Kongressen.com
Analyse Capitol Hill Update Midtvejsvalg 2014 Tema

Et valg om ingenting og alting

’The Seinfeld Election’ er det amerikanske midtvejsvalg den 4. november lidt polemisk blevet kaldt. Mest af alt, fordi nogle mener, at kampagnerne synes at handle om ingenting.

Sandheden er nok snarere, at valgkampen ikke har været domineret af ET nationalt emne, som det var tilfældet med økonomien og det offentlige forbrug i 2010, hvor Tea Party-republikanerne stormede frem. I stedet har sundhedsreformen, immigrationsreformen og den økonomiske vækst på skift fyldt overskrifterne. Det har været med til at forvirre vælgerne, som i stedet har ledt efter lokalbestemte mærkesager i de enkelte delstater, for eksempel i Colorado, hvor abort-spørgsmålet har domineret.

Midtvejsvalgets overordnede tema bliver uden tvivl, hvorvidt Republikanerne er i stand til at overtage flertallet i Senatet og dermed få et absolut flertal i Kongressen.

Hvis det sker, kan det få afgørende betydning for præsident Obamas sidste to år i Det Ovale Kontor. Hans politiske manøvrerum vil svinde endnu mere ind, og incitamentet for en hård republikansk obstruktionskurs i Kongressen vil være endnu større, end den hidtil har været. Blandt andet af de to grunde, er det kommende valg meget afgørende.

Demokraterne er pressede
Og det bliver et midtvejsvalg, hvor Demokraterne vil være i defensiven. Det politiske valgkort i 2014 er imod partiet, som skal ud og forsvare mange pladser i Senatet, ikke mindst i delstater som Arkansas, Louisiana, North Carolina og Alaska, der traditionelt hælder mod rød partifarve.

Demokraterne er også pressede af historien. Midtvejsvalg favoriserer traditionelt det parti, som ikke sidder på præsidentposten, fordi mange amerikanere konstant ønsker politisk forandring i et forsøg på at undgå, at den præsidentielle magtinstans bliver for suveræn.

Samtidig er valgdeltagelsen ved midtvejsvalg (ca. 40 procent) lavere end ved præsidentvalg (ca. 60 procent). Et faktum, som favoriserer Republikanerne. Det er som hovedregel den ældre hvide befolkning, klassiske konservative vælgere, som tropper op ved valgstederne, mens flere af de yngre og multikulturelle vælgere, typisk liberale, bliver hjemme på sofaen.

En central del af valget kommer derfor til at handle om at mobilisere partibasen og få overtalt partiets kernevælgere til at troppe op ved valgstederne for at sætte deres kryds.

De lange skygger fra Obama
Oven i det klæber Obamas upopularitet til de demokratiske kandidater på valg. RealClearPolitics’ gennemsnitlige approval ratings for Obama er på blot 42 procent. Og de er nedadgående. Befolkningen synes at straffe Obama for ikke at have rettet op på ledigheden og væksten, for ikke at have indfaset sundhedsreformen succesfuldt, for ikke at have gjort op med de illegale indvandrere og for at være på udenrigspolitisk slingrekurs i Mellemøsten.

Af samme grund har mange demokrater lagt afstand til Obama for ikke at blive associeret med præsidentens upopulære politik. Partiets ledelse har samtidig været opmærksom på at begrænse Obamas kampagneaktivitet mest muligt. Mens man har trukket på den effektive kampagnemaskine fra 2012, er Obama blevet brugt til at samle penge ind til kandidaterne i de mest afgørende delstater.

Republikanerne kæmper samtidig deres egen kamp. Mange af partiets Kongres-medlemmer er historisk upopulære, blandt andet fordi de anses som årsag til det føderale nedbrud sidste år. Desuden kæmper partiet stadig en indre fløjkamp mellem de moderate og Tea Party-fraktionen.

En væsentlig del af valget vil altså handle om, hvem af Demokraternes og Republikanernes kandidater, der har mest succes med at lægge afstand til de upolære dele af partierne.

Republikanerne øger ambitionerne i Huset
Men hvordan vil valget i november forløbe? Repræsentanternes Hus er på nuværende tidspunkt på republikanske hænder. Og ingen kan, hvis de tager et nærmere blik på meningsmålingerne, forestille sig, at styrkeforholdet i kammeret vil ændre sig radikalt efter valget i november.

Republikanerne har i øjeblikket et solidt flertal på 17 sæder af de i alt 435 pladser i Repræsentanternes Hus. Det fastholder partiet uden tvivl.

Og faktisk har den republikanske ledelse de seneste uger øget ambitionsniveauet. De taler nu offentlig om at brede det politiske landkort ud for at tilføje 6-7 yderligere sæder. Dermed vil de opnå omkring 245 pladser, det største antal siden 1949.

Seks delstater at holde øje med til Senatet
Al interesse samler sig om Senatet, hvor spændingen er udtalt. Demokraterne har et flertal på 55 mod 45, men den anerkendte talknuser Nate Silvers politiske hjemmeside FiveThirtyEight giver på nuværende tidspunkt Republikanerne 58 procent chance for at få de nødvendige seks ekstra pladser og dermed overtage flertallet i kammeret. I løbet af september har prognosen svinget mellem 53 og 65 procents chance for et republikansk flertal.

Og hvor skal Republikanerne så få de nødvendige seks pladser fra? Meget tyder på, at partiet relativt problemfrit snupper staterne Montana, South Dakota og West Virginia, hvor den siddende demokratiske senator ikke genopstiller.

De sidste tre pladser skal derfor findes blandt Alaska, Arkansas, Louisiana, North Carolina, Colorado eller Iowa. De fire førstnævnte er traditionelt røde eller lilla delstater, men med siddende demokratiske senatorer. De to sidstnævnte har Obama godt nok vundet ved præsidentvalgene, men de har siden udviklet sig til svingstater.

Pengestærke super PAC’s, såvel som kampagnerne, har sporet sig ind på disse stater, hvor vælgerne bombarderes med reklamer – ikke mindst af negativ art rettet mod de politiske modstandere. Så man kan roligt sætte sig tilbage i sædet. De næste fem uger bliver afgørende for amerikansk politik.

Læs også

Skal Trump spørge Senatet om at trække sig fra NATO? Næh

Philip Chr. Ulrich

Morgen I Amerika: Jagten på den nye Obama er i gang.

”Mr. 1 in 44” hjemsøger Præsident Trumps mulige genvalg

Mads Høeg-Mikkelsen

USA Memo: Trump til Texas, Rosenstein på vej og anholdelse i spektakulær kriminalsag

Er Trump på vej mod at erklære sin ”national emergency”?

Philip Chr. Ulrich

Morgen I Amerika: Er Trump ved at løbe panden mod muren?