Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Fireside Chats: ‘Lidt ros, flere nye problemer’

Efter en kort succes med talen til Kongressen, melder nye problemer sig for Trump og hans administration. For kan han overhovedet samarbejde med Ryan, McConnell og co. på centrale områder som skat og sundhed? Det ser Stine Kromann Dragsted og Anders Agner nærmere på i denne uges udgave af Fireside Chats

Tirsdag aften amerikansk tid kunne præsident Trump fejre sin bedste time som amerikansk præsident, da hans tale til Kongressen blev vel modtaget og efterfølgende fik mange rosende ord med på vejen. Det blev dog hurtigt hverdag igen for den udskældte præsident, og nye møgsager om blandt andet justitsminister Jeff Sessions og Rusland dukkede allerede op mindre end 24 timer efter Trump var gået af talerstolen. Og i det hele taget står Trump over for mange problemer i den kommende tid. For selv om de klappede af ham i Kongressen under talen, så er det svært at se for sig, hvordan Trumps planer om omfattende ændringer af Obamacare, skattereformer og investeringer i infrastruktur skal komme igennem lovgivningsmaskinen på Capitol Hill.

I denne uges udgave af Fireside Chats analyserer Stine Kromann Dragsted og Anders Agner præsidentens tale og det noget besværlige samarbejdsforhold, der tegner sig mellem Trump og Kongressen.

Hør ‘Fireside Chats’ her

Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen