Kongressen.com
Analyse Økonomisk analyse

Er glasset halv fuldt eller halv tomt?

Amerikanerne har travlt med at fortælle omverden, hvor mange job de skaber i øjeblikket. Og med god grund. For sammenlignet med jobskabelsen her i Europa, er USA oppe i et helt andet gear end os. Men trods den faldende ledighed og pæne jobvækst, er der stadig lang vej tilbage til niveauet før finanskrisen slog benene væk under den amerikanske økonomi

ØKONOMISK ANALYSE: Vi europæere med kan med misundelse se på, at amerikanerne har skabt 5,5 mio. jobs siden finanskrisen. Til sammenligning er der tabt knap 1 mio. jobs i Euroland i  den samme periode.

Også på arbejdsløshedsfronten kan europæerne se misundeligt på USA. Men USA og Euroland havde samme arbejdsløshed i slutningen af 2009, så er der siden blevet mange flere arbejdsløse i Euroland, mens den amerikanske arbejdsløshedskø er noget kortere. I oktober 2009 havde begge en arbejdsløshed på 10%, men i dag er den europæiske steget til 12,1%, mens den amerikanske er faldet til 7,5%.

I USA fokuserer man på, at ganske vist er der skabt mange job siden opsvinget startede, men de tabte over 8 mio. jobs under finanskrisen, så de er stadig knap 3 mio. bagud. Dertil kommer, at amerikansk økonomi normalt skaber 1,6 mio. job om året, hvorfor man er omkring 11 mio. jobs bagud.

Hvis man ser på, at det seneste år er der blevet skabt 2 mio. jobs, er der lang vej igen. Hvor er jobbene så blevet skabt. Ret bredt fordelt faktisk – de fleste sektorer har skabt jobs – undtagen den offentlige sektor. De store jobskabere findes i handel og transport, erhvervsservice, uddannelse og sundhed samt fritidsydelser. Der er også solid fremgang i beskæftigelsen i byggeriet. Desværre skabes en del af jobbene i lavtlønssektorer, så som i detailhandel, vikar- og serveringsjobs. Der er dog også solid vækst i beskæftigelsen i nogle af højtlønssektorerne så som byggeri, finanssektoren samt uddannelse og sundhed. De offentlige har skåret knap 100.000 job det seneste år. Det kan lyde som mange, men det er faktisk mindre end ½% af den samlede offentlige beskæftigelse.

Så selvom arbejdsløsheden er faldet, har det endnu ikke givet sig udslag højere lønstigninger. Lønnen for de fleste lønmodtagere stiger med omkring 2%, og det er ikke nok til at give en reallønsfremgang. En sådan vil give et godt bidrag til opsvingets styrke og i takt med at arbejdsløsheden falder, venter vi, at lønstigningerne tiltager. Der er dog enkelte grupper, der oplever stigende lønninger. Det er bl.a. håndværkere, hvis lønstigninger er dobbelt så høje som gennemsnittet.

Mindst 12 millioner ledige
Der er knap 12 mio. arbejdsløse i USA, og hvis man tæller dem med, som ikke har søgt arbejde det seneste år eller ønsker at gå op i tid, så nærmer man sig 18 mio. Når arbejdsløshedskøen ikke er længere endnu, skyldes det udelukkende, at mange lønmodtagere har forladt arbejdsmarkedet. Normalt stiger arbejdsstyrken med omkring 1,6 mio. personer om året i takt med, at befolkningen stiger. Men siden krisen er arbejdsstyrken kun steget meget svagt, hvilket der er flere forklaringer på. Det kan skyldes, at arbejdsløse i hvert fald midlertidigt forlader arbejdsmarkedet, fordi de har opgivet håbet om at få arbejde. Men det kan også skyldes, at i takt med at befolkningen bliver ældre, er der flere medarbejdere, der vælger pensionering.

Konklusionen er, at selvom der er fremgang på det amerikanske arbejdsmarked, er tempoet stadig relativt moderat. Der er lang vej igen inden USA har fuld beskæftigelse. Jeg forventer dog, at tempoet på arbejdsmarkedet bliver hævet i de kommende år og at lønstigningerne kommer til at bidrage til købekraften og privatforbruget.

Læs også

Trumps Mellemøst-kurs giver Putin frit spil

Kongressen

Langvarigt primærdrama venter for Demokraterne

Mads Høeg-Mikkelsen

USA’s nyeste hangarskib plaget af problemer

Philip Chr. Ulrich

Er Tyskland og USA stadigvæk ”Wunderbar together”?

Kongressen

Begyndelsen på slutningen for USA i Mellemøsten?

Kongressen

Kampen om Atlanten er i gang igen

Philip Chr. Ulrich