det amerikanske flag på verandaen og et samfund, der hylder hans heltegerning fra det øjeblik, han lander i Washington D.C. Men ’Homeland’ er alt andet end et klassisk helteepos. Langt fra endda. For selv om Brody udadtil spiller rollen som krigshelt, ligger hans sympatier nu et ganske andet sted. Nemlig hos Al-Qaida. Med andre ord: Krigshelten er i ledtog med terroristerne.

Det er dette kontroversielle udgangspunkt, der i nu to sæsoner har tryllebundet tv-seerne både i USA og Danmark til skærmen. For ikke nok med, at spændingen om hvorvidt Brodys skjulte dagsorden bliver afsløret, holder folk på det yderste af sofaen. Samtidig er det en psykisk ustabil CIA-agent, der tilsyneladende er den eneste i efterretningstjenesten, der fra starten fatter mistanke til den hjemvendte krigshelt. Og kombinationen af velskrevet drama og et provokerende udgangspunkt, er en stor del af forklaringen på, at ’Homeland’ er blevet så stor en succes, vurderer filmanmelder Iben Albinus, der er forfatter til flere bøger om amerikanske tv-serier:
”Den er grænseoverskridende, fordi den har en krigshelt som skurk. Og ikke bare hvilken som helst skurk, men Al-Qaida tilhænger og landsforræder. Hvis man kigger ser på billedet, hvor Brody står foran sit hus med det amerikanske flag hængende på verandaen, ja, så er det jo sådan ’Homeland’ afbilleder Al-Qaida terroristen anno 2013, hvilket virkelig er provokerende. Det er modigt og spændende, netop fordi den er meget USA-kritisk, uden at være unuanceret. Samtidig tvister serien så mange gange, at man blive blæst baglæns i sofaen. Man sidder næsten under hvert eneste afsnit og tænker: ’Hvad sker der nu? Hvis de opdager, at det er ham? Hvad så?’ Den er virkelig spændende skrevet. Det er noget af det bedste, jeg til dato har set inden for sin genre. Desuden har den nogle karakterer, som har en fuldstændig magnetisk tiltrækningskraft. En CIA-agent, som er en kvinde med en maniodepressiv diagnose, som hun vender til sin fordel og bliver en heltinde. En kvinde, hvor psyken hænger i en tynd tråd, er USA’s eneste redning. Det er virkelig at sætte tingene på spidsen. Og meget spændende,” siger Iben Albinus og uddyber:
”Serien er med til, sammen med andre film og serier, at tegne et billede af et USA, som i den grad må revidere sin opfattelse af sig selv. Der er en scene, hvor datteren læser op fra Uafhængighedserklæringen og kritiserer så Thomas Jefferson for at have skrevet den på sin egen slaveplantage. Det er ret interessant, at tage det med. Den samme kritik har vi set i Brad Pitt-filmen ’Killing Them Softly’, hvor hans lejemorderkarakter også henviste til Jeffersons slaveplantage og kritiserede USA for ikke at være et land, men en forretning.”

Masser af Emmy’er til ’Homeland’
Siden premieren i efteråret 2011, har ’Homeland’ høstet stort set alle de priser, den kunne komme i nærheden af. Både første og anden sæson blev kåret som bedste dramaserien ved Emmy Awards, nøjagtig som de to hovedrolleindehavere, Claire Danes og Damian Lewis, er blevet kåret som henholdsvis bedste kvindelige og bedste mandlige hovedrolle begge år. Og netop Claire Danes og Damian Lewis’ præstationer er, ifølge Iben Albinus, en anden vigtig årsag til, at serien har høstet så store triumfer, som det er tilfældet: ”Det er to skuespillere vi har kendt til i forvejen, men som virkelig har fået deres stjernestund med denne her serie. De er fantastisk dygtige karakterskuespillere. For Claire Danes er det her en drømmeopgave at få og hun sætter helt klart sit eget præg på det. Hun har en meget interessant evne på den ene side at være smuk og attraktiv og samtidig formidle det her dybe mørke, som denne her kvinde også har. Det er det samme med Damian Lewis, som spiller Brody. Hans karakter er jo ikke bare en ’All-American-good-guy’. Han har en masse farlige nuancer. En af de mest fantastiske scener er der, hvor datteren opdager, at han er blevet muslim. Datteren finder sin far, krigshelten, ude i garagen med ansigtet mod Mekka. Det er sprængfarligt og der er så meget på spil her, at man jo næsten ikke kan trække vejret, når man ser serien. Det er virkelig mesterligt.”

Valget af Lewis som Brody er en mavepumper
Mens de fleste kendte Claire Danes fra flere filmroller, blandt andet Julie i Baz Luhrmanns ’Romeo & Julie’, er Damian Lewis især kendt for rollen som Major Winters i Tom Hanks og Steven Spielbergs ’Band Of Brothers’. En sympatisk og hæderlig karakter, der gik forrest, var vellidt af alle og som det var vanskeligt ikke at fatte sympati for, mens man fulgte ham og hans soldaterkammerater i kampen mod nazisterne under 2. verdenskrig. Og netop fordi alle forbinder Damian Lewis med rollen som Major Winters fra ’Band Of Brothers’, kommer hans rolle som Brody i ’Homeland’ til at virke endnu stærkere og grænseoverskridende, forklarer Iben Albinus:
”Der er ingen tvivl om, at castingen er Damian Lewis er en mavepumper for mange. Og det er et meget godt udtryk for, hvor amerikanske serier er nu, i forhold til den gang, hvor ’Band Of Brothers’ kom. Vi er ikke længere interesserede i helte på samme måde. Der kommer stadig helte epos, men det er på en anden måde. Men det vi nu er optagede af, er det, der udfordrer os. Og Damien Lewis er jo en karakter, vi kender i forvejen som en god og hæderlig type, fordi det var sådan han var i ’Band Of Brothers’. Derfor er vores forventning når vi ser ham, at det er sådan han er. Og derfor har man i ’Homeland’ castet imod type, og i stedet sagt: ’Prøv at se her. Verden i dag er så kompleks og der er så meget råddenskab i den amerikanske selvforståelse, at Major Winters fra ’Band Of Brothers’ han nu er blevet forbryder og landsforræder, som er i gang med at bombe Washington.’”

Obamas favoritserie
Blandt seriens mange fans, er ingen ringere end præsident Obama, der ved flere lejligheder har fremhævet ’Homeland’ som sin favoritserie i øjeblikket. Og det er næppe tilfældigt, at præsidenten vælger at fremhæve netop ’Homeland’ som sin favorit, vurderer Iben Albinus:
”Brandingen er Obama spiller en rolle. Det er helt klart en præsident, som udmærket er klar over, at eftertiden vil reflektere over, hvad det var for film og serier han så. Det gør man jo meget med eksempelvis Reagan. Der er sågar skrevet bøger om, hvilke film præsidenterne så mens de var ved magten. Og der er Obama helt klart bevist om, at det her er med til at skabe et billede af ham som en mand, der kan forstå nuancer og kompleksiteter, og ikke har det samme ensidige syn på, hvad USA er, modsat eksempelvis Reagan eller Bush. Han er jo tidligere sagt, at han også var meget begejstret for ’The Wire’, og sammen med ’Homeland’ er den noget af det mest USA-kritiske, man kan forestille sig.”

2. sæson af ’Homeland er netop udkommet på DVD i Danmark.

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Grundlagde Kongressen.com i 2012 og er en af landets mest benyttede USA-analytikere i både i tv og radio. Medvært på de populære podcastserier ‘POTUS’ og ‘Kennedyland’ og forfatter til flere bøger om amerikansk politik, blandt andet 'KENNEDY', 'De Største Taler' og senest 'Kampen Om Det Hvide Hus'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i 2025.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen