Kongressen.com
Analyse Capitol Hill Update

En politisk mastodont i krise

Amerikanernes tillid til de folkevalgte på Capitol Hill er i frit fald, og kløften mellem Demokraterne og Republikanerne bliver stadig dybere. Den kommende tids budgetforhandlinger vil næppe gøre en i forvejen anspændt stemning bedre. Snarere tværtimod

CAPITOL HILL UPDATE: Den lovgivende forsamling i USA burde egentlig fungere som politisk motor og fanebærer i et land, der ynder at karakterisere sig som foregangsland for demokrati. Virkeligheden anno 2013 er dog en ganske anden, da den lovgivende forsamling i Washington D.C. sjældent har været mere upopulær og dysfunktionel, og medlemmerne måske aldrig har været mere polariserede i deres ideologiske holdninger.

Den medfødte modvilje er vokset
Få politiske institutioner er mere upopulære end den, der har til huse på Capitol Hill i hjertet af Washington D.C. En nylig Gallup-måling viste, at kun 14 procent af amerikanerne er positive overfor Kongressens arbejde. Samtidig mener mere end tre fjerdedele af befolkningen, at den måde politik fungerer på i de to kamre, er skadelig for USA. Det er langt fra nyt, at den lovgivende forsamling ikke er vellidt. USA opstod i opposition til den britiske kolonimagt, og en stor del af folket er notorisk mistænksomme overfor centralmagtens rolle i forhold til individets frihedsrettigheder.

Tilliden til den amerikanske kongres er faldet mærkbart de seneste år. Fra 1974, hvor Gallup begyndte at måle populariteten, og til 2007, hvor finanskrisen udsprang, var andelen af tilfredse amerikanere kun to gange under 20 procent. Siden juni 2011 har tallet imidlertid konstant været under 20 procent og endda nede på 10 procent flere gange. Det skyldes blandt andet de sidste års ekstremt fjendtlige tone mellem Demokraterne og Republikanerne og de uforsonlige debatter om budgetaftaler og gældsloft, som har afsløret en tydelig dysfunktionel Kongres.

En polariseret politisk kultur
Problemerne i den netop fratrådte Kongres var især drevet af polarisering mellem partierne. Ifølge politologerne Keith Poole og Howard Rosenthal var Kongressen den mest polariserede i historien. Poole og Rosenthal, som siden 80’erne har sammenlignet kongresmedlemmers ideologiske ståsted på baggrund af stemmeafgivning, mener, at amerikansk politik har oplevet en generel polarisering siden 70’erne, men at tendensen har været tiltagende de sidste år. Begge partier er drevet væk fra den politiske midte og har dermed fjernet sig fra hinanden. Det betyder, at partierne ikke længere overlapper hinanden ideologisk, og at man står stejlt overfor hinanden på spørgsmål om føderalmagtens størrelse, skatter og sociale ydelser. Dette er yderst skadeligt for et politisk system, der er afhængigt af store politiske koalitioner for at skabe lovgivningsmæssige resultater.

Polariseringen er blandt andet et resultat af en problematisk politisk kultur i USA, hvor de folkevalgte politikere i stigende grad varetager særinteresser og er styret af penge og lobbyisme. Politologerne Thomas Mann og Norman Ornstein argumenterer for, at mange kongresmedlemmer ikke har noget personligt incitament for at føre kompromissøgende politik. Mange politikere, særligt republikanske Tea Party-støtter, er valgt i lokale distrikter på baggrund af aggressive kampagner mod modstanderpartiet. For at tilfredsstille vælgere og sikre eget genvalg, fører de en meget ideologisk politik uden fokus på kompromis. Lee Hamilton, der er tidligere medlem af Repræsentanternes Hus, udtrykte i 2010 problemet meget klart:
”We have today a system that rewards politicians for conflict and confrontation, and encourages them to demonize opponents.”

Uændret magtbalance – og øget polarisering
Ved 2012-valget opnåede Demokraterne en smal sejr, men den grundlæggende magtbalance forblev uændret i den nye 113. Kongres. Demokraterne fik to medlemmer mere i Senatet og har i dag 55 pladser, mens Republikanerne har 45. I Repræsentanternes Hus sidder Republikanerne stadig på flertallet med 234 folkevalgte, selvom Demokraterne tjente otte pladser mere og nu er oppe på 201 repræsentanter. Med andre ord er tværpolitiske aftaler stadig nødvendige for at gennemføre lovændringer i Kongressen. På baggrund af de nye kongres-medlemmers tidligere stemmeafgivelser i lokaldistrikter, mener visse analytikere i øvrigt at kunne forudsige, at den nye Kongres blot bliver endnu mere polariseret end den forrige.

I de kommende måneder venter massive udfordringer. Ikke mindst når den nye budgetaftale og et gældsloft skal forhandles på plads i de to kamre. Formand for det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus, John Boehner, har antydet, at man fra republikansk side er parat til mere konsensussøgende politik. De seneste måneders intense debat om budget, gæld og skatter har dog vist, at den konfrontatoriske taktik stadig eksisterer. Optimistiske iagttagere mener, at Republikanerne efter valgnederlaget er nødt til at forkaste obstruktionspolitikken, og at et færre antal Tea Party-medlemmer, kombineret med en større andel af sorte, latinoer og kvinder i den nye Kongres, øger muligheden for en mere forsonende kurs i fremtiden. Pessimister vil derimod hævde, at den beskidte politiske kultur har skadet tilliden til de folkevalgte på Capitol Hill permanent. Hvem der får ret, vil kun tiden vise.

Læs også

Trumps Mellemøst-kurs giver Putin frit spil

Kongressen

Langvarigt primærdrama venter for Demokraterne

Mads Høeg-Mikkelsen

USA’s nyeste hangarskib plaget af problemer

Philip Chr. Ulrich

Er Tyskland og USA stadigvæk ”Wunderbar together”?

Kongressen

Begyndelsen på slutningen for USA i Mellemøsten?

Kongressen

Kampen om Atlanten er i gang igen

Philip Chr. Ulrich