Er de 100 mia. dollar om året i sigte?

Finansieringen bliver en af de helt store knaster ved COP21 konference i Paris. Spørgsmålet er derfor, hvordan man vil finde de mange milliarder, der skal til.

Af Carsten Chachah, chefkonsulent i Dansk Energi

Et af de store spørgsmål siden COP15 i København er finansiering af klimainvesteringer. Omstillingen til en mere klimavenlig verden kræver enorme investeringer og en særskilt udfordring er udviklingslandenes klimafinansiering. I forrige uge forhandlede verdens regeringer i Bonn om det foreløbige aftaleudkast, men som mange andre komplicerede emner er også klimafinansiering i udviklingslande gemt til selve COP21-forhandlingerne i Paris.

Hvordan finder man de bebudede 100 mia. dollar om året efter 2020 til at finansiere en del af udviklingslandenes klimaplaner? Og hvordan skal fordelingen være mellem reduktion af drivhusgasser (mitigation) og tilpasning til klimaforandringer (adaption)

Offentlig finansiering må formodes at blive ret afgørende især i de fattigste udviklingslande, så det bliver et varmt emne i Paris. De offentlige midler træder typisk ind via multinationale, regionale og nationale bistandsprogrammer som enten medinvestor eller långiver.

I den mere praktiske ende bliver det FN’s Grønne Klimafond (Green Climate Fund) der skal styre størstedelen af pengene og støtte projekter der forebygger udledninger af drivhusgasser, såvel som projekter, der skal styrke udviklingslandenes evne til at tilpasse sig uomgængelige klimaforandringer.

Fonden der er ved at blive bygget op, har indtil videre modtaget en lille milliard dollar fra donorer i den rigeste del af verden – herunder Danmark, og fondens bestyrelse har netop modtaget de første indstillinger om projektstøtte. Det forventes at fonden hurtigt vil igangsætte projekter, så man til december i Paris kan sende et signal til omverdenen om, at man er i gang selv om pengene fortsat er små i forhold til de bebudede 100 mia. dollar om året efter 2020.

Carsten Chachah er chefkonsulent i Dansk Energis politiske sekretariat – med fokus på EU’s indre markeder for energi og klimapolitiske forhold.