Kongressen.com
Feature

Fem spørgsmål, der kommer til at afgøre valget

Vi har nu passeret Labor Day. En stor del af amerikanske vælgere begynder først nu at rette deres opmærksomhed mod valget. Her er fem spørgsmål, der kommer til at blive afgørende frem mod 8. november.

Det er ikke rigtig til at tro. En stor del af den amerikanske befolkning har ikke fokuseret på valget før nu. Ifølge Gallup er det omkring 3 ud af 10, der endnu ikke følger præsidentvalget særlig tæt.

Men det er slut nu. Labor Day er ovre. Og det er her resten af vælgerkorpset typisk tuner ind.

Så her er fem af de spørgsmål, som afgør, hvem der ender på 1600 Pennsylvania Avenue.

1. Vægter kvalifikationer eller ærlighed tungest?
Valg handler måske om mærkesager, men vælgeradfærd handler i højere grad om, hvordan vælgerne opfatter kandidaterne.

Begge kandidater er historisk upopulære blandt amerikanerne, men svingvælgere skal stadig foretage et valg.

Det gælder altså om at få valget til at handle om de personlige kvalifikationer, hvor din egen kandidat er stærk, eller hvor modkandidaten er svag. For Trump handler det om at fokusere på korruption, og at et flertal af amerikanerne ikke finder Clinton ærlig eller troværdig.

For demokraten er det stærkeste kort kvalifikationer. På trods af hendes svagheder, så tror langt størstedelen af amerikanere på, at Clinton har viden og kompetence nok til at indtage det ovale kontor. Det er samtidigt det personlige emne, hvor Trump står allersvagest.

Valget har indtil videre været et referendum på Clinton. Trump haler indtil videre kun ind på hende, fordi hendes støtte skrumper. Ikke fordi hans egen stiger. Og en anseelig del af Sanders-vælgere har stadig ikke taget hende til sig og flirter med Gary Johnson eller Jill Stein.

Hvis valget kommer til at handle om, hvem du kan stole på, så har Trump en chance. Hvis vælgerne kigger på kandidaternes kvalifikationer, så ligner Clinton en vinder.

2. Kan debatterne blive det mirakel, Trump har brug for?
Der er ikke meget, der taler for en Trump-sejr på nuværende tidspunkt.

De nationale målingerne bliver tættere, men Clinton har stadig en solid føring. En føring, der er større i battleground-staterne. Hun har en kæmpe føring i fundraising. Demokraten dominerer æteren og bruger op til ni gange så mange penge på betalte reklamer. Hun har en hær af surrogater til at føre kampagne på hendes vegne. Præsident Obamas approval rating er høj.

Trumps sidste mulighed for at ændre vælgernes opfattelse af ham og skifte valgets dynamik er debatterne.

Der er blandede beviser for, om debatterne virkelig kan flytte vælgernes holdninger. I 2012 blev den første debat set som en såkaldt game-changer, mens det skete. Senere analyser viser dog tydeligt, at effekten kun var midlertidig.

Men der er ingen tvivl om, at hvis Trump kommer tilbage i kampagnen, så bliver det fra debatpodiet.

3. Hvor stor betydning får traditionelle kampagne-taktikker?

’Field wins’ har længe været det demokratiske motto.

Obama-kampagnerne revolutionerede moderne græsrodsorganisering. Et hidtil uset antal frivillige stemte dørklokker, registrerede vælgere og kimede vælgere ned. De kombinerede det med sofistikerede data-modeller, der identificerede deres egne supportere og tildelte dem en sandsynlighedsscore for, hvor stabile vælgere de var.

The ground game har vist sig effektiv i utallige eksperimenter. Normalt kan et effektivt field-program betyde to-tre procentpoint. I år har tilgangen til græsrødderne dog været usædvanlig forskellig.

Trump-kampagnen har stort set overladt kontrollen over deres ground game til det republikanske parti. Trump har under 100 kontorer i hele landet. Kun et enkelt i Florida og New Hampshire og to i Pennsylvania. Clinton har tæt på 100 i de tre stater alene og 300 nationalt indtil videre.

Romney-kampagnen havde omkring 50 kontorer i Florida alene. Og han tabte stadig. Hvis målingerne bliver tættere efter debatterne, har Trump kapaciteten til at få sine vælgere til stemmeurnerne?

4. Vender republikanerne hjem?
Partiskhed har længe været den mest pålidelige indikator af, hvordan vælgere stemmer i præsidentvalg. I en alder med uhørt høj ideologisk polarisering, ideologisk sortering og negativ partiskhed stemmer demokrater for demokraten. Republikanere for republikaneren.

Men Trump er om noget en atypisk kandidat. I år underpræsterer han blandt vælgergrupper, der har stemt R de sidste generationer. Universitetsuddannede hvide er den mest markante gruppe.

Det er blandt andet derfor har han ligget mellem 70 og 85 procents tilslutning blandt selvidentificerende republikanere i de sidste måneder.

Det kræver mindst i den lave ende af 90’erne, hvis Trump skal have en chance.

5. Vil ’the Rising American Electorate’ fortsætte med at vinde frem som en politisk kraft?
Den demokratiske koalition har i stigende grad bestået af det såkaldte ’Rising American Electorate.’ Groft sagt: minoriteter, single kvinder og 18-29-årige.

Men de er et tveægget sværd.

Disse demografiske grupper spiller en stadig større del af præsidentvalg, og de stemmer demokratisk i overvældende grad.

I midtvejsvalg er det dog de grupper, der typisk set falder fra. Og demokraterne klarer sig derfor værre i de valg til Kongressen og i staterne.

En stor del af disse vælgere kan være et resultat af præsident Obamas unikke kandidatur. Sorte havde for eksempel den højeste stemmeprocent nogensinde i 2012. Stemmeprocenten blandt unge amerikanere faldt drastisk fra 2008 til 2012. Og Clinton har haft sværere ved at trænge igennem til kvinder som helhed.

En ting er, hvor stor en procentdel af stemmerne, Clinton vinder denne gruppe med. Noget andet er, hvor høj deres stemmeprocent er.

Hvis ikke en stor nok del af ’the Rising American Electorate’ kommer op fra sofaen, så virker en Clinton-sejr pludselig i fare.

Læs også

En bog, en film og en serie til VE-Day

Kongressen

Kunsten at læse Amerika: Benn Q. Holm

Kongressen

Ed Markey – veteranen, der er blevet relevant på ny

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen

Amerikanske Stemmer: En femstjernet lukker og slukker

Mark Herron

Disse politiske emner vil præge årets Oscar-takketaler

Kongressen

Her er de otte danske Oscar-vindere

Kaia Vase Fallinge