Efter COP21: Kan og vil Australien rykke sin klimapolitik?

Igennem de sidste par år har Australiens klimaambitioner været næsten ikke eksisterende. Dog gik landet med til at begrænse den globale temperaturstigning til to grader. Samtidig satte Australien sig et relativt ambitiøst mål for reduktion af udledning af drivhusgaser. Men uden reelle ændringer i landets nuværende politik er spørgsmålet, hvordan Australien nogensinde kan imødekomme sine COP21-forpligtelser?

Af Martha Marriner-Lange, medforfatter til Oceanien-kapitlet i antologien ´Klimakrisen´ fra 2015

De var et fælles lettelsens suk fra de andre landes delegationer ved COP21, da Australien støttede løftet om at gøre en indsats for at begrænse de globale temperaturstigninger til kun 1,5 grader. Som formand for den såkaldte ”Umbrella Group”, som består af udviklede lande, der ikke er medlemmer af EU, fik Australien ros for at styre gruppen sikkert i mål. Gruppen har ellers traditionelt set været opfattet som en potentiel kilde til flaskehals i internationale klimaforhandlinger. Blandt andet grundet USA’s, Ruslands og Australiens klimapolitik.

Eller mangel på samme.

Den australske klimapolitik er nemlig ofte udefra blevet peget på som problematisk og uden ambitioner. Særligt gennem de seneste tre år. Med den konservative statsminister Tony Abbott i spidsen, afskaffede Australien sin kortlivede Carbon Pricing Mechanism (CPM) i 2014, som skulle være blevet til et kvotehandelssystem fra 1. juli 2015.

Abbott erklærede desuden også under sin tid som statsminister, at ”kul er godt for menneskene”. Herudover førte han en lang og kontroversiel kamp for at reducere landets målsætning om vedvarende energis andel i Australiens produktion af elektricitet. Resultatet blev at investeringer i landets vedvarende energisektor er blevet halveret og stadig stagnerer.

Derfor var Australiens støtte og konstruktive rolle i forhandlingerne under COP21 en smule overraskende. Ændringen kan i vid udstrækning tilskrives, at Abbott i september 2015 måtte afgive statsministerembedet til den mere moderate Malcolm Turnbull. Turnbull blev den femte australske statsminister på fem år. Vel at mærke med kun to parlamentsvalg i samme periode. Australien må siges at være kuppenes land. Derfor er det altid lidt usikkert, hvad fremtiden bringer i australsk politik. Men med det seneste skifte på taburetten i statsministeriet steg forhåbningerne om, at Australien var klar til at opgive sin status som international klimaparia.

Som bekendt indeholdte Paris-aftalen et løfte om, at begrænse de globale temperaturstigninger til to grader og helst til 1,5. Herudover skal de enkelte lande opfylde deres egne mål. I Australiens tilfælde, var der et løfte om at sænke sine udledninger af drivhusgasser med 26 – 28 procent i 2030, sammenlignet med 2005-niveauet. Målsætningen er på niveau med USA’s, men den er dog alligevel da USA vil levere samme reduktion allerede fem år tidligere end Australien. Australiens klimamålsætning er således mindre ambitiøs end både EU’s og USA’s, men er dog en smule højere end eksempelvis Canadas. Canada er et land som minder meget om Australien på flere parametre. Både Australien og Canada har eksempelvis økonomier, som er ganske afhængige af udvinding af råstoffer. På trods af vigtigheden af udvinding af fossile brændsler – særligt kul – formår Australien altså alligevel, at have ændret sin klimapolitik til det bedre. Og i et omfang, som giver andre markante udledere baghjul.

Spørgsmålet er bare, hvordan Australien egentlig har tænkt sig at nå sit klimamål?

Inden for de seneste år er Australiens CPM blevet afskaffet og målet for vedvarende energi reduceret. Regeringens Direct Action Fund, som afløste CPM’en, kompenserer projekter, der billigst kan sænke CO2-udledninger. Dog viser de seneste tal, at Australiens samlede CO2 udledninger faktisk er steget med 1,3 procent om året siden CPM’en blev afskaffet. Samtidig er udledninger fra landets el produktion steget med 5,1 procent i takt med, at Australien er begyndt at brænde mere kul af. Eksperter tvivler derfor meget på, om den beskedne Direct Action Fund kan sænke landets udledninger. Særligt når Australien er så afhængig af kul til at drive sit elforbrug. For at leve op til sin klimamålsætning, som blev endelig fastslået under COP21, virker det klart, at Australien har et behov for en ændring i sin nuværende klima- og energipolitik.

Den australske regering har derfor hævdet, at man vil kigge nærmere på landets klimapolitik efter COP21. Dog er statsministeren Malcolm Turnbull forblevet forbavsende tavs om emnet efter COP21. Turnbull er kun kommet med en enkelt udtalelse. Her sagde han, ganske bemærkelsesværdigt, at der ikke var en grund til at pille ved landets klimapolitik. Desuden kan Australiens deltagelse på International Renewable Energy Agency’s topmøde i Abu Dhabi i januar tolkes som om, at Turnbull trækker i land klimapolitisk.

For mens de andre lande sendte deres energi- og miljøministre, var Australien repræsenteret ved ansatte ved den australske ambassade. Det var i sig selv et ganske tydeligt signal om nedprioritering af mødet. Indholdet af dagsordenen vidner dog også om, at Australien med Turnbull i spidsen, måske alligevel ikke har rykket sig særligt i forhold til tidligere. På topmødet var det nemlig et centralt punkt at diskutere fremdriften efter COP21. At Australien ikke prioriterede dette møde på lige fod med øvrige deltagere, er et ganske klart signal om, at landet ikke er parat til at foretage omfattende ændringer til sin nuværende politik.

Der har været ganske høje klimapolitiske forventninger til Turnbull. Han er tidligere blevet betegnet som en progressiv politiker, som var parat til at stemme mod sit eget parti vedrørende klima- og energipolitiske tiltag. Turnbull stemte eksempelvis for indførelsen af emissionshandelsordningen. Et lovforslag, der ellers var blevet fremlagt af den tidligere Labor regering. Blandt andet derfor har mange i Australien forventet sig en del af den nye statsministers klimapolitik. Men forventningerne er langt fra blevet indfriet.

Optimister i Australien håber, at Turnbull formår at vinde det næste valg, som formentlig skal afholdes i 2016, med et tilstrækkeligt stort flertal. Hvis det sker, vil Turnbull få muligheden for at lukke den konservative og klimaskeptiske fløj i sit parti ude, og dermed kunne indføre den klima- og energipolitik der er skal til, hvis Australien skal kunne leve op til sine COP21 forpligtelser.