Kongressen.com
Analyse Den afrikanske vinkel

FN: Grund til optimisme om nye udviklingsmål frem mod 2030

De indledende øvelser til de nye FN-udviklingsmål, der skal afløse de nuværende 2015-mål, er så småt gået i gang. Og på den baggrund er der grund til optimisme. For både USA, Kina og medlemslandene generelt, synes at være enige om, at de nye målsætninger skal være endnu mere ambitiøse end 2015-målene, fortæller kommunikationschef i UNDP Norden, Mette Fjalland, i dette interview med Kongressen.com

Af Pernille Bruun Nielsen og Anders Agner Pedersen

Når kalenderbladet om få uger skifter fra 2014 til 2015, er det samtidig året, hvor FN’s udviklingspolitiske målsætninger skal fornys. De nuværende 2015-målsætninger har på mange måder været succesfulde. Og meget tyder på, at de kommende post 2015-målsætninger, der skal gælde frem til 2030 bliver endnu mere ambitiøse end de nuværende. For både blandt stormagterne USA og Kina, samt majoriteten af medlemslande, er der i øjeblikket en vilje og et ønske om netop dette. En indstilling, som man glæder sig over i FN generelt og ikke mindst i den udviklingspolitiske del af organisationen, UNDP. I dette interview med Kongressen.com fortæller kommunikationschef for UNDP i Norden, Mette Fjalland, om de nuværende 2015-målsætningers succes og betydning, og ikke mindst de kommende målsætninger, der skal gøres færdige i det kommende år.

Hvordan opererer FN’s udviklingsprogram, UNDP, og hvordan er UNDP til stede i Afrika?
“UNDP er den største af FN’s udviklingsorganisationer, og har det bredeste mandat til at fremme bæredygtig menneskelig udvikling. Dvs. at organisationen arbejder over en bred kam med fattigdomsbekæmpelse og holdbare udviklingsløsninger. UNDP er også den største organisation i forhold til hvor mange lande vi opererer i. Vi arbejder i 177 lande ud af de 193 FN-medlemsstater, og vi forvalter omkring 5 milliarder US dollars om året. Fordi UNDP er den største udviklingsorganisation med det bredeste mandat, så sidder vi også som formand for FN’s Udviklingsgruppe, der tæller 32 FN udviklingsorganisationer, og som har til opgave at koordinere FN’s fælles udviklingsindsats. UNDP bruger over 1/5 af vores budget i Afrika – 1.12 milliarder dollars – med vægt på fattigdomsbekæmpelse, god regeringsførelse, kriseforebyggelse og miljøforbedringer. Formålet med vores arbejde er at afskaffe fattigdom og sikre opbygning af bæredygtige og modstandsdygtige samfund.”

Hvad har UNDP’s rolle været i forhold til FN’s 2015 mål og hvad er organisationens rolle i forhold til de fremtidige målsætninger?
”UNDP har haft en vigtig rolle og ansvar i forhold til 2015-målene i det vi bidrager til arbejdet med at nå målene gennem vores fokus på fattigdomsbekæmpelse, god regeringsførelse, kriseforebyggelse og genopbygning samt adgang til energi og miljøforbedringer, ligestilling og national kapacitetsopbygning, som er de hovedområder, vi arbejder integreret indenfor verden over. UNDP hjælper også med at monitorere, hvor langt vi er nået med at nå målene gennem støtte til indsamling og kvalitetssikring af national statistik.
Når vi kigger frem mod den næste dagsorden, post-2015, kommer vi også til at spille en vigtig rolle ifht at hjælpe lande implementere den nye dagsorden og til at koordinerer FN’s indsats. Men vi har længe været aktivt engageret i processen. Modsat 2015-målene, som var et resultat af en relativ kort og lukket proces ledet af embedsværket i New York sammen med FN’s medlemsrepræsentanter, har FN med stærk inddragelse af UNDP gennemført den mest omfattende globale konsultationsproces nogensinde i forbindelse med den nye dagsorden for at sikre bredere folkelig inddragelse og ejerskab. Konsultationsprocessen har indebåret 100 nationale konsultationer, 11 tematiske og en online MYworld undersøgelse, hvor hen ved 5 millioner mennesker verden over har stemt på de områder, de synes skal prioriteres i fremtiden. Samtidig er FN og det mellemstatslige system kommet med forslag til hvordan den næste dagsorden kunne se ud under hensyntagen til input fra den globale konsultationsproces. Resultatet er et forslag på 17 bæredygtige udviklingsmål og 169 delmål fra den mellemstatslige Åbne Arbejdsgruppe.”

Hvordan vurderer du post-2015 målene i forhold til de nuværende 2015 målsætninger?
“Forslaget afspejler i vid udstrækning de prioriteringer, der er kommet frem gennem den globale konsultationsproces, og går længere end 2015-målene ved at inddrage alle tre dimensioner af bæredygtig menneskelig udvikling, – den sociale, den økonomiske og den miljømæssige dimension. Det lægger også op til inddragelse af centrale aspekter som lighed, god regeringsførelse samt fred og sikkerhed. De officielle mellemstatslige forhandlinger starter i januar på baggrund af FN Generalsekretærens syntese rapport, der udkommer i denne måned. Der er allerede bred politisk enighed om de 17 mål så vi forventer ikke de helt store ændringer. Men UNDP vil gerne fremme diskussionen om, hvordan målene vil kunne implementeres i de enkelte lande og hvad det kræver ifht national institutionel kapacitet og ressourcer,” siger Mette Fjalland og uddyber:
“Forslaget på de 17 mål lægger som nævnt op til en langt mere ambitiøs dagsorden end 2015-målene. Det skal bl.a. ses i lyset af de nye og mere presserende udviklingsudfordringer, vi står overfor i dag, som fx miljø, klima og ungdomsarbejdsløshed mv., samt måske en større erkendelse af samspillet mellem de forskellige udfordringer, som fx fattigdom og ulighed mv. Samtidig er der enighed om at gøre arbejdet med 2015-målene færdigt ud fra menneskerettighedsprincippet om ikke at lade nogen i stikken (’leave no one behind’). Dvs man vil ikke nøjes med blot 50 procent reduktion i fattigdom men afskaffe fattigdom helt. Som FN Generalsekretær har udtalt ’vi har i dag midlerne og viden til det.’
I forhold til Afrika er det vigtig at præcisere, at 2015-målene var udarbejdet som globale mål og ikke som mål for hvert enkelt land. De er dog blevet fortolket som mål for de enkelte lande, hvorved Afrika syd for Sahara ikke ser ud til at nå nogen af målene inden udgangen af 2015. Fattigdommen i Afrika er således kun faldet fra 56 procent til 48 procent siden 1990 mens tallet på globalt plan er faldet fra 47% til 22%. I Afrika ligger 34 ud af de 48 fattigste lande i verden!
Når det er sagt, så har det overordnede billede af Afrika merkant ændret sig inden for de sidste 10 år, og der er opnået væsentlige fremskridt indenfor uddannelses- og sundhedsområdet selvom Afrika stadig er langt fra mål. Af de 14 lande i verden med størst vækst i det menneskelige udviklingsindeks, der er en gennemsnitsberegning af brutto national produkt, levealder og antal skoleår, ligger 11 i Afrika.
Kontinentet er i rivende udvikling med en gennemsnitsvækst på 4,6 procent. Men tiden vil vise om væksten i Afrika omsættes til effektiv fattigdomsbekæmpelse. Indtil videre har den økonomiske vækstmodel ikke vist sig nær så god til at reducere fattigdom, som den har i Asien. Der vil være behov for langt mere fokus på jobskabelse og inkluderende vækst hvis vi skal fattigdommen til livs. Ligeledes er der behov for at se på landenes modstandsdygtighed overfor kriser så de undgår at udvikle sig til katastrofer, jf. ikke mindst den seneste fødevarekrise i Sahel og Ebolakrisen i Vestafrika. Og her anbefaler UNDP’s Human Development Report fra i år, at lande blandt andet introducerer universelle offentlige basisydelser samt sociale sikkerhedsnet. Der vil ligeledes være behov for at promovere mere lydhøre og ansvarlige regeringsinstitutioner.”

Det lyder som om der er grobund for en smule optimisme i forhold til at der vil blive sat nye udviklingsmål, der bliver meget ambitiøse?
“Det forslag, der ligger nu, er langt mere ambitiøst end 2015-målene. Så allerede der er vi nået længere. Udfordringen bliver, hvordan man sikrer implementering af så mange mål og hvordan de ender med at blive integreret og prioriteret i nationale udviklingsplaner.”

Læs også

Vi har fået Afghanistan-krigens ”Pentagon Papers”

Philip Chr. Ulrich

Frygten for nyt Pearl Harbor lever videre i cyberspace

Philip Chr. Ulrich

Trump bruger rigsretshøringerne til at mobilisere vælgerne og drive donationer til sin kampagne

Katrine Villarreal Villumsen

De allieredes krisestyring faldt til jorden i London

Philip Chr. Ulrich

Michael Bloomberg har brugt over en million dollars på Facebook-annoncer på én uge – men han vinder ikke

Katrine Villarreal Villumsen

Bloomberg, Patrick og den svære sene entré

Mads Høeg-Mikkelsen