Kongressen.com
Analyse Klimapanelet

Er USA på vej ind i klimakampen?

Obama har endnu engang lovet at gøre noget ved klimaforandringerne. Det har han lovet før, men selv om det ser svært ud på grund af især en vrangvillig kongres, så har præsidenten faktisk en række beføjelser, han kan gøre brug af. Valget er hans

Af Thomas Færgeman

I sin indsættelsestale slog Barack Obama et ordentligt slag for klimaet, efter han blev taget i ed som USA’s præsident for de kommende fire år.

»Os, folket, tror stadig, at vores forpligtelse som amerikanere ikke kun er i forhold til os selv, men til alle vores efterkommere. Vi vil reagere på truslen fra klimaforandringerne vel vidende, at det i modsat fald vil forråde vores børn og fremtidens generationer,« sagde Barack Obama.

»Nogle fornægter stadig den overvældende vurdering fra videnskaben, men ingen kan undgå de ødelæggende følger af brande, lammende tørke og flere kraftige storme.«

Obama, der med talen for alvor sparkede sin anden embedsperiode i gang, sagde, at han vil have USA til at gå forrest i kampen for klimaforandringerne.

»Vejen mod bæredygtige energikilder vil blive lang og nogle gang vanskelig. Men Amerika kan ikke modstå denne overgang; vi skal lede den,« sagde Barack Obama.

EU’s klimakommissær Connie Hedegaard var hurtigt ude og rose talen: »Gode, stærke ord om klimaet ved indsættelsen. USA’s præsident kunne ikke have forpligtet sig stærkere til at levere nu,« skrev Connie Hedegaard på Twitter.

Kan USA levere?
Amerikanerne har ellers ikke brilleret ved at være klimapolitisk aktive i de seneste mange år – nærmest tværtimod.

Paradoksalt nok er USA ikke desto mindre den region i verden, som ifølge det internationale energiagentur IEA, har mindsket sin CO2-udledning mest de seneste fem år, primært som følge af substitution af kul med skifergas (naturgas). Men skifergassen er ikke et resultat af en klimapolitisk stilingtagen – det er drevet rent af energimarkedet.

Og det er meget vanskeligt at se for sig, at Obama vil kunne få flertal i Kongressen til at forpligte USA i forhold til resten af verden i en international klimaaftale, endsige få Kongressen med på ny national lovgivning, i hvert fald inden midtvejsvalget.

Men det er måske heller ikke nødvendigt. Obama har magt til gennem sit embedsværk at regulere ganske væsentlige dele af den amerikanske CO2-udledning. Højesteret i USA har således afgjort, at der er hjemmel i Clean Air Act til at stille krav til CO2-emissioner, og præsidenten kan derfor faktisk gå i kødet på klimaforandringerne gennem såkaldte Executive Orders og gøre det udenom Kongressen.

Samtidig har han varslet en national ‘conversation’ om klima, og det kan tolkes som, at han vil i konstruktiv dialog med de stater, der faktisk rykker allerede nu. For USA er jo ikke en homogen størrelse, og inden for klimaområdet er Californien, Colorado og en række nordøstlige stater med helt i front.

Til syvende og sidst handler det om, hvad Obama vil have, at hans eftermæle skal være. Hvis han vil være præsidenten, der for alvor bragte USA ind i kampen mod klimaforandringerne, så kan han gøre det. Valget er hans – ikke Kongressens.

Thomas Færgeman er direktør i den uafhængige klimatænketank, Concito. Hver måned analyserer han for Kongressen.com klimapolitikken i et amerikansk perspektiv.

Læs også

Nyt pro-Trump forum kan få indflydelse på den politiske diskurs i USA

Katrine Villarreal Villumsen

Vi har fået Afghanistan-krigens ”Pentagon Papers”

Philip Chr. Ulrich

Frygten for nyt Pearl Harbor lever videre i cyberspace

Philip Chr. Ulrich

Trump bruger rigsretshøringerne til at mobilisere vælgerne og drive donationer til sin kampagne

Katrine Villarreal Villumsen

De allieredes krisestyring faldt til jorden i London

Philip Chr. Ulrich

Michael Bloomberg har brugt over en million dollars på Facebook-annoncer på én uge – men han vinder ikke

Katrine Villarreal Villumsen