Flere guvernørvalg præget af overraskelser

Da Amerikanerne, tirsdag, gik til stemmeurnerne skulle vælgerne i 36 delstater vælge guvernører. Før tirsdagens midtvejsvalg sad Republikanerne på 33 af guvernørposterne rundt om i landet, mens Demokraterne sad på kun 16 af guvernørposterne. Demokraterne skulle derfor ikke alene prøve at tilbage vriste kontrol med Kongressen fra Republikanerne, men også Republikanernes stærke greb om amerikansk lokalpolitik.

Det Republikanske Parti har gennem de seneste år siddet solidt på delstats politikken i USA, og det har en kæmpe betydning for partiernes muligheder i valg til Repræsentanternes Hus. Det skulle vise sig, at Demokraternes momentum var tilstrækkeligt til at erobre Repræsentanternes Hus, men Demokraternes svage position i lokal politik har været med til at begrænse omsætning af momentum til sæder i Kongressen for Demokraterne.

Dette skyldes, at den enkelte stat selv optegner sine valgkredsene, hvilket oftest gøres som en del af lovgivnings processen i staterne, hvor kortene over valgkredsene som regel skal stemmes igennem begge kamre i delstats parlamentet og godkendes af guvernøren. Stater, hvor et parti har kontrol med begge kamre i delstats parlament samt guvernørposten, er kendt som en ”Trifecta,” og her har det ene parti den fulde kontrol og kan tegne valgkredsene til deres egen fordel. Republikanerne havde den fulde politiske kontrol med 26 stater, mens Demokraterne kun havde fuld politisk kontrol med 8 stater, hvoraf flere af disse bruger uafhængige kommissioner til at tegne valgkredse. Mange stater optegner distrikterne indenfor den næste 4-årige valgperiode, da den amerikanske folketælling kommer ud i 2020, og for Demokraterne var det derfor særligt vigtigt at få brudt Republikanske monopoler på optegningen af valgkredse.

Godt halvdelen af den amerikanske befolkning boede før midtvejsvalget i delstater domineret af Republikanerne på delstats plan, mens kun en femtedel af amerikanerne boede i ”rene” Demokratiske stater, og over halvdelen af disse boede i Californien. Demokraterne har derfor meget lidt indflydelse på lokalpolitiske beslutninger, og har meget lidt mulighed for at modsætte sig implementeringen af Republikansk politik på delstats plan. Derfor var guvernørvalgene både vigtige for den politiske linje i lokalpolitiske spørgsmål og for partiernes fremtidige muligheder for at blive valgt til Repræsentanternes Hus.

Florida – Overraskelsen, der udeblev
De to sydstater, Florida og Georgia oplevede tætte guvernørvalg og blev af mange set som mulige Demokratiske overraskelser. Florida har længe været en svingstat med stor national betydning, men Florida har ikke haft en Demokratisk guvernør siden 1999 og under normale omstændigheder, ville Republikanske kandidater til embedet, da også være favoritter.

I Florida stillede den afroamerikanske Demokrat, Andrew Gillum, der tilhører den mere progressive del af partiet op mod den solide Trump-støtte og højrefløjs politiker, kongresmedlem Ron De Santis. Andrew Gillum og hans Bernie Sanders-lignende platform viste sig at være særdeles populær hos floridianerne, og Ron De Santis’ indimellem kontroversielle facon, gjorde ikke Gillum mindre populær.

Flere betragtede Florida, som en af de mest sandsynlige overraskelser ved midtvejsvalget. Gillum var da også umanerlig tæt på at levere overraskelsen, og tabte valget til De Santis med kun 0,7% af stemmerne.
Georgia – Overraskelsen, der måske udeblev

Georgia spås til at blive en fremtidig svingstat grundet statens moderne økonomi og befolkningstilvækst, hvor særligt afroamerikanere fra nordstater søger til. Staten er dog på nuværende tidspunkt solidt Republikansk territorium og har ikke haft en Demokratisk guvernør siden 2003.

I Georgia kunne Stacy Abrams blive den første kvindelige, afroamerikanske guvernør i en sydstat, skulle hun blive valgt, hvilket også fik kendisser som den tidligere Præsident Obama og Oprah Winfrey til at føre kampagne sammen med Abrams. Hendes modstander var Georgias Secretary of State, Republikaneren, Brian Kemp, som er statens øverste valgtilforordnede.

Guvernørvalget i Georgia har da også været præget af Brian Kemps rolle som Secretary of State, og det faktum, at over 50.000 vælgerregistreringer fra primært afroamerikanske vælgere har siddet fast i bureaukratiet. Brian Kemp kom også kort før valget med kontroversielle beskyldninger om, at Abrams skulle stå bag hacking af vælgerregistrerings systemerne.

Brian Kemp fik 50,5% af stemmerne, 1,9% mere end Stacy Abrams, der dog ikke endnu har anerkendt nederlaget, og det er sandsynligt, at stemmerne skal tælles en gang mere. Skulle Brian Kemp ved en sådan fintælling ryge under de 50% af stemmerne, skal et nyt valg afholdes 4. December. Så Brian Kemp er ikke endnu sikker på at kunne flytte ind i guvernørboligen i Atlanta.

Kansas – Overraskelsen ingen taler om
Den blev den trofaste, Republikanske præriestat, Kansas, der leverede den største overraskelse ved guvernørvalgene tirsdag. Staten, der er en af de mest konservative i USA og ikke har stemt på en Demokratisk præsidentkandidat siden Lyndon Johnson, valgte nemlig Demokraten, Laura Kelly som statens næste guvernør. Guvernørvalget har længe været betegnet som et tæt og fuldstændigt åbent kapløb af analytikerne; alligevel har guvernørvalget i Kansas fået meget lidt medieopmærksomhed både før og efter valget.

Den nyvalgte guvernør, Kelly er et relativt ubeskrevet politisk blad, og hun var oppe imod delstatens Secretary of State, Kris Kobach, der har en prominent karriere i Kansas politiske liv bag sig. Kobach har dog været i modvind for sin indvandrekritiske linje og for sin rolle som leder af Trump-administrationens kontroversielle valgsnyds kommission. Kobach har i sin tid som Kansas’ øverste valgtilforordnede også stået for en af de mest restriktive valglove i Amerika.

Kelly var dog en overraskelse i en stat, der oftest stemmer Republikansk, og hvor Præsident Trump stadig har flertallets støtte til sin linje. Kobachs tid som Secretary of State, hans valglove og hans arbejde for valgsvindels kommissionen har dog formentlig spændt ben for ham og tippet præriestaten til Demokraternes fordel.

Demokratisk succes ved de store søer
Guvernørposterne var også i spil i 5 af 6 Midtveststater omkring the Great Lakes, et område som spås til at blive utroligt vigtigt ved det næste præsidentvalg. Republikanerne genvandt guvernørposten i den vigtige svingstat, Ohio, hvor Mike DeWine kan afløse den udtalte Trump-kritiker, Republikaneren, John Kasich, mens Demokraten, Tim Walz, vandt valget i Minnesota om at blive Demokratiske, Mark Daytons afløser.

Delstaten Illinois har længe været en Demokratisk højborg i national politik, og Demokraterne sidder tungt på delstats politikken i staten. Alligevel har Illinois de sidste 3 år været ledet af den Republikanske guvernør, Bruce Rauner, der før sin tid som guvernør var en succesfuld forretningsmand. Rauner var på genvalg, og her blev han udfordret af Demokraten, J.B. Pritzker, en anden lokal forretningsmand og multimilliardær, der skulle forsøge at generobre den Demokratiske højborg. Dette lykkedes, da Pritzker blev valgt overbevisende med en margin tæt på 15% af stemmerne.

De to stater, Wisconsin and Michigan, der ligger på hver sin side af Michigan-søen, skulle også vælge guvernører. De to stater, hvor industri tidligere har haft en enorm betydning, var begge to instrumentale i Præsident Trumps valgsejr i 2016, og særligt de hvide arbejdervælgere i disse stater kan blive afgørende for, hvem der bliver præsident ved valget i 2020. Guvernørvalgene i de to stater var derfor en prøvesten for Demokraterne frem mod 2020.
I Michigan lykkedes det Demokraten, Gretchen Whitmer at slå modstanderen Bill Shuette overbevisende, og Demokraterne kan derfor overtage guvernørboligen i Lansing. I Wisconsin var den tidligere præsidentkandidat og stærkt højreorienterede guvernør, Scott Walker på valg. Walker har i sin tid som guvernør lagt sig ud med statens skolelærer og undervisere, og det blev netop en af disse, den Demokratiske underviser, Tony Evers, der vippede Scott Walker af pinden efter et tæt valg.

Demokratisk succes trods udeblivende overraskelser
Til trods for, at Andrew Gillum ikke blev valgt i Florida, og at Stacy Abrams formentlig ikke bliver guvernør i Georgia i denne omgang, var guvernørvalgene en succes for Demokraterne. Demokraterne lykkedes med at overtage guvernørembedet i 7 stater, der foruden de ovennævnte også tæller Nevada og New Mexico i det sydvestlige Amerika, og Maine i Nordøst.

Mens midtvejsvalget var en succes for Demokraterne, var guvernørvalgene overordnet set en skuffelse for Republikanerne, da man tabte 7 guvernørsæder, og ikke var i stand til at indtage et eneste Demokratisk guvernørsæde. Republikanerne kan dog trøste sig ved at et flertal, omend et noget mindre flertal, af staterne stadig har Republikansk guvernør.

Endeligt blev flere politisk stjerner og potentielle fremtidige ledere skabt ved guvernørvalgene. Andrew Gillum og Stacy Abrams er formentlig ikke færdige i amerikansk politik trods nederlagene, og er mulige bud på senatskandidater eller ligefrem præsident- eller vicepræsidentkandidater om ikke i den nærmeste fremtid, så om nogle år. Guvernørvalgene ved tirsdagens midtvejsvalg kommer derfor til at trække lange spor i amerikansk politik fremadrettet.