Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Fem måder at forstå præsident Trump på

Et af de mest efterlyste svar i USA og resten af verden er, hvordan vi kan forstå og forudse præsident Trumps handlinger.

WASHINGTON D.C. – Der går ikke en dag i D.C. uden en samtale om præsident Trump.

Har du hørt, hvad han nu har tweetet?

Han sagde hvad?!”

”Her er problemet med Trump …”

Listen af hårrivende, amoralsk, upassende, himmelråbende, blodkogende opførsel hober sig op hver eneste dag.

I oktober har han indtil videre startet en offentlig fejde med NFL og familien for en falden soldat, destabiliseret atom-aftalen med Iran, skudt skylden for naturkatastrofen i Puerto Rico på ofrene, kommenteret på Comey-fyringen, der kan efterlade ham yderligere sårbar overfor Mueller-undersøgelsen, truet pressefriheden ved at tage bevillinger fra tv-stationer, fremmedgjort en af de mest fremtrædende senatorer fra sit eget parti, kæmpet med historier om at hans egen udenrigsminister kaldte ham et fucking fjols og undermineret den diplomatiske indsats overfor Nordkorea på Twitter.

For to uger siden fandt det værste masseskyderi i moderne amerikansk historie sted i Las Vegas. I dag er det ikke en national historie. For under en måned siden måtte sundhedsministeren, Tom Price, gå af og nævner du hans navn i dag er den typiske reaktion: ”Nåårh ja, det havde jeg helt glemt”.

Tag ikke fejl. At dække denne præsident er absurd. Men ingen bør fryde sig over hans fejltrin. Verden afhænger at et stabilt USA. Og USA’s præsident er alt andet end det.

Derfor bliver hans opførsel psykoanalyseret. Hvert ene ord tolket til uigenkendelighed. Hver eneste handling vredet i alle retninger af det politiske punditokrati.

Det overraskende valgresultatet har fostret et image af en præsident, der har en bedre finger på det amerikanske folks puls. Hans sejr, på trods af en losseplads af skandaler, skabte et billede af ham som immun overfor skandaler.

Det billede er fortsat ind i hans tid som præsident. Trump spiller 13-dimensionel skak, mens hans modstandere spiller Candy Crush. Brud på normer og radikal opførsel kan tvistes til en politisk genistreg. Men der er nemmere måder at forstå handlingerne fra manden i det ovale kontor.

Trumps ego og impulser styrer alt
Har du hørt, at Trump er glad for at vinde? USA’s præsident er drevet af narcisisme og at stryge sit eget ego.

“Trump er motiveret af de samme ting i hver eneste situation: at dominere og blive opfattet som at have vundet,” udtalte forfatteren bag “Art of the Deal”, Tony Schwartz til Washington Post.

Administrationen sender en daglig pressepakke ud, hvor det eneste indhold er positive artikler og udtalelser. Trump selv modtager en folder med lovprisninger i pressen, også kaldet propaganda dokumentet, to gange dagligt. Hans øverste rådgivere skemalægger jævnligt større vælgerarrangementer, fordi energien og publikums tilbeden genopliver ham. Efter en tale i Iowa der varede over en time, hvor Trump afveg fra teleprompteren, råbte en person fra menneskemængden, at han ikke måtte forlade dem endnu.

Jeg har heller ikke lyst til at forlade jer!” råbte han tilbage.

Præsidenten hungrer efter anerkendelse. Et af de mest bizarre øjeblikke fandt sted under det første ministermøde, hvor hver minister på skift blev bedt om at lovprise ham.

Trump er desuden drevet af sine impulser. Er der nogen tvivl om, at han ville dumpe den såkaldte Marshmellow Test?

I april var han klar til at trække USA ud af handelsaftalen NAFTA, men efter at have set et kort med konsekvenserne af hans handling, trak han i land.

I april var Republikanerne midt i sundhedsreform og var enige om at skattereform først skulle være klar til efteråret. Men så læste præsidenten en kronik i New York Times om skattereform. To dage efter annoncerede han, at deres skatteplan var klar i næste uge til sine rådgiveres store overraskelse.

Det var også tilfældet under valgkampen, hvor en række personer fra kampagnen hviskede om, at Trump i høj grad gentager ordene fra den person, han har snakket med sidst.

Anti-Obama
Fordi alt handler om hans image og om at vinde, farver det hans holdning til, hvem der er hans venner og fjender.

Urolighederne i Charlottesville i august demonstrerede tydeligt, hvor præsidentens sympati lå. Og det udstillede, at Trump ikke har tænkt sig at være præsident for alle amerikanere, men kun for sine egne støtter.

Præsident Trump kan ikke skelne mellem kritik, der bunder i institutionelle roller og personlig hetz. Medierne er ’Fake News’, fordi de har et horn i siden af ham. Ikke på grund af deres rolle som den fjerde statsmagt. En amerikansk dommer med mexicanske rødder kan ikke dømme fair, fordi Trumps politiske projekt inkluderede en mur på den sydlige grænse.

Dette forhold lyser blændende, når det kommer til fjenden øverst på listen: Barack Obama.

Trumps første ti måneder har været fyldt med den ene politiske fiasko efter den anden. Men er der en rød tråd i de beslutninger, som han har taget, så er det den følgende: Alt hvad Obama gjorde var skidt.

”Det er hans eneste reelle holdning. Han spørger: ”Godkendte Obama det her?” Og hvis svaret er ja, svarer han: ”Så gør vi ikke.” Han er ikke engang villig til at lytte eller have en debat. Han er besat af Obama,” sagde en europæisk diplomat til Buzzfeed.

Trump-administrationens største politiske projekt har været at fjerne den tidligere præsidents signaturlov, Obamacare. Efter at have fejlet gennem den lovgivningsmæssige proces, underskrev Trump i stedet to dekreter, der groft sagt underminerer dele af loven. Tidligere chefstrateg Steve Bannon, der stadig rådgiver præsidenten uformelt, indrømmede derefter, at det blev gjort specifikt for at sabotere de private Obamacare-markeder.

Obamacare-projektet kan også tilskrives det Republikanske partis kollektive valgløfte gennem de sidste 7 år. Men udover det har Trump sat trykboret mod Obamas største politiske sejre. Han har forladt Paris-aftalen, tilbagerullet the Clean Power Act, afviklet TPP, lukket en stor del af adgangen til Cuba, aflyst DACA, godkendt Keystone XL pipeline og står til at afvikle atomaftalen med Iran og resten af verden.

Og når det kommer til at fjerne regulativer i den administrative stat har Trump haft gevaldig succes. Mere end 860 Obama-regler er blevet aflyst.

”Jeg kan ikke finde et andet eksempel i moderne amerikansk historie, hvor en administration har været så dedikeret til at omstøde forgængerens successer,” sagde historikeren Russell Riley fra University of Virginia til New York Times.

”Et fucking fjols”
Har du hørt, at sundhedsforsikring koster 12 dollars for 21-årige? Nej? Det passer heller ikke, men det var ikke desto mindre, hvad præsidenten proklamerede i et interview med New York Times.

Til sidst kan vi ikke komme udenom, at udenrigsminister Rex Tillerson havde ret: Trump er et fucking fjols.

Venstrefløjen skriger om Trumps kynisme. At hans administration er ondskabsfuld. Men Hanlons razor giver et bedre indblik: ”Tilskriv aldrig noget til ond vilje, hvis dumhed er en tilstrækkelig god forklaring.”

Der er utallige anekdoter om Trumps inkompetence og uvidenhed. Han vidste ikke, hvad den 25. tilføjelse til konstitutionen var. Medlemmer af hans sikkerhedsråd bliver bedt om at holde deres politiske forslag til en enkelt side med masser af grafikker og kort, fordi præsidenten kan li’ kort.

I sin enkelthed fremstår præsidenten som en gængs vælger, der følger politik sporadisk, og hvis informationsstrøm har sit udspring i sociale medier og kabel-tv.

En af de mest rammende udtalelser fandt sted i april, hvor virkede overrasket over, at præsidentembedet indeholdt mere arbejde, end hans tidligere liv. Du kan selv høre med her.

Trump er ikke en traditionel præsident. Men på et punkt er han anderledes: Hans handlinger har udstillet, at han ikke forstår præsidentens funktion eller begriber embedets rolle i det amerikanske samfund.

Der er ingen større strategi. Trump er en kransekagefigur. Occams razor er i spil. Enhver handling kan forstås baseret på mindst en af de fem faktorer.

Der er intet bedre eksempel, end da han for nyligt skulle underskrive et dekret vedrørende sundhedsreform. Trump bekymrer sig kun om det ceremonielle aspekt af at være præsident. Det faktiske arbejde er sekundært.

For når alt kommer til alt, er Donald Trump mere bekymret for, at folk opfatter ham som en dygtig præsident, end rent faktisk at være en dygtig præsident.

Forstår du ham i dette lys, giver langt det meste mening.

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Han er medforfatter til bogen 'Krigen på Capitol hill' og har bidraget til bøgerne 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'JFK100'. Bor til daglig i Washington D.C. og er tilknyttet Kongressen.com som politisk analytiker.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen